• Hvide sandstrande og azurblåt hav på øen Lankayan; Borneo
  • En orangutang i Semenggoh wildlife rehabilitation centre, Borneo
  • Smukke omgivelser ved Bungaraya Island Resort, Borneo
  • Nyd morgenmaden til den fantastiske udsigt på Rainforest lodge, Danum Valley, Borneo

Ultimativt sommereventyr på Borneo

Kompromisløs familierejse til orangutanger og paradisøer, 19 dage fra 43.500 kr. børn fra 24.500 kr.

Glæd jer til:

Snorkling og skildpadder på atoløen Lankayan

Orangutangerne i Sepilok og Kinabatanganflodens magiske dyreliv

2 dage i hjertet af regnskoven Danum Valley

Bungalow og strandluksus på familievenlige Bungaraya 5*

Masser af måltider og udflugter inkluderet

Læs mere

Oplev Borneos magiske natur og mangfoldige dyreliv på 19 dages kompromisløst eventyr i familietempo. De unikke oplevelser i regnskoven suppleres med afslapning på nogle af Østens smukkeste paradisøer.

I flyver fra Danmark til Sandakan på det nordøstlige Borneo. Her har I tid til at lande rent mentalt og få det værste jetlag ud af kroppen, inden eventyret for alvor går løs.

I har en dag i Sandakan, hvor I kan slappe af og nyde en tur i hotellets smukke pool.

Lankayan – skildpadder, snorkling og koralrev

Afslapningen fortsætter i det uspolerede paradis Lankayan lidt over en times sejlads fra Borneos nordøstlige hjørne. Den lille atol huser kun ét resort med blot 24 hytter.

Snorkling og kæmpeskildpadder

Koralrevet omkring Lankayan byder på noget af områdets bedste dykning og snorkling. Eventyret starter kun få svømmetag fra strandkanten, så selv mindre børn kan være med. På Lankayan foregår også et stort arbejde for at bevare de truede havskildpadder, der lægger æg her om sommeren.

Sepilok: Nærkontakt med orangutanger.

Tilbage på fastlandet oplever I de forunderlige og udrydningstruede orangutanger i rehabiliteringscentret Sepilok. Ofte kommer nogle af aberne helt tæt på de besøgende.

Dyreliv langs Kinabatanganfloden

Efter mødet med orangutangerne sejler I op ad Kinabatangan-floden. Chancen for at se det vilde dyreliv er større her end noget andet sted på Borneo. Sejlturen går til Kinabatangan Riverside Lodge 2+*, hvorfra I tager på masser af guidede udflugter. Alle måltider er inkluderet.

Danum Valley – den glemte dal

I Danum Valley oplever I Bornes uden sammenligning flotteste, mest uberørte og mest artsrige regnskovsområde. I overnatter på Borneo Rainforest Lodge3+*, der har opnået kultstatus blandt forskere og de få turister, som har været heldige nok til at finde derind.

I skal på forskellige udflugter med højtkvalificerede guider for at spotte dyreliv og opleve områdets helt unikke natur og atmosfære. Men der vil også være tid til blot at nyde omgivelserne og stemningen fra lodgen. Glæd jer - det er en udviddet biologitime, der slår det meste andet.

Bungalow på luksuriøst strandresort

Efter nogle oplevelsesrige dage i hjertet af regnskoven fortsætter I nu til den smukke tropeø Pulau Gaya ca. 20 minutters sejlads fra Kota Kinabalu. Glæd jer til koralrev, strand, forkælelse og ikke mindst det luksurøse Bungaraya Island Resort, hvor I skal bo i en stor deluxe villa.

Den ultimative storbyoplevelse i Hong Kong

Rejsen slutter med 2 dage i en af Østens mest interessante storbyer - den pulserende metropol Hong Kong. I bor centralt på et 4* hotel, og så kan I ellers bare kaste jer ud i byens enorme udbud af shopping og kultur.

Roligt tempo og værelser til familier

Rejsen er udviklet til familier med god tid til rådighed. Tempoet er sat ned, så der er tid til kombinere oplevelser med ophold på stranden, og så både børn og voksne får sjælen med. Det er altafgørende med den rigtige rejserytme, så hele familien får den ultimative oplevelse.

Det samme er valget af strandresorts og lodges i regnskoven. Det kræver en god nattesøvn, hvis man skal have energi til at få det fulde udbytte af dagens oplevelser. Derfor sørger vi bl.a. for, at alle har deres egen seng på hele rejsen – ingen børn i revnen hos mor og far. Afhængig af det enkelte sted vil I enten have et værelse med en dobbeltseng og 2 opredninger til rådighed eller alternativt 2 værelser.

Mange udflugter og måltider er inkluderet

På Lankayan er alle måltider inkluderet, og på turene til Sukau og Danum Valley er både udflugter og måltider inkluderet. Nogle udflugter og transporter vil være private og andre i små grupper. På den resterende del af rejsen er morgenmad inkluderet. Totalt 16 x morgenmad, 9 x frokost og 8 x aftensmad.

