• Nyd smukke solnedgange fra &Beyond Sandibe Okavango Safari Lodge i Botswana
  • Mød løver på safari fra &Beyond Sandibe Okavango Safari Lodge
  • Udsigten fra Family Suite Room på &Beyond Sandibe Okavango Safari Lodge i Okavango-deltaet, Botswana
  • Zebraer på savannen i Okavango-deltaet, Botswana
  • Bungalow på &Beyond Sandibe Okavango Safari Lodge

&Beyond Sandibe Okavango Safari Lodge, Botswana

Designerlodge til jer, der vil have det bedste i Okavango-deltaet

Udsigten fra Family Suite Room på &Beyond Sandibe Okavango Safari Lodge i Okavango-deltaet, Botswana
Læs mere

&Beyond Sandibe Okavango Safari Lodge sætter helt nye standarder for safari. Designet er kreativt og luksuriøst. Servicen er i verdensklasse, og det samme er safarioplevelserne. En lodge til jer, der vil have det bedste af det bedste.

I ankommer til &Beyond Sandibe Okavango Safari Lodge med lille flyFemstjernet forkælelse og safari

Med &Beyond Sandibe Okavango Safari Lodge som base får I både femstjernet forkælelse og ægte safari. Lodgen ligger nemlig i Okavango-deltaet på grænsen til Moremi Game Reserve, hvor koncentrationen af dyr er højere end mange andre steder i deltaet. Oplevelsen starter allerede på vejen hertil, som går med et mindre fly fra Maun over deltaet til Chitabe airstrip. Herfra venter en time i jeep til lodgen, og der er stor sandsynlighed for, at I allerede får jeres første møde med de vilde dyr på vejen!

Restaurant og fællesområde på &Beyond Sandibe Okavango Safari LodgeDesign inspireret af et bæltedyr

&Beyond Sandibe Okavango Safari Lodge er på ingen måde en traditionel safarilodge. Ude fra er designet inspireret af formen på bæltedyrets skjold, mens designet indenfor imponerer fra start til slut med luksus, detaljer og høj komfort. Lodgen er åben med fantastisk udsigt til deltaet, hvor alt fra elefanter til løver og antiloper spankulerer forbi eller drikker af det lokale vandhul. Nogle gange kan I endda opleve dyrene slentre direkte gennem lejren.

Med til oplevelsen hører all inclusive, al safari, service i verdensklasse, kulinariske oplevelser og mulighed for massage. Og så er jeres villa et helt kapitel for sig. Det vender vi tilbage til.

Safari med udsigt til en løve i Okavango-deltaet, BotswanaTæt på Okavango-deltaets dyrerige

Botswanas Okavango Delta er som en juvel i hjertet af Kalahari-ørkenen. Floder snor sig i alskens former gennem landskabet, hvor lechwe-vandbukke kigger op fra flodbredderne, finurlige sitatunga-antiloper gemmer sig i buskadset, og løver sover til middag under figentræerne. Zebraflokke galoperer afsted, giraffer strækker sig op i træerne for at nå de bedste blade, og flodheste slænger sig i vandet.

I har mulighed for at komme på safari i jeep og til fods flere gange om dagen. 

På &Beyond Sandibe Okavango Safari Lodge kan I glæde jer til gourmetGourmet og service, der overrasker

Lodgen gemmer sig diskret i skovbrynet, og er bygget op i højden, så I altid har det bedst mulige udsyn til deltaet. I hjertet af lodgen finder I fællesloungen med pejseområde og restaurant. Her serveres alle jeres middage, og menukortet er en moderne fusion af det traditionelle afrikanske køkken og det internationale. 

Safari i Okavango-deltaet fra &Beyond Sandibe Okavango Safari LodgeVi lover, at I bliver overraskede. Og faktisk er overraskelser en af de ting, der gør servicen på &Beyond Sandibe Okavango Safari Lodge til noget helt særligt. Champagne og snacks dækket op på et bord med hvid dug midt på savannen, måske i solnedgangens skær, er blot noget af det, I kan opleve. Da her kun er 12 villaer, kan I forvente yderst personlig service. Ofte ved de, hvad I ønsker, før I selv gør det … 

Udsigten fra Family Suite Room på &Beyond Sandibe Okavango Safari Lodge i Okavango-deltaet, BotswanaVilde villaer i det vilde delta

Også villaerne har form som et bæltedyr (eller en pangolin, som det hedder på disse kanter), og er bygget op i højden, så I kan nyde udsigten ud over deltaets grønne landskab. Indenfor skaber det runde design en helt særlig stemning og følelse af ro, og med 30 meter til nærmeste nabovilla har I masser af plads til tosomhed og privatliv. 

Family Suite Room på &Beyond Sandibe Okavango Safari Lodge i Okavango-deltaet, BotswanaDesign og komfort

Indretningen er lys og moderne med designermøbler for høj komfort, og på jeres private terrasse venter en skøn plunge pool. Og når nu vi har lovet jer det bedste af det bedste, er her (ulig mange andre safarilodges) naturligvis både aircondition, personlig minibar, mulighed for WiFi og meget mere!

Mathias Møller Årestrup

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Her skal i bo

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.