Glæd jer til:
Historisk luksushotel og gadekøkkener Kuala Lumpur
Et møde med majestætiske orangutanger i børnehøjde
Det mangfoldige dyreliv i Borneos urgamle regnskove
Magiske safarier og landsbyliv ved Kinabatanganfloden
Ren afslapning på eksklusivt resort på smukke Gaya Island
Multikulturelle Kuala Lumpur
Med det historiske Hotel Majestic 4+* som base starter familieeventyret i Kuala Lumpur. Her har I god tid til at lande mentalt eksempelvis med afslapning ved poolen på hotellet – eller ved at gå på oplevelse i byen. Lige uden for hoveddøren venter pulserende Kuala Lumpur med sine mange gadekøkkener, skyskrabere og shoppingcentre.
Gode lodges i Borneos jungle
Fra Malaysias storbyliv sætter I kurs mod Borneos regnskove, hvor I skal bo på skønne lodges. Først på MY Nature Resort og senere bevæger I jer dybere ind i junglen og skal bo på Kinabatang Wetlands Resort, der ligger bortgemt i skovens favn ved Kinabatang-floden.
Glæd jer til at mærke junglens helt særlige ro sænke sig omkring jer. Forvent ikke luksus på nogen måde, men derimod hyggelige lodges med masser af junglestemning.
Et møde med Borneos orangutanger
I Borneo venter de helt store natur- og dyreeventyr på jer. I skal eksempelvis besøge et rehabiliteringscenter for orangutanger. Sejle på Kinabatangfloden i de tidlige morgentimer, mens junglen vågner omkring jer. Spotte alt fra krokodiller til makakaber, næseaber, tropiske fugle og pygmæ-elefanter på safarier både til fods og til vands. På nattesafari i ildfluernes skær. Og møde flodfolket Orang Sungai i øjenhøjde.
Alt sammen i et roligt tempo og med god tid, hvor børnene kan følge med.
Bungalow på eksklusivt strandresort
Jeres oplevelsesrige eventyr i Malaysia og Borneo slutter med fem nætter på den smukke ø Gaya Island. Her skal I bo i en Bayu Villa på Gaya Island Resort 4+*, hvor I kan glæde jer til farverige koralrev, tilbagelænet strandliv, forkælelse og kulinariske madoplevelser. Her er I helt selv herre over jeres tid. Brug dagene på ren afslapning ved infinity-poolen med udsigt ud over havet. Udforsk den forunderlige undervandsverden med snorkel. Sejl kajak. Og nyd hinandens nærvær.