• Gadekøkken i Yangon, Burma
  • Shwe Phone Pwint pagoden (Sule Pagoda) i Yangon, Burma
  • Gadekøkken i Yangon, Burma
  • Travle gader med små madbutikker i Yangon om aftenen
  • Nyd en kop te med snack i Yangon efter solnedgang

Yangon by night

Oplev det lokale liv og smag på den lokale mad

Gadekøkken i Yangon om aftenen, Burma
Læs mere

Tag på en stemningsfuld og berigende aftentur i Yangon blandt ånder og lokale. Besøg natmarkedet og nyd snacks, en øl og en velsmagende skål nudler på vejen. 

Oplev gadekøkkener om aftenen i Yangon, BurmaGlæd jer til en aften, hvor det mest af alt bare handler om at betragte livet omkring jer. Når arbejdsdagen er slut, stopper mange indbyggere i Yangon på vej hjem for at shoppe, besøge en pagode, et tehus eller en af de mange beer stations med gode venner. I følger med og hører om livet i denne del af Burma. 

Shwe Phone Pwint pagoden (Sule Pagoda) i Yangon, BurmaMed de lokale til Burmas ånder

I går ad gaderne i Yangon langs kolonitidens bygninger. Gåturen leder jer til Shwe Phone Pwint pagoden, hvor jeres guide vil fortælle jer om en vigtig del af burmesernes folketro, ånderne. En ånd, kaldet nat, kan være god og f.eks. kan hjælpe med at vogte over eller bevare ting. Men de fleste er drillesyge – nogle gange meget irriterende eller straffende. 

Det gælder derfor om at holde sig på god fod med dem i form af ofringer og bøn. Nogle ånder kan tage bolig i træer, sten eller sågar dyr. 

I en periode var åndedyrkelsen for meget for en konge, der forbød figurer af ånder, men så tilbad man bare en kokosnød eller lignende som symbol for ånden. Herefter blev et begrænset antal figurer, 37, tilladt igen. I ser nogle af dem i pagoden, og jeres guide vil fortælle om deres historie. 

Travle gader med små madbutikker i Yangon om aftenenSpis med de lokale

Efter besøget hos ånderne er det tid til en øl eller et glas frisk limejuice sammen med en snack. I løbet af turen vil I også besøge natmarkedet og få serveret både te og en dejlig skål nudler i selskab med de lokale. 

Dette handler selvfølgelig om meget mere end bare den skål mad. At sidde med de lokale, mærke stemningen og høre om det lokale køkken er en sansefuld indgang til den lokale kultur og de mange lokale traditioner. Jeres guide vil give jer de spændende fortællinger både på markedet og på gadekøkkenet.

Anny Stensvig

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Oplevelsen indgår i disse rejseforslag

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.