
Let at komme til og fra
I finder The Datai på Langkawi, som er en øgruppe i Vestmalaysia. I kommer let til hotellet med en 40 minutters køretur fra Langkawis Internationale Lufthavn. Den smukke beliggenhed og ikke mindst det fantastiske serviceniveau leveret på en uprætentiøs og kompetent vis gør Datai til det perfekte afslutningssted efter en oplevelsesferie i Malaysia. Eller isoleret som et luksusretreat for jer, der blot ønsker forkælelse!
The Datai og Langkawi opleves bedst i perioden oktober til april, hvor der falder mindst regn.
En af verdens bedste strande
Den hvide sandstrand ligger som et stort smil i den fredfyldte bugt, hvor det krystalklare hav skvulper indbydende frem og tilbage i vandkanten. Stranden er stort set privat, så I uforstyrret kan nyde omgivelserne, hinanden og ikke mindst udsigten. I det fjerne troner jungleklædte, uberørte øer op af havet, der længere ude gemmer på den usynlige vandgrænse til Thailand. Og langs kysten kan I snorkle mellem smukke koraller og farverige fisk.
Jungleeventyr, sejlads og golf
Bag stranden rejser store bjerge sig med jungle og tropeskov så langt, øjet rækker. Har I lyst til at lægge strandluksus til side for en stund, kan I tage på fantastiske eventyr ind i junglen sammen med en guide til nysgerrige aber, flyvende lemurer og næsehornsfugle. Oplev også de rindende vandfald, der er som naturlige pools i hjertet af junglen.
Er I mere til blåt vand under fødderne, kan I tage på eventyrlige cruises mellem Langkawis øer eller sejle ud i den magiske solnedgang. Derudover er der et væld af aktiviteter, som I kan udforske. I "baghaven" finder I eksempelvis en af Østens fineste golfbaner...
forkælelse i spaen
Trænger I til at sende hverdagens stress på himmelflugt, kan I besøge The Datais spa. Fem spavillaer ligger i isolerede jungleomgivelser ud til en lille flod, hvis rindende vand og fuglenes skønsang fra junglen skaber de perfekte rammer for jeres "retreat". Vælg mellem traditionel massage inspireret af Malaysias kulturer, eller forkæl jer selv med skønne ansigtsbehandlinger, bodyscrubs og meget mere.
Kulinariske oplevelser i trætoppene
Restauranterne på The Datai er naturligvis også et kapitel for sig. The Gulai House serverer kulinariske retter fra det autentiske, malaysiske køkken i rustikke omgivelse med åben udsigt til junglen. The Pavillion byder på middag med udsigt til trætoppene, da restaurantens terrasse strækker sig ud over kanten på pæle. Her nyder I lækre retter fra det moderne thailandske køkken med massere af friske krydderier - og det er om at holde øje med træerne, for en flyvende lemur kigger måske forbi.
The Dining Room
Ved poolen finder I The Dining Room, hvor I bl.a. starter dagen med signatur-retter fra brunchbuffetten, som også har en stor juicebar. Restauranten byder også på lette frokostretter og har et udsøgt aftenkort med fine dining-oplevelser og håndplukkede vine.
Lounge og Beach Club
Derudover har The Datai et fantastisk loungeområde med panoramaudsigt ud over havet. Synk ned i de bløde møbler og vælg mellem alt fra snacks og cocktails til afternoon tea og kølige drinks. Er I mere til en kølig drink eller et godt glas vin i hånden - og fødderne i sandet - er The Beach Club lige ud til stranden stedet.
3 lækre pools
Når I ikke nyder livet på stranden, kan I slappe af ved en af de tre pools. Rejser I uden børn, har hotellet et poolområde kun for voksne (minimumsalder er 16 år) med fantastisk udsigt ud over trætoppene med havet og tropeøer i horisonten. En fredfyldt oase, hvor I kan trække stikket ud for en stund.
Derudover har hotellet en fællespool, som ligger lige ud til stranden. Her finder I desuden børnepoolen, hvis vandhøjde også er egnet til de mindste.
store værelser og villaer med unikt design
På The Datai bor I enten i en af de store suiter eller i en af de endnu større villaer. Uanset hvad, kan I glæde jer til at opleve den stemningsfulde indretning med designmøbler i naturligt lyse farver og træ, der passer perfekt til sine omgivelser i junglen. Her er kælet for detaljerne - alt fra lamper til puder til badekaret på badeværelset er nøje udvalgt med stil såvel som komfort for øje. Og så har de alle selvfølgelig Wi-Fi, minibar, te- og kaffefaciliteter, TV m.m.
The Canopy Selection
The Canopy Selecion er bl.a. 63 m2 store suiter med egen balkon og skøn udsigt til regnskoven. Her bor I i hotellets hovedbygning tæt på poolen for de voksne, loungen og The Dining Room.
the Rainforest Selection
Søger I en villa i private omgivelser med junglen som nærmeste nabo - og mulighed for egen pool - er The Rainforest Selection et godt valg. Villaerne uden pool er 123 m2, mens villaerne med pool er 175 m2.
The Beach Collection
One Bedroom Beach Villaerne er med sine 218 m2 plus en ti-meter lang, privat pool og direkte adgang til stranden det oplagte valg for jer, der vil have det allerbedste. Behøver vi sige mere?
Prisbelønnet bæredygtighed
The Datai er meget bevidst om sit ansvar og afhængighed af den følsomme natur. Det er baggrunden for det arbejde, der førte til, at The Datai som det første resort i verden fik udmærkelsen EarthCheck ECO Silver Certification.
Arbejdet omfatter permakultur, zero-waste økologisk produktion af fødevarer, naturlig filtrering af spildevand, uddannelse i lokalområdet, involvering og inspiration af gæster, bæredygtig udnyttelse af lokale naturmaterialer frem for f.eks. plastik og meget mere.
Vurderet og prisbelønnet af den ledende organisation på området, EarthCheck.