• Temples of Indein, Burma
  • Flydende haver i Inlesøen, Burma
  • Landsby på pæle i Inlesøen i Burma

Sejltur på Inlesøen til stupaerne ved Indein

Forbi livet i rismarkerne til hundreder af stupaer

Flydende landsby på Inlesøen i Burma
Læs mere

Tag på en hyggelig halvdagstur i en lille motorbåd til Indeins tempelområde ved Inlesøen. I fortsætter efter frokost til lille landsby på pæle i søen, hvor I ror i kano til de flydende haver, før turen går hjemad igen.

Flydende landsby på Inlesøen i BurmaI sejler af sted på Inlesøen i en lille, komfortabel motorbåd med plads til 4 passagerer. I den sydlige del af søen sejler I op ad en smal kanal, der snor sig gennem landskabet, hvor bønder og vandbøfler passer rismarkerne. 

Mange steder har landmændene lavet bambusdæmninger for at kunne lede vandet ind i rismarkerne. Det skaber små bassiner, der også er oplagte til både tøjvask og badeture for de lokale. 

Indein pagoderne nær Inlesøen i BurmaStupaerne ved Indein

Lidt efter får I begge ben på landjorden ved den lille landsby Indein. På toppen af en høj står rækkevis af hvidskurede stupaer med gyldne spir, der lyser i solen. Nyd udsigten herfra. 

Neden for bakken er grupper med hundreder af stupaer. Mange er ruiner, som den tropiske vegetation for længst har taget som ejendom, hvilket kun gør betagelsen endnu større. I går rundt en times tid i området. Søens brise gør sit for at køle, og de små bjælder i templernes parasoller giver en ganske særlig lydkulisse. I forestiller jer automatisk alle de burmesere, der også her har sat vidnesbyrd om deres religion. 

Frokost hos lokal familie

Der er flere turistrestauranter ved Indein, men I skal have en mere autentisk oplevelse end det. Derfor bliver I inviteret på frokost i et privat hjem. 

Flydende haver på Inlesøen i BurmaI kano til flydende haver

Efter frokost sejler I til landsbyen Nam Pan, der står på pæle i Inlesøen. Her kan I tage en tur i kano til byens fascinerende flydende haver, hvor der dyrkes grøntsager ude på Inlesøen. Til sidst sætter I jer i motorbåden igen og sejler hjemad.

Maja Nielsen, Senior Travel Advisor hos Nyhavn Rejser

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.