
Charmerende hotel i landlige omgivelser
Temple Tree at Bon Ton ligger på Pulau Langkawi, som er hovedøen i den skønne Langkawi-øgruppe i det nordøstlige Malaysia – her er I lige på grænsen til det sydligste Thailand. Hotellet ligger i landlige omgivelser 30 min. gåtur fra Langkawis stemningsfulde Pantai Cenang strand.
Blandt øens højdepunkter, kan I bl.a. glæde jer til at sejle mellem kalkstensbjerge i de enestående mangroveskove i Geoforest Kilim Park, som er at finde på Unesco´s verdensarvsliste.
Langkawi er også hjemsted for et væld af fantastiske dyr fra verdens største flagermus og den formidable hvidbrystede havørn til makaker og langurer, som I bl.a. kan opleve på en smuk vandretur op til øens højeste bjerg Gunung Raya (881 m).
I den anden ende af øen finder I bjergområdet Gunung Machinchang, som ikke mindst er kendt for sine fantastiske svævebane og den ikoniske Langkawi Sky Bridge, hvor I kan gå højt oppe over jungleklædte bjerge med vandfald.
Et frilandsmuseum i alle Malaysias farver
Temple Tree at Bon Ton er sat sammen af vidt forskellige antikke huse, som den passionerede australske ejer har hentet fra hele Malaysia. Her finder I både autentiske kinesiske, malaysiske, indiske og europæiske kolonitidshuse, som alle fortæller deres del om Malaysias mangfoldige historie.
De fleste af husene ligger spredt langs ”hovedgaden”, som fører til hotellets aflange pool og det såkaldte Straits Clubhouse, der fungerer som hotellets fællesområde med bibliotek, spillerum og bar.
Der er brødristere, køleskab og tekøkken i alle værelser og morgenmad bliver stillet I jeres køleskab om aftenen, så I har lidt at starte dagen på i eget tempo.
Temple Tree at Bon Ton har en lille restaurant, som serverer aftensmad og en hyggelig bar, og så kan I også glæde jer til skønne kulinariske oplevelser på restauranten Nam på nabohotellet Bon Ton Resort, som i øvrigt har samme ejer.
Der ligger et hundepensionat ved siden af hotellet, som I altid kan besøge - og I kan også gå ture med hundene, hvis I har lyst! De mange hunde holder dog ikke kattene væk, tværtimod - der går katte frit rundt på hotellet, så dem møder I med garanti.
Værelser
Hvert hus på Temple Tree at Bon Ton er omhyggeligt restaureret og unikt indrettet i en stilfuld blanding af antikke møbler og moderne detaljer og farver. I kan f.eks. bo i pælehuset Black and White House eller i Chinese House, Penang House og Colonial House fra 1920’erne. Alle værelserne har tekøkken, tv, aircondition og Wi-Fi. Hør mere med jeres rejserådgiver, hvilke rejse, som passer jer bedst.