Glæd jer til:
Historisk luksushotel i pulserende Kuala Lumpur
Paradisiske omgivelser på The Taaras 3+* med privat bountystrand
Malaysias smukkeste koralrev og skildpadder ved Redang Island
Total afslapning på Tanjong Jara 4* på Malaysias østkyst
Kokkeskole, cykeltur og jungle walk fra Tanjong Jara
Denne rejse er perfekt til både par og familier. I får et væld af indtryk, og samtidig er der masser af tid til at slappe af og nyde at være sammen. Bedste rejseperiode er i sommerhalvåret fra marts til oktober.
Mageløse Kuala Lumpur
Malaysias hovedstad Kuala Lumpur er en pulserende og fremadstormende by. Og virkelig et besøg værd. I skyggerne af de mange højhuse gemmer traditionelle markeder, gadekøkkener, restauranter og religiøse monumenter sig.
I har tid på egen hånd til at udforske byen. Besøg eksempelvis parkerne, de fantastiske shoppingcentre og Chinatown. Gå også gennem den gamle bydel med et smut omkring Little India. Over det hele våger Petronas Twin Towers, der strækker sine 2 tårne 452 meter over jorden.
Hotel Majestic 5*, Kuala Lumpur
I Kuala Lumpur skal I bo på legendariske Hotel Majestic 5*, der under kolonitiden tilhørte eliten blandt Østens luksushoteller. I dag er det uden sammenligning den mest gennemførte hoteloplevelse i Malaysias hovedstad. Her er store værelser, et super poolområde og fremragende mad. Men ikke mindst så er stilen og atmosfæren tro mod fortiden.
Tropeøen Redang Island
Jeres ferie fortsætter nu til den lille tropeø Redang Island, hvor I har fire overnatninger på skønne The Taaras 3+*. Turen hertil foregår bl.a. med speedbåd fra Merang Jetty, hvorefter I ankommer til resortet, der ligger i en fredfyldt bugt med privat bountystrand omgivet af et smukt bjerglandskab med tæt, grøn tropeskov. Paradisiske omgivelser, som netop er grunden til, at vi er så vilde med dette resort.
Glæd jer til at opleve sublim snorkling med nemofisk direkte fra stranden. Prøv kræfter med forskellige vandaktiviteter såsom paddle boarding og paragliding, eller tag på dykkereventyr med skildpadder og meget mere (kun for jer, der har dykkerbevis).
Badeferie på Tanjong Jara resort 4*
Næste punkt på jeres rejse i Malaysia er en uges afslapning på den autentiske østkyst. Her skal I bo på luksusresortet Tanjong Jara Resort 4* i et Serambi-værelse på 55 m2. Rejser I med børn, kan her nemt være 2 opredninger, og fra værelsets terrasse med egne solstole har I direkte adgang til den smukke have.
Spa, afslapning og oplevelser
Den 5 km lange strand og det smukke hotel er skabt til afslapning, så I kan komme helt ned i gear eksempelvis med et besøg i resortets prisbelønnede spa. Vi inkluderer 50 minutters spa-behandling for to voksne. Fra resortet kan I også tage på snorkle- og dykkerudflugter til øen Pulau Tenggol, der betragtes som det bedste dykkersted på den malaysiske halvø.
Resortetbyder samtidig på fantastiske muligheder for at stifte bekendtskab med den lokale natur og kultur. Derfor arrangerer hotellet en række mindre udflugter (ca. 2-3 timers varighed) i nærområdet, som vi inkluderer i prisen på jeres rejse:
Guidet vandretur
Tanjong Jaras naturguide tager jer med på en behagelig gåtur i junglen, der omkranser resortet. Guiden vil bl.a. vise jer planter, der bruges til traditionel medicin i de nærliggende landsbyer, og I kommer forbi smukke vandfald.
Kokkeskole med lokal kogekunst
Resortet lægger stor vægt på et aktivt samspil med den lokale kultur. I skal derfor være med til en spændende kokkeskole, hvor Tanjong Jaras køkkenchef lærer jer at tilberede typiske retter fra det lokale køkken på Malaysias østkyst. I lærer blandt andet at blande urter og krydderier efter gamle traditioner.
Cykeltur til fiskerlandsby
Denne udflugt bringer jer i nærkontakt med det lokale liv i området Dungun på østkysten af Malaysia, hvor resortet ligger. I skal på en guidet cykeltur ad små stier til en lokal fiskerlandsby. I kan møde de lokale og smage lokal kaffe og lokale snacks.
Skræddersyet rejse til malaysia
Alle vores rejser til Malaysia kan skræddersyes efter jeres ønsker og behov. I kan eksempelvis forlænge rejsen med flere dage i Kuala Lumpur, flere oplevelser eller endnu mere badeferie.
Tal med vores eksperter om en skræddersyet rejse til Malaysia, der matcher jeres drømme.