• Nyd en ferie på Knai Bang Chatt i Kep, Cambodja
  • Seaview Double Room på Knai Bang Chatt, Kep, Cambodja
  • Infinitypoolen på Knai Bang Chatt, Kep, Cambodja

Knai Bang Chatt, Kep, Cambodja

En lille, rolig perle i den charmerende kystby Kep

Kølige drinks og udsigt på Knai Bang Chatt, Kep, Cambodja
Læs mere

Knai Bang Chatt er som en lille oase, hvor I helt automatisk finder roen. I en normalt fortravlet hverdag kan det være den største luksus af alle. Og oven på oplevelsesrige dage i Cambodja er det lise for sjælen at lande her. Nyde lidt luksus og den gode service.

Knai Bang Chatt, Kep, CambodjaKOM MED TILBAGE TIL KEPS ‘HEY-DAYS’

For at forstå Knai Bang Chatt må man se tilbage i historien. Byen Kep opstod i starten af 1900-tallet som den foretrukne strandoase for de franske kolonister og senere den cambodjanske elite. Kystbyen var på sit højeste i 1950-60’erne, og stemningen fra dengang indfanges på fornemmeste vis af Knai Bang Chatts fem villaer og den afslappede stemning.

Kølige drinks og udsigt på Knai Bang Chatt, Kep, CambodjaBygget med respekt for historien og stilen

Hotellets 18 værelser er fordelt i fem villaer. Tre af villaerne er originale fra Keps “hey-days”, mens en fjerde og femte er bygget senere med respekt for stilen og historien. De tre originale villaer stod som ruiner, og kun en ihærdig indsats har genskabt fordums storhed. Det bliver for alvor tydeligt, når I bevæger jer rundt i området, hvor det kun er ydermurene, som står tilbage af mange af de engang så storslåede villaer.

Lounge og Bar på Knai Bang Chatt, Kep, CambodjaHvis man ikke vidste Knai Bang Chatt var et hotel, så ville man faktisk tro det var privatejede villaer med Keps bedste beliggenhed. Det minder måske mere om at træde ind i jeres riges ven overdådige sommerresidens ved vandet og få lov til at overnatte i hans gæsteværelse.

Infinitypoolen på Knai Bang Chatt, Kep, CambodjaINFINITYPOOL MED HAVUDSIGT

Det lille hotel er omgivet af skønne, grønne omgivelser. Her finder I rigeligt med plads til bare at være. Til at hænge i en bambuskurv i et træ og læse en bog. Holde siesta i hængekøjen, spændt ud mellem figentræerne eller ligge i de overdimensionerede sofaer ved poolen og slappe af.

Yoga og meditation på Knai Bang Chatt, Kep, CambodjaMen I skal selvfølgelig også en tur i poolen! Den er dejligt kølende og ligger med uforstyrret udsigt over havet.  Hotellet har naturligvis også en spa. Den er ikke kæmpe stor, men hvad gør det, når selvforkælelse er i fokus? Er I morgenfriske, kan I starte dagen med gratis yoga, ligesom I kan meditere inden aftensmaden.

The Strand - restaurant på Knai Bang Chatt, Kep, CambodjaSKAL MIDDAGEN VÆRE FORMEL ELLER UFORMEL?

På Knai Bang Chatt er der ingen genveje, og alt er gennemtænkt ned til mindste detalje. Derfor har de selvfølgelig også deres egen køkkenhave, så I kan få friske, lokale grøntsager til middagen.

The Strand - restaurant på Knai Bang Chatt, Kep, CambodjaThe Strand er en formel restaurant, hvor menuen varierer dagligt. Her serveres både lokale khmer specialiteter, men også nye varianter af klassiske favoritter. Prøv f.eks. en ‘blæksprutte bolognese’, hvor fettuccinen er erstattet af fine strimler blæksprutte, kødsaucen er smagt til med lokale krydderier og det hele rundet af med grana padano, sorte oliven og basilikum fra urtehaven.

The Sailing Club og bådebroen på Knai Bang Chatt, Kep, CambodjaThe Sailing Club ligger i en gammel fiskerhytte med udsigt over vandet og byder på afslappet stemning for en langtrukken frokost eller uformel middag. Her kan I sætte tænderne i alt fra fisk og skaldyr, lokale Khmer-retter og lidt international fusionskøkken.

SOLNEDGANG OG COCKTAILS I SEJLKLUBBEN

Baren ligger i sejlklubben og Knai Bang Chatt er blevet ikonisk for sine smukke solnedgange, som kan nydes med en kølig drink i hånden. I hverdagene er der happy hour fra klokken 17 til 19, hvor drinks kan kombineres med et spil billiard, bordtennis, volleyball eller petanque. Man ser klart de franske referencer.

Vandsportsfaciliteter på Knai Bang Chatt, Kep, CambodjaAktiviteter til lands og til vands

The Sailing Club er fortsat aktiv som sejlklub, og her kan I leje små katamaraner, kajakker og snorkel-udstyr. Eller prøve kræfter med windsurfing, surfing og vandski. I kan også tage på fisketur med en lokal fisker eller fange krabber tidligt om morgenen langs stranden.

Er I mere til aktiviteter på land, kan I leje cykler og Kep by er helt perfekt at udforske på to hjul. Eller besøge det lokale krabbemarked, hvor I kan sætte tænderne i en lækker peberkrabbe! 

Omkring Kep ligger også Kep National Park og Bokor National Park, som begge er et besøg værd.

Twin Room på Knai Bang Chatt, Kep, Cambodja18 UNIKKE VÆRELSER

De 18 værelser har en unik, stilren indretning med dæmpet belysning, smukke keramikvaser, håndmalede kakler og teaktræssenge. Fra værelserne er der udgang til en lille terrasse eller patio, som enten har have- eller havudsigt. 

Alle værelser har desuden aircondition, vifte i loftet og myggenet samt et rummeligt badeværelse.

Lene Vestbjerg

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Her skal i bo

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.