I øjeblikket kan denne rejse desværre ikke gennemføres som beskrevet pga. Udenrigsministeriets rejsevejledning - læs mere her. Kontakt en rejserådgiver, som gerne giver andre rejseforslag til Borneo og Malaysia.

Program

Dag 1
Afrejse fra Danmark

I rejser fra Danmark med kurs mod Borneo.

Dag 2
Ankomst Borneo

I ankommer til Sandakan på det nordøstlige Borneo i delstaten Sabah. I bliver budt velkommen i lufthavnen og kørt til jeres hotel i hjertet af byen. I har en overnatning i Sandakan, så der er tid til at restituere lidt efter flyrejsen og nyde en dukkert i hotellets indbydende pool.

Dag 3
Fly og speedbåd til paradisøen Lankayan

Nu begynder jeres rejse til Borneo for alvor. Fra Sandakan sejler I med speedbåd til paradisøen Lankayan, hvor I har 4 overnatninger.

Dag 4-6
Lankayan – skildpadder, snorkling og koralrev

Lankayan er et lille, uspoleret stykke af paradis lidt over en times sejlads fra Borneos nordøstlige hjørne. Den lille atol huser kun ét resort med blot 24 hytter.

Det er ikke luksus, men pænt, rent og velfungerende. Alle hytter har udsigt mod havet og direkte adgang til strandens finkornede sand..

Snorkling

Koralrevet omkring Lankayan byder på noget af områdets bedste dykning og snorkling. Eventyret starter kun få svømmetag fra strandkanten, så selv mindre børn kan være med.

I kan selvfølgelig også tage med på en af de daglige på dykker- og snorkelture, der udforsker området med båd.

Kæmpeskildpadder

Lankayan og havet omkring er fredet for at beskytte koraller og fugleliv. Der foregår samtidig et stort arbejde på øen for at bevare de truede havskildpadder. Om sommeren kommer store hunner op på stranden for at lægge æg. Det er enestående at overvære.

Dag 7
Orangutanger og ad Kinabatangkanfloden

Turen går nu tilbage til fastlandet og til et af de største ikoner for rejser til Borneo: Orangutangerne.

I nærkontakt med orangutanger

I skal besøge Sepilok, der er det største og lettest tilgængelige af de omkring 10 orangutang rehabiliteringscentre, der ligger på Borneo og Sumatra.

Orangutang, der ganske enkelt betyder "skovmenneske", har som menneskets slægtning både symbolsk og reelt haft stor betydning i de områder, hvor den lever.

De seneste årtier har skovfældninger og øget menneskelig aktivitet indskrænket orangutangernes levesteder. Den intelligente menneskeabe er i dag stærkt udryddelsestruet og derfor totalfredet overalt.

Forældreløse orangutanger, der enten er blevet konfiskeret af myndighederne eller opsamlet af tømmerarbejdere, bliver nu afleveret i rehabiliteringscentre som Sepilok.

Her overtager uddannet personale abemoderens rolle med at oplære unge orangutanger til at klare sig i regnskoven.

Fra hævede udsigtsplatforme kan I se, hvordan centrets personale fodrer de dyr, der endnu ikke har lært at skaffe sig føden ved egen hjælp, og ofte kommer nogle af disse aber helt tæt på de besøgende.

Sejltur op ad Kinabatanganfloden

Efter besøget hos nogle af Borneos orangutanger sejler i fra kystbyen Sandakan op ad Kinabatangan-floden. Jeres sejltur ender i landsbyen Sukau. Her bor I to nætter på Kinabatangan Riverside Lodge 2+* med alle måltider inkluderet.

Dag 8
Kinabatanganflodens dyreliv

Kinabatangan-floden har i århundreder været livsgrundlag for lokalbefolkningen i det indre af provinsen Sabah. I tager på guidede udflugter til lands og til vands på opdagelse efter det vilde dyreliv.

På grund af skovhugst er dyrelivet blevet samlet på mindre områder langs flodens bredder. Det er på ironisk vis netop baggrunden for områdets popularitet, for chancen for at se dyrene er større her end noget andet sted på Borneo.

En stor del af verdens sidste vilde orangutanger lever netop her, men I skal være heldige for at se dem. Det samme gælder også Borneos elefanter, som på trods af en vægt på næsten 3 tons er utroligt gode til at skjule sig.

Dag 9
Til hjertet af regnskoven i Danum Valley

Kinabatangan-floden er en uforglemmelig oplevelse, men vi vil alligevel gerne bringe jer endnu længere ind i regnskoven til endnu større naturoplevelser. Til Danum Valley! I skal igennem en pæn køretur, men det er det hele værd og mere til.

I har 2 overnatninger i hjertet af det 436 kvadratkilometer store reservat på Borneo Rainforest Lodge 3+*. Stedet har for længst opnået kultstatus både forskere og de få turister, som har været heldige nok til at finde derind.

Dag 10
Danum Valley – den glemte dal

Danum Valley, eller Den Glemte Dal, er et af de bedst bevarede områder af primær regnskov på Borneo. Hvor området omkring Sukau og Kinabatanganfloden byder på størst chance for at se dyreliv, så er Danum Valley den ægte vare.

