• Tempel efter tempel ses fra luftballon på den store slette ved Bagan.
  • Princess Houses, Inle Princess, Inlesøen, Burma
  • To novicer - unge munke i Burma
  • U Bein broen, Mandalay, Burma

Luksuriøst eventyr i Burma

13 dages rejse med ekstraordinære hoteller og oplevelser, fra 38.000 kr.

Glæd jer til:

Burmas bedste og mest atmosfærefulde hoteller

Personligt møde med Aung San Suu Kyis tidligere sekretær

Yangons Shwedagon-pagode, Mandalays kongebyer og Inle-søens fiskere

Luftballon over Bagans templer

Eksklusive oplevelser bag facaden og i private hjem

Læs mere

Oplev Burmas største attraktioner på en rejse med særlig fokus på de gode hoteller og oplevelser ud over det sædvanlige. Inkl. tur i luftballon over tempelsletten ved Bagan og møde med Aung San Suu Kyis personlige assistent!

Denne rejse til Burma (Myanmar) er til jer, der søger de største attraktioner, men som samtidig lægger vægt på autentiske oplevelser ud over det sædvanlige, både når det gælder hoteller og udflugter. 

De største attraktioner i Burma

I kommer til den gyldne Shwedagon-pagode i Yangon, udforsker Mandalays kongebyer, møder Inle-søens fiskere og sejler i kano i flydende haver. Og I kommer på to spændende udflugter ved den mageløse tempelslette ved Bagan. 

Bag facaden og i den syvende himmel

Selv om jeres udflugter går til de største attraktioner, går de ikke nødvendigvis i alle de andre turisters fodspor. Tværtimod. Alt er tilrettelagt, så I får de mest autentiske oplevelser. 

I skal f.eks. på cykeltur ad bagvejen til kongebyen Ava, om bag facaden i Yangon og til frokoster i private hjem, hvor andre må nøjes med turistrestauranterne. 

Ved Bagan kommer I på den mest eksklusive udflugt af dem alle; luftballon over tempelsletten i solopgangen. Og i Yangon får I et unikt indblik i Burmas historie. Vi har nemlig aftalt, at I skal mødes med den tidligere personlige assistent for Aung San Suu Kyi, som er ikonet for burmesernes kamp for demokrati. 

Nogle af Burmas bedste hoteller

Burma er ikke et rejsemål, man tager til udelukkende for ekstraordinære hoteloplevelser. Men når det er sagt, så kan man alligevel finde overraskende gode hoteller de fleste steder. Ikke strømlinet 5* luksus, men høj standard med lokalkolorit og atmosfære. I vil bo på denne kategori hoteller på hele jeres rejse til Burma. Nyd den ekstra komfort, gode beliggenhed og unikke stemning. 

De bedste guider

I alle lufthavne bliver I budt velkommen og kørt til og fra hotellerne, og I følges overalt af nogle af Burmas bedste guider, der sætter en ære i at tage jer med væk fra den turiststrømmen.

Det skal I opleve

Program

Dag 1
I rejser til Burma

Salg af klokker, masker og statuer på market i BurmaI rejser til Burma (Myanmar), hvor I lander dag 2.

Dag 2
Ankomst Yangon, Yangon by night

Oplev gadekøkkener om aftenen i Yangon, BurmaI lander I Yangon, der tidligere hed Rangoon. I lufthavnen bliver I budt velkommen og kørt til jeres hotel af Nyhavn Rejsers lokale samarbejdspartner. 

Yangon – byen med haverne og Shwedagon-pagoden

Yangon betyder byen med haverne, og den lever til fulde op til sit navn med mange alleer og parker. Palæer og markante bygninger fra kolonitiden præger også byens centrum. Men mest af alt er Yangon kendt for den gyldne Shwedagon-pagode. Ikke bare guldet, men hele stemningen og livet omkring pagoden, skaber en magisk oplevelse.

Poolen på Savoy Hotel Yangon, BurmaSavoy Hotel Yangon 4+*

I Yangon mærker I første gang, hvordan hotellerne på denne rejse til Burma (Myanmar) er håndplukket for god beliggenhed og ekstra komfort og service. I skal I bo Savoy Hotel Yangon, der er et lækkert hotel tæt på Shwedagon-pagoden. Glæd jer til god stemning, smuk indretning, super poolområde og perfekt service.

