• Toget fra Hsipaw stopper undervejs, så I kan købe lidt at spise og drikke af de lokale sælgere.
  • Arbejdere på vej hjem fra arbejde i marken i Hsipaw i Burma.
  • Gokteik-viadukten i Burma er et ikon for jernbanebroer og ingeniørkunst. Den står som en uvirkelig skulptur hen over en 300 m med kløft med en flod dybt nede.
  • Oplev at krydse Gokteik-viadukten på eventyr i Shan-staten i Burma
  • Tag på vandretur langs markerne ved Hsipaw i Shan-provinsen på rejser til Burma

4 dages eventyr i Shan-staten

Historie, autentiske landsbyer og tog over Gokteik-viadukten

Arbejdere på vej hjem fra arbejde i marken i Hsipaw i Burma.
Læs mere

Oplev Burma (Myanmar), hvor de færreste turister kommer. Tag på vandretur langs markerne til autentiske landsbyer, få indsigt i dramatisk historie og kom på en magisk togtur, hvor I gyser hen over Gokteik-viadukten.

Tag på vandretur langs markerne ved Hsipaw i Shan-provinsen på rejser til BurmaI skal på 4 dages eventyr, der starter med en flyvetur til Lashio i Shan-staten, og når den slutter i Mandalay, har I en mangfoldighed af nye rejseminder med jer, for I skal på en perlerække af udflugter undervejs. 

I skal opleve hyggelige Hsipaw og overnatter også i byen Pyin Oo Lwin – begge steder på byens bedste hotel. Et højdepunkt på udflugten er togturen gennem de grønne bjerge og over Gokteik-viadukten. 

Gåtur med guide gennem landskaberne i Hsipaw.   Dag 1: Vandretur til landsbyer ved Hsipaw

I lander typisk i Lashio med fly fra Yangon. Jeres guide står klar til at byde jer velkommen. Sammen kører I nu 1½ times tid gennem Shan-staten mod Hsipaw. 

Morgenmarked i Hsipaw i BurmaHyggelige Hsipaw

Hsipaw er en hyggelig landby med skyggefulde alleer, som den store strøm af turister ikke har fundet vej til endnu. I kommer tæt på lokalbefolkningen, og området lægger op til vandreture, besøg i landsbyer, templer og sejlads på floden. Byen er også kendt for den gamle kongelige residens. 

Læg evt. vejen forbi Mahamyatmuni Paya-pagoden inde i byen, og se solnedgangen fra Hsipaw Nine Buddha Hill med de ni Buddhaer, der kigger ud over byen, floden og bjergene. 

Der knytter sig mange legender til Hsipaw, og jeres guide er ganske givet klar med spændende fortællinger, hvis I spørger. 

På gåturen passerer vejen forbi landsbyer, små skoler og klostre i Hsipaw.Gåtur til landsbyer 

Sidst på eftermiddagen skal I på en 2½ timer lang gåtur med jeres guide. I går langs marker med f.eks. ris, solsikker og vandmeloner, og I passerer små bække på jeres vej forbi landsbyer, små skoler og klostre. I hører om det daglige liv og ser lokale værksteder og småindustri, der bl.a. producerer cigarer og væver bambus. I vil opleve, at alle landsbyer har deres åndehus ved indgangen til byen – og selvfølgelig høre om baggrunden. 

Tai House Resort

I skal bo to nætter i et deluxe-værelse på Tai House Resort, der er byens bedste hotel. Smukt og autentisk indrettet og en god base for oplevelser i Hsipaw. 

Dokhtawdy floden i Hsipaw, Burma Dag 2: En kongelig dag i Hsipaw

I nyder jeres morgenmad på hotellet, hvorefter I bliver hentet af jeres guide. Sammen sejler I af sted på floden med det kongelige palads som mål. Palads er i denne sammenhæng et stort ord, da den kongelige residens mere har form som en stor europæisk herskabsvilla. 

