• Se den smukke solopgang fra Shangri-La´s Rasa Ria, Borneo
  • Solnedgang over The Banjaran Hotsprings Retreat i Malaysia
  • Oplev dyrelivet ved Sukau Rainforest Lodge, Borneo
  • Tag med til orangutangernes hjem fra Sukau Rainforest Lodge, Borneo

Borneo for livsnydere

13 dage med luksus, velvære og det bedste af Borneos regnskov fra 33.000 kr.

Glæd jer til:

Strandliv på Shangri-La´s Rasa Ria Resort & Spa 4+*

Cykeltur og landliv i det nordlige Borneo

At møde orangutanger og malajbjørne

Fortryllende safarier på Kinabatangan-floden

Ultimativ selvforkælelse på The Banjaran Hotsprings Retreat 5*

Læs mere

Fra flodsafarier og møder med orangutanger til varme kilder og velvære i sublime omgivelser. På denne rundrejse, oplever I det bedste af Borneo, inden turen går videre til det enestående resort The Banjaran Hotsprings Retreat.

Fra regnskovens favn til en verden af velvære

På denne rundrejse har vi lagt vægt på, at I kan opleve det bedste af Borneo med få stop og høj komfort. I begynder jeres rejse med blide dage på stranden i det nordlige Borneo, inden I begiver jer ind i regnskoven, hvor I bor på en god lodge i 3 nætter og har god tid til at sanse og opleve Borneos enestående natur og dyreliv. I kommer på hele 4 flodsafarier og så besøger I både orangutanger og malajbjørne!   

Til sidst fuldender I jeres eventyr med fire nætter i ophøjet luksus på Malaysias fastland, hvor I har alle dagene på egen hånd til at nyde et af de mest unikke resorts i landet. Her venter jer bl.a. wellness i verdensklasse, udsøgt gastronomi og et væld af aktiviteter i helt sublime omgivelser.         

Flodsafarier, orangutanger og malajbjørne

I Borneo venter der jer det helt store natur- og dyreeventyr. I skal bl.a. besøge et rehabiliteringscenter for orangutanger og sejle på Kinabatang-floden i de tidlige morgentimer, mens regnskoven vågner omkring jer. På jeres daglige flodasafarier, vil I spejde efter alt fra krokodiller til makakaber, næseaber, sjældne fugle og pygmæ-elefanter. 

Og om aftenen, kan I glæde jer til magiske middage i lampernes skær ved flodbredden, hvor lokale naturguides vil holde foredrag og fortælle om regnskovens liv.  

Håndplukkede lodges og resorts

På denne rundrejse har vi udvalgt nogle af de bedste hoteller i Borneo og Malaysia ud fra stemning, komfort og beliggenhed. I Borneo begynder I med 3 nætter på det skønne resort Shangri-La´s Rasa Ria Resort & Spa 4+*, inden turen går videre til 3 nætter på prisvindende Sukau Rainforest Lodge 3+* i hjertet af Borneos regnskov. 

I slutter af på øverste hylde med 4 nætter på det vidunderlige og helt unikke resort The Banjaran Hotsprings Retreat 5*

Vi skræddersyer jeres rejse til Malaysia og Borneo

Vi skræddersyer alle rejser til Malaysia og Borneo efter jeres ønsker og behov. Måske I vil have flere dage på Borneo eller tilføje flere eventyr I Malaysia eller Singapore? Tal med vores rejserådgivere om en skræddersyet rejse, der matcher jeres drømme.

Program

Dag 1-2
Afrejse og ankomst til Kota Kinabalu

Udsigten over Shangri-La´s Rasa Ria, BorneoI flyver fra København med kurs mod Kota Kinabalu i det nordlige Borneo, hvor I lander på dag 2. Her bliver I budt velkommen i lufthavnen af jeres private chauffør, som kører jer til Shangri-La´s Rasa Ria Resort & Spa 4+*, hvor I bor de næste 3 nætter i en Junior Suite Ocean View.

Shangri-La Rasa Ria Resort & Spa er et skønt resort, som ligger ud til en meget bred og åben strand, omkranset af frodige bakker, som indbyder til dejlige aftenture med udsigt ud over havet og Borneos regnskov og højeste bjerg Mt. Kinabalu inde i landet. 

