• Krabey Island, Cambodja
  • Ocean Pool Villa Suite på Six Senses Krabey Island, Cambodja
  • Tree Restaurant på Six Senses Krabey Island, Cambodja (billedet er animeret)

Six Senses Krabey Island, Krabey Island, Cambodja

Luksus og poolvilla på lille tropisk ø. Et af de bedste resorts i Cambodja

Udsigt over Six Senses Krabey Island, Cambodja
Læs mere

På Six Senses Krabey Island kan I holde ferie på en lille tropeø med luksus og velvære i fokus. I bor i en stor poolvilla i private omgivelser og kan nyde alt fra forkælelse i den 2000 m2 store spa til udsøgte restauranter og top service.

Udsigt over Six Senses Krabey Island, CambodjaLille tropeø i Siambugten

Ud for Cambodjas kyst i Siambugten ligger den lille, private ø, Krabey Island, der gemmer på et af Six Senses’ nyeste resorts af samme navn: Six Senses Krabey Island. Fra havsiden er det ved første øjekast ikke til at se, at et af Cambodjas bedste resorts ligger netop her. Resortet og de 40 poolvillaer er nemlig indhyllet af tæt tropeskov, mens dramatiske granitklipper troner op fra havet. Et på alle måder smukt natursceneri med fuglefløjt fra trætoppene og en lille, uberørt sandstrand i bugten på øens vestlige side. 

Solnedgang i Ocean Pool Villa Suite på Six Senses Krabey Island, CambodjaKombiner med rundrejse i Cambodja eller Vietnam

I kommer let til hertil fra Sihanouk Internationale lufthavn. En 10 minutters køretur tager jer til resortets jetty, hvorfra et kvarters sejlads med speedbåd bringer jer frem. Med mindre I altså vil ankomme med helikopter? 

Samtidig er resortet perfekt som afslutning på jeres rundrejse i Cambodja eksempelvis efter et ophold i Siem Reap, Angkor Wat eller hovedstaden, Phnom Penh. Men du kan også tage et ophold på Six Senses Krabey Island efter din rundrejse i Vietnam hvor, der er direkte fly fra Ho Chi Minh City.

Sunset Bar på Six Senses Krabey Island, CambodjaDesignerluksus med sjæl og historie

Tro mod Six Senses’ koncept er resortet så vidt muligt designet i bæredygtige materialer uden at gå på kompromis med komfort og moderne faciliteter. Især lyst træ og orange, gule og turkisblå farver indgår i indretningen og skaber masser af varme og stemning. Samtidig sætter Six Senses Krabey Island deres helt eget lokale præg på indretningen, når de eksempelvis i restauranterne inddrager elementer, der afspejler Cambodjas dybe rødder som fiskersamfund. I Sunset baren hænger eksempelvis en stor kunstinstallation i loftet, som ligner stimer af fisk. Og i restaurant AHA minder loftlamperne om traditionelle kurve til at fange fisk med.

Spa på Six Senses Krabey Island, CambodjaTag en bid af spahimlen i den 2000 m2 spa

Resortet har et 2000 m2 stort spaområde, der er designet med fokus på de smukke naturomgivelser. Spaens ene behandlingsrum er eksempelvis udsmykket med en kunstinstallation i loftet, der ligner ringe, som blidt spredes i vandoverfladen.

Glæd jer til afslapning i saunaen, dampbade med urtedufte, jacuzzi og ikke mindst dejlig massage. De professionelle spa-terapeuter praktiserer forskellige massageteknikker såsom traditionel khmer-fodmassage, og I kan hver dag deltage i beroligende yoga- og meditationstimer. Trænger I modsat til at bevæge jer, er her også et godt udstyret motionsområde med vægtudstyr, cykler m.m.

Udsigt over Six Senses Krabey Island, CambodjaØhop, biograf under åben himmel og meget mere

Når I ikke nyder roen i jeres villa eller daser ved den store fællespool, har I mulighed for at udforske en masse aktiviteter på Six Senses Krabey Island. Tag eksempelvis ud for at snorkle, sejle kajak eller paddle-boarde. Besøg de smukke naboøer, lær at lave traditionelle khmer-retter, nyd en aften med biograf under åben himmel og meget mere.

Børneklubben The Nest arrangerer desuden forskellige lege og aktiviteter for børn mellem 4 og 12 år.

Restaurant Aha på Six Senses Krabey Island, CambodjaTo restauranter, bar og fri isbar

På Six Senses Krabey Island er I garanteret kulinariske oplevelser med friske og lokale råvarer. Resortet har en stor organisk køkkenhave på fastlandet (15 minutters sejlads fra øen), hvor de dyrker og henter alt fra krydderurter til grøntsager og frugt. Her har de også en hønsegård, som forsyner resortet med æg, og mælk fra geder bruges til ost.

Restaurant Ice Cream Parlor & Deli på Six Senses Krabey Island, CambodjaKulinariske oplevelser fra morgen til aften

Restaurant AHA serverer retter fra både det asiatiske - og vestlige køkken, som I kan nyde med udsigt ud over fællespoolen og havet i det fjerne. Det er også her I starter dagen med brunch. Menukortet på restaurant Tree byder på udsøgte khmer-retter og retter fra det sydøstlige Asien især med fisk og skaldyr. Mens Sunset baren er stedet for en god drink i solnedgangens skær, og isbaren ved poolen er stedet for god, hjemmelavet is!

Ocean Pool Villa Suite på Six Senses Krabey Island, CambodjaStore villaer med egen pool

Resortets 40 villaer har alle egen pool på terrassen og er indrettet med moderne faciliteter såsom aircondition, espressomaskine, tefaciliteter, TV, anlæg m.m. Nogle af villaerne er smukt indhyllet af tropeskov, mens andre gemmer sig i skovbrynet med udsigt ud over Siambugten, små øer og Cambodjas fastland i det fjerne.

Soveværelset i Ocean Pool Villa Suite på Six Senses Krabey Island, CambodjaVælg mellem:

  • Hideaway Pool Villa Suite: 118 m2 med soveværelse, stue og terrasse med pool og udsigt til tropeskov. Plads til to voksne og et barn.
  • Ocean Pool Villa: 77 m2 med et soveværelse og terrasse med pool og udsigt til havet samt nærliggende øer. Plads til to voksne og et barn.
  • Ocean Pool Villa Suite: 111 m2 med soveværelse, stue og terrasse med pool og udsigt til havet samt nærliggende øer. Plads til to voksne og et barn.
  • Oceanfront Pool Villa Suite: 110 m2 med soveværelse, stue og terrasse med pool. Villaen ligger lige ud til havet og har plads til to voksne og et barn.

Har I brug for en villa med to soveværelser, anbefaler vi Oceanfront Two-bedroom Pool Villaerne på 198 m2. Resortets fornemmeste poolvilla er dog The Beach Retreat på 188 m2, hvorfra I også har adgang til jeres helt egen, lille strand. The Beach Retreat har plads til to voksne og tre børn.

__________

Six Senses Krabey Island åbner 1.marts 2019.

Peter Richard Jørgensen

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Her skal i bo

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.