Savoy Hotel er efter vores mening det luksushotel i Yangon, hvor I får mest for pengene, men vi arbejder også sammen med hoteller, der står som ikoner for luksusophold i Yangon som The Strand 5* og Governors Residence 5*. Tal med jeres rejserådgiver om jeres ønsker.

2 nætter på Savoy Hotel 4+* i et deluxe room, inkl. morgenmad.

Dag 3
Shwedagon-pagoden og historisk møde

Shwedagon-pagoden i Rangoon, BurmaAllerede fra I begyndte at planlægge jeres rejse til Burma, har I ganske givet glædet jer til at se Shwedagon-pagoden. I dag sker det. At stå ved Shwedagon-pagoden dækket af guld er en både imponerende og intens oplevelse. 

Udflugt til Shwedagon-pagoden

I skal på en udflugt til Shwedagon-pagoden, hvor I også kommer bag facaden i kvarteret omkring pagoden for at få indblik i Burmas historie og buddhismens betydning.  Ved selve pagoden går I heller ikke den direkte vej, men gennem de mange plateauer. Hvis I ønsker det, kan I her konsultere spåmænd, der ser ind i fremtiden med hjælp fra stjerner og tarokkort.  

Mød nøgleperson i Burmas historie

Burma (Myanmar) er et land med et voldsom historie. Mange års socialistisk styre blev mødt af store opstande. Militæret tog magten. Og nu tages de første skridt i en demokratisk proces.

Det får I et helt unikt indblik i denne eftermiddag. I skal møde Ma Thanegi, tidligere assistent for Aung San Suu Kyi, der er ikonet for burmesernes frihedskamp. Ma Thanegi har derfor været en aktiv del af kampen for demokrati i Burma. Hun har siddet i fængsel for sine tanker. Nu sidder hun sammen med jer på jeres hotel eller en bar i Yangon!

Dag 4
I rejser til Mandalay

U-Bein broen (verdens længste teaktræsbro) ved Amarapura i BurmaI bliver kørt i lufthavnen og flyver til Mandalay. I gamle dage sejlede man. Mellem Yangon og Mandalay flyder nemlig Ayarwaddy-floden. Det er den, der synges om i "The Road to Mandalay". Mandalay er en af de tidligere hovedstæder i Burma (Myanmar). Byen virker ved første øjekast som en pulserende by, men med den rigtige guide er der masser af autentiske oplevelser at søge frem fra markeder til templer og klostre. 

Munke, pagoder og folkeliv i Mandalay 

I skal på sightseeing i Mandalay til de klassiske højdepunkter og landsbyen Amarapura. I krydser U-Bein-broen, der er verdens længste teaktræsbro og ser de 729 hvide stupaer ved Kuthodaw-pagoden. Senere besøger I den imponerende Mahamuni-pagode samt munkene i det store Mahagandayon-kloster. Glæd jer også til udsigten fra Mandalay Hill.

Hotel by the Red Canal 4*, Mandalay

Aftenen er til fri disposition. I skal bo på Mandalays bedste og mest charmerende hotel, Hotel by the Red Canal. Her kan I nyde personlig service og god mad i smukke omgivelser. Den frodige have med den lille pool er et oplagt sted at nyde en drink efter dagens udflugt. Hotellet har også en god restaurant, Spice Garden.

2 nætter i Mandalay på Hotel by the Red Canal 4* i et Shan- eller Chin-værelse inkl. morgenmad.

Dag 5
Magisk cykeltur og cruise på floden

Maha Aungmye Bonzan klosteret i Ava (Inwa) nær MandalayI dag skal I på en af de udflugter i Burma, som vi selv sætter allermest pris på. Det er vitterligt en magisk cykeltur. I cykler rundt mellem landsbyer, hvor livet udfolder sig midt mellem utallige templer og pagoder i den gamle kongeby Ava. 

De store turistgrupper tager hovedindgangen og standardruten i oksekærre. I cykler ad bagvejen og møder de lokale fra handlende til munke. Fortsætter til den smukke udsigt fra Sagaing Hill. Spiser frokost i et kloster. Og sejler hjem ad floden!

