• The Danna på Langkawi, Malaysia med villaer til venstre
  • Stor Duchess suite på The Danna på Langkawi, Malaysia
  • Den smukke lobby på The Danna på Langkawi, Malaysia

The Danna, Langkawi, Malaysia

Værelser, suiter og enestående poolvillaer ud til strand og marina på Langkawi

The Danna på Langkawi, Malaysia med villaer til venstre
Læs mere

The Danna på Langkawi er et moderne førsteklasses hotel indrettet med smukke strejf af kolonitid. Nyd især de fantastiske poolvillaer og en beliggenhed, der er perfekt i forhold til de største oplevelser på Langkawi. 

Den smukke lobby på The Danna på Langkawi, MalaysiaUdefra ligner The Danna måske ”bare” et moderne hotel, men træd inden for i den spektakulære lobby, så fornemmer I med det samme den særlige stemning blandt andet skabt af flotte udsmykninger, skinnende marmor, fornemme møbler og imponerende tæpper. Velkommen til The Danna.

Den gigantiske pool på The Danna på Langkawi, MalaysiaLangkawi hotel med super beliggenhed

Langkawi inviterer til at udforske tæt regnskov, floder og mangrove, dybe grotter, mægtige kalkstensklipper og dagligdagens liv langs rismarkerne og i landsbyerne f.eks. på cykel. Her ligger The Danna fortrinligt, for I kan komme hurtigt til langt det meste uden at skulle kæmpe med uvejsomme veje. 

Restaurant Planter's på The Danna på Langkawi, Malaysiatæt på Langkawis attraktioner

I bor lige ved Telega Harbour Marina, hvorfra I kan sejle til Ørnebugten, kalkstensklipper og øde sandstrande. I kan køre eller gå ca. 3 km til et af Langkawis mest kendte vandfald Telaga Tujuh, der også kaldes Seven Wells Waterfall for de syv naturlige pools i regnskoven (bedst i den våde tid). 

Cigar loungen The Churchill Room på The Danna på Langkawi, MalaysiaImponerende poolområde

I kan vende hjem til et skønt poolområde med en intet mindre end gigantisk infinitypool. Foran poolen er en have med plæner og palmer. Her kan I finde solstole og sækkestole at slænge jer i.  Bor I i en Princess Beach Villa, kan I endda kaste jer i en 60 m2 stor pool, der er jeres alene!

The Danna ligger også lige ud til en strand, der er fin, men forvent ikke samme bounty-stemning som det, I kan sejle til. Lufthavnen er mindre end 20 minutter væk. 

Grand Viceroy værelse på The Danna på Langkawi, MalaysiaVærelser suiter og villaer på The Danna

The Danna har en mangfoldighed af muligheder, når det kommer til selve indkvarteringen.

Værelser

Vælg mellem Marina, Viceroy og Grand Viceroy med ekstra stor terrasse. 60 - 75 m2. Vi anbefaler ikke værelseskategorierne Merchant og Grand Merchant, da de ligger ud til vejen, og I skal kunne nyde jeres balkon.

Suiter

Countess Suite på 110 m2, Duches Suite på 110 m2 med plunge pool og Royal Imperial Suite på 600 m2 med to soveværelser og pool.

Poolvillaer

Princess Beach Villa på 490 m2 og Empress Beach Villa på 1080 m2 

Princess Beach Villa på The Danna på Langkawi, Malaysia - poolen er jeres!Værelser og suiter har balkoner med udsigt til enten hav, marina, have eller frodige højdedrag, mens villaerne ligger vendt mod havet. Indretningen er lys og lækker, moderne rene linjer, men alligevel fyldt med lokal personlighed. Der er stort tv og inkluderet wi-fi og ”bubbly breakfast” for to personer.

Princess Beach Villa på The Danna på Langkawi, Malaysia - poolen er jeres!Nyhavn Rejser anbefaler villa med 60 m2 pool

Nyhavn Rejser kan især anbefale en Princess Beach Villa på 490 m2 i moderne indretning med egen strandhave og 60 m2 stor pool omgivet af solterrasser. Der er iPad mini, iPod dock og Bluetooth audio system samt 65” smart tv. Badeværelset har både brus og kar.

Når I bor i en villa, har I inkluderet ekstra snack for 2 om eftermiddagen, daglig op fyldning af minibar og 4 stykker vasketøj pr. dag.

Restaurant Terrace på The Danna på Langkawi, MalaysiaRestauranter på The Danna

Når sulten og tørsten melder sig, har The Danna tre restauranter og den spektakulære Verandah Lounge med cocktails. 

  • Planter’s serverer morgenmad og aftensmad med både det asiatiske og det europæiske køkken på menukortet. 
  • Terrace ligger lige ud til poolen med borde både inde og ude. Her serveres frokost og aftensmad med seafood og italienske fristelser fra pasta til pizza og sandwich.
  • Straits & Co er café med snacks, kager, kaffe og te

Spaen på The Danna på Langkawi, MalaysiaSpa og børneklub

Vil I forkæle jer selv ekstra, kan I forære jer selv en tur i spaen, der ligger på øverste etage ved siden af fitnesscentret, og børnene vil måske gerne se nærmere på børneklubben, hvor de er hjerteligt velkomne til at lege med. 

Mathias Møller Årestrup

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Her skal i bo

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.