• Inle-søens ben-roende fiskere, Burma
  • Marked på den østlige side af Inlesøen i Burma
  • Tempel ved Inlesøen i Burma
  • Besøg en lokal familie ved Inlesøen i Burma

Besøg "søens børn" på Inlesøen

Oplev Inlesøen med besøg I privat hjem

Inle-søens ben-roende fiskere, Burma
Læs mere

Oplev den forunderlige verden på Inlesøen med byer på pæle, flydende haver og Ithan-folkets fiskere, der ror ved at styre åren med benet. Markeder, landsbyer og privat besøg hos de lokale. 

Landsby på pæle i Inlesøen i BurmaI skal opleve de største attraktioner ved Inlesøen med en guide, der vil have fokus på at give jer den mest autentiske oplevelse.  

Intha-folket – søens børn

Inlesøen er 22 km lang og 11 km bred, og alene de naturskønne scenerier er en udflugt værd. Men Inlesøen er også en mulighed for at få indblik i kulturer, der er ved at forsvinde. 

Rundt om søen ligger traditionelle Shan-landsbyer, og ude på selve søen bor Intha-folket. Intha betyder søens børn, og betegnelsen er ikke tilfældig. Intha-folket har ude på den store sø skabt forunderlige landsbyer på pæle og flydende haver og gartnerier med bl.a. tomater.

Fiskere på Inlesøen i Burma ved solopgang

Kunsten at ro med ét ben

Grøntsagerne sælges på markederne for herfra at begynde deres rejse mod de store byer. En rejse, hvor de mandlige fiskeres friske fangster fra søen gør grøntsagerne følgeskab. Netop fiskerne er et ikon for Inlesøen, fordi de ror ved at styre en enkelt åre med det ene ben. På den måde har de hænderne fri til fiskenettet, og de har bedre overblik, når de står op. Glæd jer til at se denne balancekunst uden sidestykke. 

Blomster marked ved Inlesøen i BurmaInlesøens farverige markeder

I sejler rundt på søen i en privat motorbåd. Der er flere landsbyer ved søen, og de traditionelle markeder flytter fra by til by efter et særligt 5-døgns rotationsprincip. I besøger et marked, der nok er et af de mest farverige markeder, I har set med fødevarer, levende dyr og kunsthåndværk. Markedet tiltrækker de lokale Shan and PaO folk. 

I besøger en lokal cerutfabrik, hvor kvinderne ruller de små cigarer, og I kommer til flydende haver og Phaung Daw Oo-pagoden, der er centrum for store religiøse ceremonier. En anden tradition for de lokale kvinder er vævning af farverige tekstiler. Det kan I se senere på dagen, hvis I ønsker det. 

Besøg en familie og spis frokost, lavet af lokale råvarer. Inlesøen i BurmaPrivat besøg i Intha-familie

En særlig oplevelse på denne udflugt til Inlesøen er besøg i et privat hjem, hvor de fleste andre udflugter går til en anonym restaurant, når frokosten nærmer sig. Her kommer I helt tæt på det lokale liv. Besøget er ikke bare en berigende oplevelse, det er i virkeligheden med til at bevare denne unikke kultur i en tid, hvor mange unge søger mod byerne – som så mange andre steder på jorden. Nyd dette møde med en verden så langt fra jeres egen.

Maja Nielsen, Senior Travel Advisor hos Nyhavn Rejser

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Oplevelsen indgår i disse rejseforslag

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.