• På vej i luftballon til en af de mest spektakulære oplevelser i Burma.
  • I luftballon over 4.000 templer og pagoder i Bagan.
  • Tempel efter tempel ses fra luftballon på den store slette ved Bagan.

I luftballon over tempelsletten ved Bagan

Svæv af sted i solopgangen til en oplevelse for livet

Svæv i luftballon over tempelsletten ved Bagan.
Læs mere

Oplev det mest magiske syn af alle ved tempelsletten i Bagan i Burma (Myanmar). At svæve i luftballon i solopgangen over 4.000 templer og pagoder med bjerge og bakker i horisonten. 

Solopgang over tempelsletten i Bagan i Burma.

I står op før solen og bliver hentet på hotellet. Mens I får øjne, er sommerfuglene i maven allerede lettet. I er på vej til en af de mest spektakulære oplevelser i Burma (Myanmar).

I følger, hvordan den store luftballon langsomt fyldes med luft fra den store brænder. Så er det tid. I tager plads i kurven. Brænderen sender sin ildsøjle op, og pludselig forsvinder jorden under jer. I svæver. I ny og næ brydes stilheden af brænderens buldren. 

Ballonfærd over Bagan, BurmaEt magisk sceneri folder sig ud under jer 

Under jer folder det mest utrolige syn sig ud i solopgangens gyldne stråler. Tempel efter tempel på den store slette ved Bagan kommer frem i lyset til endnu en dag. Fra jorden er det et imponerende syn. Fra luften næsten uvirkeligt. 

Man forestiller sig de mange mennesker, der har skabt dette gennem århundreder. Forundres og forbløffes. Øjnene glider mod bjerge og bakker, der rammer hele sceneriet ind. Så uendeligt smukt, mens vinden bærer jer videre. 

Svæv i luftballon over tempelsletten ved Bagan.Champagne tilbage på jorden

Når I lander, svæver I mentalt stadig over templerne. I får serveret et glas mousserende vin. Intet andet kunne matche stemningen lige her og nu. 

Erfarne ballonskippere

I får en grundig sikkerhedsbriefing før start af de erfarne ballonskippere, der oftest er englændere, så I også nemt forstår alt, der bliver sagt. Ballonturen er ikke en billig udflugt, men hvornår får I denne mulighed igen? 

Sæsonen for ballon over Bagan er 31/10 – 31/3. Vælg mellem udgave med 12-16 passagerer og premium udgaven med maks. 8 passagerer.

Peter Richard Jørgensen

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.