• U Bein broen, Mandalay, Burma
  • De hundredevis af stupaer ved Kuthodaw-pagoden i Mandalay
  • Munke i Amarapura står i kø til dagens donation af mad

Munke, pagoder og folkeliv i Mandalay

Sightseeing til de klassiske højdepunkter - fra U-Bein-broen til Mandalay Hill

U-Bein broen (verdens længste teaktræsbro) ved Amarapura i Burma
Læs mere

Oplev de største attraktioner i Burmas gamle hovedstad Amarapura og Mandalay. I krydser U-Bein-broen, besøger den imponerende Mahamuni-pagode og munkene i det store Mahagandayon-kloster. Og I nyder udsigten fra Mandalay Hill. 

Vagttårn og pagode set fra U Bien broen ved Amarapura i Burma

Få en spændende introduktion til de største kulturelle attraktioner i Mandalay og den gamle hovedstad i Burma (Myanmar), landsbyen Amarapura. 

I starter f.eks. kl. 9 om morgenen i den stille landsby Amarapura. I kan høre lydende fra maskinerne på silkevæverierne og fornemme aktiviteten i de mange værksteder, hvor der bl.a. bankes bladguld til templerne. I går gennem det berømte Mahagandayon-kloster med hundredvis af rødklædte munke i alle aldre og besøger en 100 år gammel skole for silkevævere. 

Den ikoniske U Bein-bro i Mandalay, BurmaVerdens længste teaktræsbro, U-Bein 

Nu venter en stor oplevelse, når I går over den kilometerlange teaktræsbro U-Bein, der ved lavvande er 6 m over vandoverfladen. Den er bygget på pæle hen over Taungmyo-søen, og ude på søen kan I være heldige at se fiskerne kaste deres net efter dagens fangst. Hvis I trænger til noget at styrke jer på, byder jeres guide på et glas Mandalay rom, der er blevet produceret siden 1886.

En munk foretager den daglige rengøring af Buddha i Mahamuni templet i Mandalay, BurmaMahamuni-pagodens Buddha

På den anden side af broen er der også fuld gang i de små værksteder. I fortsætter mod centrum af Mandalay og besøger de største attraktioner her. Ved Mahamuni-pagoden ser I Buddha-statuen, der stammer fra den forladte by Mrauk Oo. Det er et meget livligt tempel, hvor besøgende sætter bladguld på den store statue. Er I på udkig efter en Buddhastatue som souvenir, er det her, I skal lede. I kan få den i træ eller fra et af de lokale bronzestøberier. 

De hundredevis af pagoder ved Kuthodaw templet i Mandalay

De hvide stupaer ved Kuthodaw-pagoden

Næste imponerende syn er de 729 stupaer ved Kuthodaw-pagoden. Hver stupa indeholder en stentavle med et skriftstykke fra Buddha. Meget rammende kaldes stupaerne verdens største bog. Den lange række af stupaer ender på toppen af Mandalay Hill, hvor I vil nyde den fantastiske udsigt over byen og fortet.

Morgen eller eftermiddag

Denne udflugt kan gøres både morgen og eftermiddag. Indholdet vil være det samme, men rækkefølgen vil være tilpasset det lokale liv i Mandalay, så I får den største oplevelse uanset tidspunkt. 

 
Anny Stensvig

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Oplevelsen indgår i disse rejseforslag

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.