Det er uden sammenligning Borneos flotteste, mest uberørte og mest artsrige regnskovsområde. Træerne er højere, dyrelivet mere mangfoldigt, vandfaldene større og atmosfæren mere magisk.

Glæd jer til vandreture på lange hængebroer i trætoppene, natsafari, at bade ved de smukke vandfald og selvfølgelig til at tage på guidet opdagelse efter alt fra vilde orangutanger til pygmæelefanter.

En udvidet biologitime

Det er godt nok sommerferie, men derfor kan man jo godt lære noget alligevel. Et ophold i Danum Valley byder ikke blot på ægte regnskovsatmosfære ad libitum – de inspirerende guider sørger også for, at man kommer klogere hjem.

Den viden både børn og voksne kan samle op her om et af verdens vigtigste økosystemer, er måske mere værd en et års biologitimer tilsammen.

Dag 11
Fra Danum Valley til tropeø

Dagen starter med et par timers køretur gennem junglen mod Lahad Datu, hvorfra I flyver til Kota Kinabalu.

Herfra sejler I ca. 20 minutter til den smukke Gaya Island, hvor I skal bo 5 nætter på Bungaraya Island Resort 5*. I har en stor deluxe villa med både soveværelse og stue. Der er med andre ord god plads til både børn og voksne.

Dag 12-15
Luksus på stranden

Slap af med tilbagelænet luksus og nyd de smukke omgivelser på Gaya Island .

Øens midte er dækket af tropisk regnskov, mens et levende koralrev gemmer sig under havoverfladen og sørger for krystalklart vand og farverige oplevelser med maske og finner.

Nyd hertil god mad og et højt serviceniveau.

Dag 16
Fra stranden til storbyen

Jeres rejse til Borneo er ved at være slut. Men inden I vender næserne mod Danmark, har I to dage i Hong Kong.

Turen går med båd og bil til lufthavnen i Kota Kinabalu, hvorfra I flyver direkte til Hong Kong. Ved ankomst er der transport til jeres hotel i centrum.

Dag 17
Hong Kong

I har hele dagen på egen hånd i Hong Kong.

Dag 18
Hong Kong, hjemrejse

I skal først af sted sidst på dagen, så der er god tid til at få udforsket lidt mere af byen, inden hjemrejsen begynder.

Dag 19
Hjemkomst

I lander i Danmark dag 19 fyldt med minder fra en eventyrlig rejse.

Kort

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

PRISER OG DATOER

Pris per person

voksenpris

Sommereventyr på Borneo
RejseperiodeDobbelt
24.02.18 ‑ 31.10.1843.000‑49.000
Hvorfor prisintervaller?
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.

børnepris (2-11 år)

Sommereventyr på Borneo, børnepriser (2-11 år)
Rejseperiode1. barn2. barn
24.02.18 ‑ 31.10.1824.000‑26.00024.000‑27.000
Hvorfor prisintervaller?
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.

Rejsen gennemføres i øjeblikket ikke ud for det beskrevne. Læs mere under PRISER OG DATOER/BEMÆRK. Kontakt en rejserådgiver og hør om andre rejseforslag til Borneo og Malaysia.

Maja Nielsen, Senior Travel Advisor hos Nyhavn Rejser

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige. RING vedr. priser over jul og nytår.

Inkluderet

  • Fly, København – Sandakan / Lahad Datu - Kota Kinabalu - Hong Kong - København.
  • 1 nat i Sandakan på 3+* hotel, inkl. morgenmad
  • 4 nætter i en family villa på Lankayan Resort 3*, inkl. alle måltider.
  • Besøg på orangutang-rehabiliteringscentret Sepilok
  • 2 nætter i Sukau på Kinabatangan Riverside Lodge 2+* i 2 standardværelser.
  • Alle udflugter og måltider samt al transport i Sukau
  • 2 nætter i Danum Valley på Borneo Rainforest Lodge 3+* i et deluxe chalet med 2 opredninger.
  • Alle udflugter og måltider samt al transport i Damum Valley
  • 5 nætter i en deluxe villa med opredning til 2 børn på Bungaraya Island Resort 5*, inkl. morgenmad.
  • 2 nætter i et værelse med 2 dobbeltsenge (quuen size) på 4* hotel i Hong Kong, inkl. morgenmad.
  • Alle transporter mellem lufthavne og hoteller og v.v. med bil/båd.
  • Entréudgifter til nationalparker
  • Alle kendte skatter og afgifter

Ikke inkluderet

  • Drikkevarer til nævnte måltider
  • Øvrige måltider
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring.

Bemærk

OBS:

Rejsen kan ikke gennemføres som beskrevet pga. Udenrigsministeriets rejsevejledning - læs mere her. Kontakt en rejserådgiver, som gerne giver andre rejseforslag til Borneo og Malaysia.

  • Der kan forekomme en opkrævning af turistskat på 5-20 MYR per værelse per overnatning. Denne betales direkte til hotellet ved check ud.