• Flodsafari i Chobe National Park, Botswana
  • Fly til Chobe Riverfront & Savuti i Chobe National Park i Botswana
  • Telte i lejrene Chobe Riverfront & Savuti i Chobe National Park i Botswana

Chobe Riverfront & Savuti, Chobe National Park, Botswana

Private mobile camps krydret med autentisk safari

Fly til og fra Chobe Riverfront & Savuti i Chobe National Park i Botswana
Læs mere

Tag på et ægte safarieventyr i Chobe National Park, der er kendt for sine høje koncentration af dyrearter. I bor enten i en mobil camp i Savuti eller ved Chobe Riverfront, og lejren er helt og aldeles jeres. Inklusiv privat kok, guide og jeep.

Fly med solnedgangen i baggrunden over Chobe Riverfront & Savuti i Chobe National Park i Botswana

Botswanas anden største nationalpark

Chobe National Park er den anden største nationalpark i Botswana. Mens vådområdet Savuti i hjertet af nationalparken spreder sig over et areal svarende til en fjerdedel af Danmark, ligger Chobe Riverfront i den nordligste del af nationalparken på den sydlige bred af Zambezi-flodens store biflod, Chobe-floden.

En flok elefanter i Chobe National Park, BotswanaKom helt tæt på Chobes dyreliv

Chobe National Park har en høj koncentration af dyrearter med The Big Five og et imponerende fugleliv. I Savuti har I stor sandsynlighed for at opleve løver, leoparder og hyæner, og i sommermånederne når den første regn falder, strømmer enorme zebra-flokke for at nyde godt af græsset. I Chobe Riverfront er i derimod helt tæt på floden, der i de tørre vintermåneder fra maj til oktober tiltrækker store flokke med elefanter, bøfler og de særlige Puka-antiloper. Her er også god mulighed for at opleve ørne og gribbe. Men uanset, hvor I er på safari i nationalparken er I garanteret store eventyr og masser af autentisk safari!

Telte i lejrene Chobe Riverfront & Savuti i Chobe National Park i BotswanaPrivat camp, kok og guide

Uanset om I bor i Savuti eller Riverfront, er der ikke andre gæster i lejren end jer, jeres kok og private guide. I ankommer til Chobe Riverfront med vil eksempelvis fra Kasane lufthavn eller efter et ophold i Savuti-lejren. Tager I direkte på safari i Savuti, ankommer I med lille fly fra Maun, Kasane eller Okavango-deltaet.

Dagene starter tidlig morgen med te eller kaffe ved bålet, hvorefter I begiver jer på safari og oplever savannen vågne. Tilbage i lejren venter en skøn brunch, og I har tid til at slappe af. Hen af eftermiddagen tager I på safari igen til et nyt område, mens kokken sørger for at tilberede et dejligt aftenmåltid til jer, som nydes under den klare stjernehimmel.

Jeep til safari i Chobe Riverfront & Savuti i Chobe National Park i BotswanaÆgte safarieventyr – også for familier

I overnatter i gode telte med simple sove, toilet og badeforhold. Præcist hvor jeres Riverfront Camp eller Savuti Camp er rejst i de to områder er nationalparken, ved I først, når I kommer frem. Lejren rejses nemlig kun for jer og tages ned, når I rejser videre. Alle måltider og drikkevare er inkluderet i jeres ophold, alkohol er dog i begrænsede mængder.

Safari i Chobe National Park er oplagt for eventyrlystne familier, der har børn over 7 år. Lejren er helt jeres egen og den private guide samt jeep giver mulighed for at planlægge safari og andre aktiviteter helt på jeres præmisser.

Mathias Møller Årestrup

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Her skal i bo

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.