• Nyd de smukke naturomgivelser ved Deer Lodge i Canada
  • Udendørs boblebad i smukke omgivelser på Deer Lodge i Canada
  • Nyd den hyggelige lounge med åben pejs på Deer Lodge, Canada

Deer Lodge, Lake Louise, Canada

Historisk bjerglodge ved Lake Louise

Deer Lodge i Alberta, Canada
Læs mere
Den historiske Deer Lodge ligger få minutters gang fra den berømte Lake Louise og med udsigt til de sneklædte Canadian Rockies. Her danner frilagte bjælker, stenpejse og flotte udsigter rammerne om et unikt ophold i Banff Nationalpark.
 

Deer Lodge i Alberta, CanadaEn af Lake Louises første lodges

Deer Lodge er en af få oprindelige lodges i Banff Nationalpark og kan dateres tilbage til starten af forrige århundrede, hvor de første tilrejsende kom hertil for at nyde godt af den friske bjergluft, det rolige tempo og den opsigtsvækkende natur ved Lake Louise.

Nyd den hyggelige lounge med åben pejs på Deer Lodge, CanadaAutentisk lodge med historisk atmosfære

Hverken bjergluften, tempoet eller naturen har ændret sig siden, og det har Deer Lodge heller ikke med undtagelse af en gradvis modernisering, der intet har gjort ved stedets historiske atmosfære. Her bliver I bragt 100 år tilbage i tiden, og det gør kun oplevelsen endnu stærkere og endnu mere autentisk.

Den turkisblå Lake Louise omkranset af rå bjergtinderGåafstand til Lake Louise

Deer Lodge ligger 10 minutters gang fra Lake Louise, Canadas mest berømte sø. I modsætning til dagsgæsterne, der kun får korte glimt af områdets majestætiske skønhed, har I fra Deer Lodge mulighed for at fordybe jer i omgivelserne.

Følg vandreruterne, eller sid stille på en sten i skovbrynet og sug til jer. Kombination af mælket, akvamarint vand, gråhvide bjergsider og tæt, dybgrønt skovdække er enestående. 

Udendørs boblebad i smukke omgivelser på Deer Lodge i CanadaSpis med udsigt til the Rockies

Deer Lodge udnytter sin sceniske placering optimalt. Poolen er placeret på tagterrassen med udsigt over de sneklædte bjergtoppe. Skoven stråler grønt gennem vinduerne i restauranterne, og måltiderne kan også nydes på terrassen med frit udsyn over the Canadian Rockies. Inden døre kan I nyde vildmarksstemning i de rå pejsestuer eller tage et slag billard i spillerummet. 

Værelse med udsigt til naturomgivelser på Deer Lodge ved Lake Louise i CanadaRustikke værelser

På værelset mærker I tydeligt Deer Lodges lange historie. Vinklerne er skæve, og designet er præget af traditionelle jordtoner. Det er hverken luksuriøst eller fancy, men det passer til rammen, og efter en lang dag i naturen er den store seng blød og komfortabel. Og er I fortsat ikke helt klar til at gå i seng, kan I tage plads på jeres private balkon og lade jer opsluge af omgivelserne på ny.

 
Kim Carlsson

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Her skal i bo

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.