Spændende historie fra Shan kongeriget

Man kan ikke komme rundt i huset, men jeres guide vil tage jer med i haverne og vise jer bedehuset ved floden. I får historien den sidste prins af Hsipaw, der boede her. Han blev myrdet efter revolutionen i 1962, og hans kone, den østrigskfødte Inge Sargent beskrev de dramatiske begivenheder i biografien "Twilight over Burma". Er I heldige, er det den nuværende beboer, mrs. Fern, der fortæller jer om stedets historie. Hun er gift med en fætter til den myrdede prins. 

Efter rundturen ved den kongelige residens, sejler I videre ad floden mod Ban Jyo-pagoden, hvor den kongelige families Buddhastatue nu er, og I besøger et kloster bygget af en prins. Her får I serveret en traditionel frokost med mad, som den sidste prins i Hsipaw villa have fået. 

Undervejs er der frokost, det er tid til nuddelsuppe i Hsipaw.Eftermiddagen er til selv at gå på opdagelse i Hsipaw. Morgenmad og frokost er inkluderet.

Dag 3: Storslået togtur over Gokteik-viadukten

Nu skal I på en togrejse gennem smukke landskaber og over en af verdens vildeste viadukter. 

Grønne bjerge og bjergstammernes landsbyer

Toget afgår 9.30. I kører gennem Shan-statens smukke landskaber med grønne bjerge, hvor I kan se bjergstammernes landsbyer, rismarker, bananplantager og appelsinlunde. Toget er måske ikke den største luksus, men udsigten er enestående. 

Toget kører over Gokteik viadukten i BurmaDen store Gokteik-viadukt

Gokteik-viadukten er et ikon for jernbanebroer og ingeniørkunst. Den kæmpe stålkonstruktion står som en uvirkelig skulptur hen over en 300 m med kløft med en flod dybt, dybt nede. Broen blev bygget i begyndelsen af 1900-tallet, og det giver et gys i maven at køre over den. Pludselig virker de store stålkonstruktioner som en blanding af et korthus og et tændstikbyggeri, men bare rolig, det holder! Hold jer klar ca. kl. 13.30. 

På den anden side fortsætter de smukke landskaber, og når toget stopper i byer på vejen, kan I købe lidt at spise og drikke af lokale sælgere. I har jeres egen lille picnic frokost med.

Kl. 14 er I fremme i byen Naung Cho. Efter planen, er vi nok nødt til at tilføje her, for den gamle jernbane kan opleve forsinkelser. Men herfra kører I i bil til Pyin Oo Lwin. 

Hotel Pyin Oo Lwin 

I Pyin Oo Lwin sover I en enkelt nat I deluxe værelse på byens bedste hotel, der meget praktisk bærer byens navn. Hotellet ligger 5 minutters gang fra Botanisk Have og 10 minutter fra byens centrum. Her er bl.a. pool og spa. Værelserne er i smukke bungalows i den frodige have.  

Morgenmad og frokost er inkluderet.

Krydderier på markeder i Pyin Oo Lwin i Burma. Dag 4: Botanisk Have, high tea og Mandalay  

Efter morgenmaden bliver I hentet af jeres guide, der nu vil vise jer Den Botaniske Have lige ved hotellet. I har en god times tid til at nyde de mange blomster, buske og træer fra hele verden. Mange er importeret og plantet af englænderne, og hele haveanlægget er anlagt efter forbillede i London Kew Gardens. Også ude i byen er adskillige kæmpe australske eucalyptus træer.

Nyd en typisk high tea på Club Terrace, der er en af de bedste restauranter i Pyin Oo Lwin i Burma.Bagefter kører I videre forbi de mange smukke huse fra kolonitiden, som den gamle hill station er kendt for. I besøger markedet, et museum og den anglikanske kirke. Også en kaffeplantage venter jer, men ellers er det te, der står på menuen. I skal nemlig nyde en typisk high tea på Club Terrace, der er en af de bedste restauranter i Pyin Oo Lwin omgivet af smukke blomster.

Senere kører I videre 1½ - 2 timer til Mandalay, hvor I er fremme sidst på dagen. 

Denne udflugt kan også gøres med start fra Mandalay.

 
Peter Richard Jørgensen

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.