Dag 6
På opdagelse fra Mandalay til Bagan

Sælger på morgenmarkedet i Mandalay, BurmaI skal fra Mandalay til Bagan. Nogle sejler på en dag og oplever ikke meget. Andre flyver og oplever intet andet end lufthavnene. For jer er det tiden, der flyver. I kører nemlig i bil med masser af stop på vejen. 

Markeder, templer og ånder

I skal på en udflugt fra Mandalay til Bagan, der gør transport til en kæmpe oplevelse. I møder munke og nonner og ser autentiske markeder. I besøger også slangetemplet Paleik, fascinerende tempelruiner og smukke pagoder, og på vejen nyder I flotte udsigter til bl.a. åndernes bjerg Popa Taungkalat. 

Glæd jer til en skøn dag på vejen, der starter på morgenmarkedet i Mandalay med tid til at gå rundt i de lokale kvarterer for at komme tæt på hverdagens liv i Mandalay.

Der er to pools er på 9 x 20 omkranset af solstole på Bagan Lodge.Bagan Lodge 4+*, New Bagan

Også i Bagan hæver jeres hotel sig over det almindelige. Bagan Lodge er det mest luksuriøse hotel ved tempelsletten i Bagan. Lodgen er skabt i en stil, der giver minder om afrikanske safarilodges. Nyd stemningen, de store værelser, de store dejlige pools og en tur i jacuzzien. 5-10 minutters gang bringer jer til centrums butikker og restauranter. 

3 nætter på Bagan Lodge i et villa-værelse inkl. morgenmad.

Dag 7
Bagan til lands og i luften

Det er et magisk syn at svæve i luftballon over templerne i Bagan. Tempelsletten i Bagan er nærmest ubeskrivelig. Den 42 km2 store slette, der i sig selv er et guddommeligt syn, er fyldt med 4.000 templer og pagoder. Så langt øjet rækker, er der helligdomme, der hver især rummer spændende fortællinger og legender. I dag skal I på to udflugter, hvor I ser tempelsletten fra meget forskellige vinkler – fra luften og fra jorden og fra solopgang til solnedgang.

I luftballon over tempelsletten ved Bagan

I starter dagen tidligt for at opleve det mest magiske syn af alle ved tempelsletten i Bagan: at svæve i luftballon over tempelsletten med bjerge og bakker i horisonten. Tempel efter tempel på den store slette ved Bagan kommer frem i i solopgangens gyldne stråler. Når I lander, får I serveret et glas mousserende vin. Intet andet kunne matche stemningen lige her og nu.

Bordet er dækket til en 30-retters frokost ved Mingalazedi-pagoden i BaganTempler, markeder og kongeligt måltid

Senere på dagen skal I se templerne med begge ben på jorden. I skal på en udflugt til Bagans templer, der så vidt muligt fører jer væk fra de største turiststrømme. I besøger de mest kendte templer på de bedste tidspunkter, og koncentrerer jer ellers om mindre kendte templer, der ofte giver endnu større oplevelser. 

Dagen bringer jer også forbi et farverigt marked. I besøger private hjem, der producerer tamarinde pasta og søde sager, og et kloster med smagsprøver på typiske ingredienser i Burmas køkken. Et af dagens helt store oplevelser er en kongelig frokost med 30 retter. I slutter med at se solnedgangen fra en pagode.

Dag 8
Sejltur på floden ved Bagan

Oplev den smukkeste solnedgang fra en båd på Ayeyarwady-floden ved Bagan i BurmaDagen i dag er afsat til alt og ingenting. I kan slappe af ved poolen, udforske lokalområdet eller gå tur ad landevejen til markeder og landsbyer. Lej evt. en cykel, hvis I vil lidt længere omkring. Mange lokale laver de fineste lakarbejder, og de små værksteder kan også være et spændende mål. 

Privat sunset cruise på Ayeyarwady-floden

Den smukkeste måde at slutte dagen ved Bagan er en sejltur Ayeyarwady-floden. I stiger om bord på en båd, der nemt kunne huse en større gruppe, men vi reserverer den kun til jer. Turen tager et par timer, og undervejs nyder I en drink på en sandbanke og udsigten til templerne i solnedgangen. Endnu en dejlig dag er slut.