Se den smukke solopgang fra Shangri-La´s Rasa Ria, BorneoGlæd jer ikke mindst til at opleve resortets ”Breakfast with a View”, hvor I sammen med en kyndig naturguide vandrer op i bakkerne – og mellem trætoppene - med en madkurv, som I nyder alt i mens solen rejser sig op over Borneos regnskov og mægtige Mt. Kinabalu. Det er en fortryllende start på dagen.

Denne udflugt tilkøbes og er ikke inkluderet i jeres ophold på resortet.

Dag 3
Cykeltur til rismarker og landsbyer

Tag med på cykeltur i SabahDet nordlige Borneo er ikke alene fantastisk smuk og artsrig natur. Det er også skønne landområder, landsbyer og lokalliv, som I skal opleve i dag - på cykel. I cykler ad små landeveje – og over hængebroer – og kommer forbi markeder og templer – og så skal I ikke mindst besøge et traditionelt hus, hvor I lærer mere om områdets oprindelige Dusun-folk. 

Dusan folket i Sabah, BorneoJeres udflugt slutter med en kort sejltur i mangroven, hvor I spiser frokost ombord på jeres traditionelle katamaran – her gælder det om at holde øjne og ører åbne for nogle af områdets mange fantastiske og sjældne fuglearter. Med jeres første mange indtryk af livet og naturen på Borneo, bliver I kørt tilbage til jeres hotel, hvor I har resten ad eftermiddagen og aftenen på egen hånd.

Dag 4
Afslapning, leg og strandliv

Udforsk nærområdet på kayak safari ud fra Shangri-La´s Rasa Ria, BorneoI dag er tiden helt jeres egen til bare at slappe af. Måske I vil gå en tur oppe i bakkerne og langs kysten. Eller bare slappe af på stranden med en god bog. I kan også finde vejen til golfbanen eller sejle en tur i kajak. I finder også tennisbaner, to store pools og en kroketbane på resortet - og så er der ikke mindst spaen, som er en hel verden for sig.  

Den hvide sandstrand ved Shangri-La´s Rasa Ria, BorneoShangri-La Rasa Ria Resort & Spa har også hele seks restauranter, som I kan glæde jer til at udforske - fra den indiske restaurant Naan til den japanske restaurant Kozan Teppan-yaki, men også malaysiske Tepi Laut er en oplevelse ud over det sædvanlige.

Dag 5
Rejse til Borneos regnskov

Orangutanger i SepilokFra bakkerne ved jeres resort har I de seneste dage kunne kigge ind over Borneos uendelige, disede tæppe af regnskov og højdedrag. I dag er tiden kommet til at begive jer ind i dybet. Ind i en forunderlig og fortryllende verden, hvor naturen hersker suverænt. I står tidligt op og flyver cirka kl. 7.00 om morgenen til byen Sandakan på den østlige side af Borneo.

Oplev en orangutang på BorneoOrangutanger og malajbjørne

Fra lufthavnen i Sandakan kører I direkte til rehabiliteringscentret for orangutanger i Sepilok, der er det største af de omkring ti orangutang-rehabiliteringscentre på Borneo og Sumatra. Nu skal I møde Borneos fantastiske ”skovmennesker”. 

De orangutanger I møder her, er kommet til rehabiliteringscentret som forældreløse. Her overtager uddannet personale abemoderens rolle med at oplære unge orangutanger til at klare sig i regnskoven. Det og meget mere vil I høre om på centret.

Rehabiliteringscentret for malajbjørne i Sepilok, BorneoSenere besøger I også et center for malajbjørne, der ligger tæt på orangutangcentret. Fra gangstier i junglen, kan I spotte de små bjørne, der faktisk er verdens mindste bjørne!

Efter besøget i Sepilok kører I til havnen i Sandakan for at sejle ad floderne og ind i junglen. I sejler ca. 2,5  time op ad Kinabatangan-flodens mudrede vand. Hold øje med områdets karakteristiske næseaber, der lever i flokke højt oppe i trækronerne. Måske er I også heldige at spotte en krokodille eller to – eller en rokke springe op af vandet. Det her er ganske enkelt et enestående naturområde.

