Glæd jer til:
Villa med pool på The Banjaran Hotsprings Retreat 5*
Unikke spaoplevelser med varme kilder og massage
Fine dining på Jeffs Cellar i en drypstensgrotte
Strandluksus og spa på Pangkor Laut Resort 4+*
De bedste gadekøkkener i skønne Georgetown
Smag på Georgetown
I starter rejsen i stemningsfulde Georgetown, der både er kendt for sine smagfulde gadekøkkener og helt unikke gadekunst. Her skal I bo i hjertet af den gamle bydel på det atmosfærefulde The Edison 4*, som har et frodigt udendørsområde med pool.
I Georgetown sender I bl.a. jeres smagsløg på en eventyrlig rejse, når I i selskab med en lokal guide skal smage og dufte jer vej gennem de bedste gadekøkkener og malaysiske specialiteter.
Spa, varme kilder og fine dining i Paradisets Have
En køretur på to timer fra Georgetown bringer jer direkte til Paradisets have på The Banjaran Hotsprings Retreat 5* ved Ipoh. Indhyllet af jungle, enorme kalkstensbjerge og varme kilder, venter tre dage med ren forkælelse af alle sanser på jer. Og I skal naturligvis bo i en Water Villa med egen pool!
Glæd jer til frit at kunne benytte af spaens varme kilder, isbade og meditationsgrotten, der sender alle hverdagens tanker om stress og jag på himmelflugt for en stund.
Inklusiv massage, fine dining i drypstensgrotte m.m.
Vi fuldender jeres ophold på Banjaran Hotsprings Retreat med 1 times aromaterapeutisk massage for to, en 4-retters middag på restaurant Pomelo samt en 4-retters signaturmiddag på Jeffs Cellar, som ligger i en drypstensgrotte. Her venter jer en unik restaurantoplevelse, som kun findes få steder i verden.
Pangkor Laut Resort - et jungleparadis ved stranden
Hvis I ikke allerede er helt nede i gear, så kommer I det nu. Pangkor Laut Resort 4+* er nemlig et lille jungleparadis. Lad jer forelske i naturen – og i hinanden – mens I nyder endnu en spaoplevelse inklusiv 50 minutters massage for to.
Resortet har hele syv restauranter, der ligger i unikke omgivelser, klar til at forkæle jer.
Skulle det hele blive for roligt, kan I både snorkle, sejle kajak, tage på vandring ind i junglen, møde næsehornsfugle, flyvende hunde og makakaber og … Behøver vi sige mere?
Et skræddersyet retreat I Malaysia
Alle vores rejser kan skræddersyes jeres ønsker og behov. Forlæng eksempelvis jeres ophold på The Banjaran Hotsprings Retreat fra tre til fem dage. Eller opgrader til fuldpension på Pangkor Laut Resort for 550 kr. pr. nat pr. voksen.
Tal med vores Malaysia-eksperter om en skræddersyet rejse, der matcher jeres drømme.