Dag 9
I rejser til Inlesøen

Princess Houses, Inle Princess, Inlesøen, BurmaNu går turen videre til endnu et ikon for rejser til Burma: Inlesøen. I bliver kørt til lufthavnen ved Bagan og flyver 1 times tid til Heho ved Inlesøen. Igen står Nyhavn Rejsers lokale samarbejdspartner klar til at byde jer velkommen og køre jer til hotellet. 

De næste dage byder på flere spændende udflugter, så lige nu vil vi anbefale, at I bare nyder udsigten over søen fra jeres dejlige hotel og slapper godt af.

Inle Princess 4+*, Inlesøen

Ved Inlesøen skal I bo i nærkontakt med de smukke omgivelser. Inle Princess har i årevis været af de bedste hoteller ved Inlesøen. Hotellet har en spændende historie og en særlig lokal forankring i alt. Værelserne er rustikke villaer. I skal bo i et Lake House omgivet af sjældne fugle og lotusblomster, der flyder på vandet.

3 nætter på Inle Princess Resort 4+* i Lake House inkl. morgenmad.

Dag 10
En dag på Inlesøen

Inle-søens ben-roende fiskere, BurnaInle-søen er 22 km lang og 11 km bred og alene de naturskønne scenerier er en udflugt værd. De næste dage vil I komme ud på søen og også ud i lokalsamfundene omkring søen. Inles-øen er nemlig også en mulighed for indblik i fascinerende kulturer. 

Besøg "søens sønner" på Inlesøen

I dag skal I på en udflugt på Inlesøen med byer på pæle, flydende haver og Intha-folkets fiskere, der ror ved at styre åren med benet. Meget malerisk og rammende betyder Intha søens sønner. 

Dette er de klassiske attraktioner ved Inlesøen, men jeres dag vil indeholde mere end det. I besøger et farverigt marked med fødevarer, levende dyr og kunsthåndværk, der tiltrækker de lokale Shan og Pa O folk, og I kommer på besøg i et privat hjem på søen, hvor I spiser frokost. Nyd dette møde med en verden så langt fra jeres egen.

Dag 11
Sejltur på Inlesøen til Stupaerne ved Indein

Indein stupaerne nær Inlesøen i BurmaI dag vil der være god tid til at slappe af ved hotellet, men I skal også på en hyggelig halvdagstur i en lille motorbåd. 

I sejler ad Inlesøen og op ad en lille kanal, der snor sig gennem risterrasserne til landsbyen Indein. Her ser det fascinerende tempelområde med hundredvis af stupaer. I fortætter efter frokost i et privat hjem til en landsby på pæle i søen, hvor I sejler i kano til de flydende haver.

Dag 12-13
På afveje i Yangon og hjem fra rejse til Burma

High tea på Le Planteur Restaurants & Lounge i Yangon, BurmaMed mindre I har valgt at forlænge med nogle dage ved den smukke Ngapali-strand, er det nu tid at vende næsen hjemad. I bliver kørt til Heho, hvorfra I flyver til Yangon. 

På afveje i Yangon

I har god tid, til jeres næste fly går hjemad, og den kan bruges bedre end at vente i lufthavnen. 

I stedet skal I på opdagelse i forstæderne til Yangon. Her skal i se det lokale liv fra toget, opleve autentiske markeder og på en usædvanlig skattejagt i nedlagt glasfabrik. Efter skattejagten byder vi på High Tea på en fin restaurant som skøn afslutning på jeres rejse til Burma.  

Senere flyver I videre mod Danmark, hvor I lander dag 13.

Kort

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

PRISER OG DATOER

Pris per person ved 2 voksne

Luksuriøst eventyr i Burma
RejseperiodeDobbeltEnkelt
16.11.18 ‑ 31.03.1937.000‑43.00054.000‑59.000
Hvorfor prisintervaller?
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.

Frank Hansen

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige. RING vedr. priser over jul og nytår.

Inkluderet

Ikke inkluderet

  • Sygdom- og afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring, vi anbefaler Gouda og Europæiske
  • Visum til Burma (E-visa søges nemt online).

Bemærk

  • Rejsen kan nemt forlænges med et ophold på stranden på vidunderlige Sandoway Resort 4+* på Ngapali Beach, hvor I kan fordøje de mange oplevelser i en bungalow direkte på stranden.