Oplev dyrelivet ved Sukau Rainforest Lodge, BorneoFlodsafari og foredrag om aftenen

Ved ankomst til Sukau Rainforest Lodge 3+*, kan I pakke ud og finde jer til rette på jeres værelse, men allerede sidst på eftermiddagen skal I på jeres første flodsafari – og gad vide, hvilke dyr I møder på vejen?

Om aftenen kan I glæde jer til en middag på lodgens restaurant ved flodbredden. Det er en helt speciel oplevelse, at sidde i lampernes skær midt ude i Borneos regnskov, mens floden strømmer forbi under jer.

I restauranten vil lodgens naturguides også holde et oplæg med en introduktion til områdets flora og fauna. 

Dag 6
Flodsafarier på Kinabatangan-floden

Kinabatangan floden, BorneoI dag vågner I tidligt op, for dagens første flodsafari begynder allerede kl. 6, hvor I sejler ud på Kinabatangan-floden, mens disen rejser sig og Borneos regnskov vågner. Det er mageløst. I vender tilbage til lodgen for at spise morgenmad, inden I skal ud på en kort tur på lodgens gangbroer med en naturguide, som vil fortælle jer mere om regnskovens liv.  

Oplev næseaberne i deres naturlige omgivelser ved Sukau Rainforest Lodge, BorneoOm eftermiddagen er der igen en flodsafari på programmet – og hvad mon I oplever denne gang? Næseaber, næsehornsfugle, langurer, krokodiller og pygmæ-elefanter. Måske orangutanger? En ting er sikkert: Borneos regnskov holder aldrig op med at overraske.

Dag 7
Menanggol-floden og Gomantaong-grotterne

Gomantong-grotterne på BorneoI dag sejler I igen tidligt ud, men denne gang går turen til Menanggol-floden - på sporet af mere fantastisk dyreliv. Efter frokost på jeres lodge, kører I en kort tur til Gomantong-grotterne – de sidste 15 min er til fods på en gangbro, hvor I kan være heldige at se orangutanger. 

Gomantong er et indviklet og betagende grottesystem, hvor I kan være heldige at opleve alt fra mudderkrabber og enorme tusindeben til rovfugle og enorme flagermus!  

Tilbage på Sukau Rainforest Lodge har I resten af dagen til at slappe af og nyde junglelivet på egen hånd.

Dag 8
Fra Sukau Rainforest Lodge til The Banjaran Hotsprings Retreat

Solnedgang over The Banjaran Hotsprings Retreat i MalaysiaI dag tager i afsked med regnskoven og Borneo. Efter morgenmad, sætter I kurs mod Sandakan, hvorfra I flyver til Malaysias hovedstad, Kuala Lumpur. Herfra kører I nordpå i cirka 3 timer og ankommer midt på aftenen til jeres sidste stop på rejsen – og hvilket sted at runde af. 

Velkommen til The Banjaran Hotsprings Retreat 5*, hvor I bor de næste 4 nætter i en pragtfuld Water Villa med udsigt til en flod, der strømmer gennem dalen og mellem kalkstensklipper.

Dag 9-11
Velvære og varme kilder på The Banjaran

Poolen på The Banjaran Hotspring RetreatUltimativ forkælelse for krop og sjæl. I en helt fortryllende verden af grotter, varme kilder og jungleklædte kalkstensklipper. En verden, hvor I vågner til abernes morgensang og nyder jeres morgenkaffe mens næsehornsfugle flyver forbi.  Sådan kan The Banjaran Hotsprings Retreat kort sammenfattes. De næste tre dage er jeres helt egne. 

Smuk udsigt fra en Water Villa på The Banjaran Hotsprings Retreat i MalaysiaPoolvilla og naturens egen spa

I bor i en villa på 154 m2 med en stor balkon og et udendørs areal med overdækket loungeområde og en plunge pool at boltre jer i – og så kan I frit benytte resortets naturlige spabade: Termiske bade og fire varme kilder med forskellige temperaturer. Isbad og dampbad i en grotte. Og et væld af fantastiske kropsbehandlinger.  

