
UBESKRIVELIGT smukt øhav
Jomfruelige paradisøer med grøn jungle, dovne palmer, der hænger udover kridhvide, uberørte strande og noget af det klareste vand i Asien - det er virkeligheden i øhavet omkring Koh Rong ud for det sydlige Cambodjas kyst.
Barfodsluksus i harmoni med naturen
Song Saa er mere end bare et klassisk luksusresort - det er en totaloplevelse. Her forenes et højt serviceniveau, god mad og forkælelse med respekt for naturen og lokallivet på allerskønneste vis.
Her kan I stikke fødderne i det bløde strandsand eller nyde solnedgangen fra fællespoolen. Her kan I faktisk også se solen stå op, for hvorfor nøjes med kun det ene?
Resortet spreder sig over to øer, hvor den ene afsat til at pleje biodiversiteten og det omkringliggende koralrev. En lille bro forbinder øerne, så I kan gå på opdagelse i den vilde jungle, eller tage dykkerbrillerne på og nyde livet under havoverfladen. En biolog bor fast på resortet for at sikre, at koralrevet forbliver intakt.
tæt på lokallivet
Skal I bo over vandet, på stranden eller i junglen?
Song Saa Private Island har blot 27 villaer – over vandet, på stranden eller i junglen. Alle er bygget i pagt med naturen og med dyb respekt for det omkringliggende koralrev. Alle villaer er luksuriøst indrettede, men på den underspillede måde, hvor fokus er på enkelthed og naturmaterialer.
Villaerne over vandet har selvfølgelig direkte adgang til det klare havvand, strandvillaerne har adgang til privat strand og junglevillaerne ligger gemt mellem trætoppene.
Alle villaer har i øvrigt egen pool med udsigt over øhavet og som minimum plads til 2 voksne og 2 børn.
Frisk seafood og lokale ingredienser
På Song Saa er maden en del af oplevelsen og man ser hele tiden frem til næste måltid. Her serveres traditionelt Khmer og sofistikerede internationale klassikere og I kan f.eks. nyde skaldyr tilberedt med den lokale Kampot Peber. Menuen skifter dagligt, er skræddersyet til sæsonen og baseret på lokale råvarer så vidt som muligt.
Vælg selv om i skal have middagen serveret på Vista restauranten med 360-grader udsyn over havet, på den afslappede Driftwood bar eller ved spisebordet på jeres private terrasse.
Her er det i øvrigt muligt at få fuldpension, så alle måltider, drikkevarer og jeres egen minibar er inklusiv. Snak med jeres Cambodja-ekspert om muligheden.
Tid til selvforkælelse
Gemt i den tætte jungle finder I spaen. Fokus er på lokale urter, olier og sand i behandlingerne, og vi garanterer for afslappede skuldre og velvære i hele kroppen efter et besøg på Ila Spa Sanctuary.
I kan også lade roen sænke sig med morgenyoga i solopgangen eller eftermiddagsmeditation i de smukkeste omgivelser.
Her keder man sig ikke
På Song Saa er der et væld af aktiviteter, så I kommer ikke til at kede jer i paradis. Kom tæt på korallivet og de farvefulde fisk under vand med snorkel eller dykkerudstyr. Over vandoverfladen kan I sejle i kajak eller prøve kræfter med paddleboards.
Ikke mindst laver Song Saa en skattejagt i naturen for børn i alle aldre. Her skal I finde flasker med ledetråde, der er gemt rundt på øen. Det er både sjovt og lærerigt, og en præmie venter de nysgerrige.
Her er også Kids Club for de mindste og kokkeskole I deres urtehave.
Den perfekte afslutning på rejsen
Song Saa Private Island er værd at rejse for alene. Men det er også den perfekte afslutning på en rundrejse i Cambodja eller Asien.
Kontakt en af vores Cambodja-eksperter, så skaber vi sammen den perfekte rejse for jer.