Synk ned i de varme kilderI kan også sænke fødderne i den naturlige pool, hvor små Garra rufa-fisk er klar til at forkæle jeres fødder. Og så er der også et område med bløde lavasten, som I kan gå på og massere fødderne. 

I den mere aktive ende, finder I også et fitnesslokale og så er der mulighed for at begive jer ud på en vandretur til kalkstensklipper, grotter og vandfald med resortets kyndige naturguides, som kan fortælle jer om områdets mangfoldige flora og fauna.

Fine dining i en grotte - restaurant Jeffs CellarGastronomi i en drypstensgrotte

Jeres morgenmad serveres i restaurant Pomelo, hvor der venter jer en overdådig buffet, som byder på alt, hvad hjertet begærer. I kan nyde den udenfor med udsigt til søen, mens regnskoven vågner omkring jer og disen letter mellem kalkstensklipperne. 

Og om aftenen, kan I glæde jer til skønne kulinariske oplevelser på restauranten Jeff´s Cellar, som ligger i en drypstensgrotte med vægge, hvis krystaller glimter i lampernes milde skær. Det er mageløst.

Dag 12-13
Hjemrejse fra Borneo

The Banjaran Hotspring Retreat ligger i fantastiske jungleomgivelserJeres eventyr er ved at være slut og i dag kører I til øen Penang, hvorfra I flyver hjem til Danmark. I lander i København på dag 13.

Kort

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

PRISER OG DATOER

Pris per person ved 2 voksne

VOKSENPRIS

Borneo for livsnydere
RejseperiodeDobbelt
10.07.20 - 05.10.2033.000-38.000
06.10.20 - 19.12.2032.000-37.000
06.01.21 - 10.02.2134.000-36.000
15.02.21 - 21.05.2132.000-37.000
27.05.21 - 14.07.2133.000-37.000
15.07.21 - 30.09.2135.000-40.000
Hvorfor prisintervaller?
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.

Mette Nielsen

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.
Intervallerne i prislisten angiver den pris (i dkr.), vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Endelig pris afhænger af ledig flykapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt ledige værelseskategorier. RING vedr. priser over jul og nytår. Dobbelt: v/2 pers., enkelt: v/1 pers. i værelse, suite, villa el. kahyt.

Inkluderet

  • Fly København-Kota Kinabalu / Penang-København
  • Lufthavnsskatter
  • Al transport mellem lufthavne, hoteller og oplevelser
  • 3 nætter på Shangri-La´s Rasa Ria Resort & Spat, Kota Kinabalu. Junior Suite Ocean View, inkl. morgen- og aftensmad
  • Oplevelse: Cykeltur i charmerende Sabah
  • Indenrigsfly Kota Kinabalu-Sandakan
  • Besøg på rehabiliteringscenter for orangutanger i Sepilok
  • Besøg på rebaliliteringscenter for malajbjørne i Sepilok
  • 3 nætter på Sukau Rainforest Lodge 3+*, Sabah. Superior værelse, inkl. alle udflugter og måltider (vand, te & kaffe)
  • Indenrigsfly Sandakan-Kuala Lumpur
  • 4 nætter på The Banjaran Hotsprings Retreat 5*, Ipoh. Water Villa inkl. morgenmad (se under BEMÆRK)

Ikke inkluderet

  • Afbestillings- og rejseforsikring, vi anbefaler Gouda Rejseforsikring
  • Turistskat på 10 MYR pr. værelse pr. overnatning betales ved check-ud

Bemærk

Inkl. på The Banjaran

  • 1 x romantisk BBQ-middag
  • 1 x 7-retters middag på restaurant Jeffs Cellar
  • 2 x frokost på restaurant Pomelo
  • Gratis minibar (ikke-alkoholiske drikkevarer)
  • 1 x 1 times aromaterapeutisk massage for 2 personer
  • 1 x halvdagstur til Ipoh
  • 1 fl. mousserende vin i villaen ved ankomst
  • 10 % rabat på behandlinger i spaen
  • 15% rabat på øvrige måltider, ekskl. drikkevarer

Læs Udenrigsministeriets rejsevejledning for Borneo. Kontakt vores rejserådgivere for uddybende råd og anbefalinger