• Herbert Lake, Icefields Parkway, Banff National Park
  • Vancouver skyline i British Columbia, Canada
  • På Hvalsafari i Canada

Canada med åben mund og polypper!

Interview med 2 af Nyhavn Rejsers Canada-eksperter

Vi har samlet 2 af Nyhavn Rejsers Canada-eksperter for at høre om deres oplevelser og anbefalinger. De er ikke overraskende utroligt begejstrede – for alt andet end fartkontrollen på vejen mod Calgary … !

Dawson Falls, der også kaldes for Little Niagara Falls i Wells Gray Provincial Park, CanadaMød Steen Grosen Andersen og David Rosborg-Larsen.

Hvad er så specielt ved Canada?

Steen: Naturen. Det er så flot. Bjerge, gletsjersøer, dyreliv … Og der er så rent!

David: Og den imødekommende befolkning!

Steen: Du er så langt væk fra alting. Det kan være så øde, at du tror, det er løgn.

David med et grin: Ja, men der kan stadig være færdselsbetjente!

Det viser sig, at både Steen og David har fået fartbøder mellem Banff og Calgary.

Steen: Når du kommer fra Rocky Mountains og kører ud på prærien, kører du på en landingsbane med tre spor hver vej, men du må kun køre 80 – og så hører man pludselig sirenen.

Wuii-wuii-wuii!

Vancouver i British Columbia, CanadaNår nu Canada har så helt fantastisk natur, hvorfor er der så ikke flere, der rejser dertil?

Steen: Godt spørgsmål!!!! Det er i virkeligheden ufatteligt. Se et billede fra Yosemite i USA – det er fantastisk, men du har det tifold i Canada. Mere frit, mere stort.

David: Når du kører ned ad Icefields Parkway med bjergkæder på begge sider, er det et fantastisk syn

Steen: Du sidder med åben mund og polypper hele vejen!

David: Vil man også i store forlystelsesparker, så er det dog USA og ikke Canada.

Patricia Lake ligger i Jasper National Park, Alberta i CanadaHvad er det største, I har oplevet i Canada?

David: Mit højdepunkt var nogle af de mennesker, jeg mødte. De er meget åbne og bevidste om, hvad der sker i verden omkring sig. De er engagerede i deres samfund og i at beskytte deres natur. Og de har en spændende kultur skabt af de mange immigranter, der giver dem en naturlig nysgerrighed om verden. Og så Highway 99 fra øst for Whistler til Vancouver. Det er en fantastisk køretur gennem slugter og forbi bjerge.

Også langs motorvejen stod en bjørn. På Icefields Parkway så jeg en mor med to unger. De er sgu da søde! Vancouver Island og den voldsomme stillehavskyst er fantastisk, og Vancouver er også en fed by.

Steen: At sidde i en gummibåd ved Vancouver Island og se på en sort bjørn 30 meter væk.

David. Den ligger suverænt, er hyggelig og omfavnende – lidt provinsagtig.

Steen: De store mintgrønne søer er fantastiske. Det ser ud, som på billederne. Og de har samme farve, når de fryser til is.

Klippekyst i Pacific Rim National Park, Vancouver IslandHvordan skal man bo?

David: Tæt på oplevelserne. Og det kan så være hoteller, motorhome eller nogle af vores fantastiske lodges. Vi taler med kunderne om deres ønsker og budget.

Steen: At bo på West Coast Wilderness Lodge på Sunshine Coast er så smukt. Her er så fredeligt, og udsigten fra værelset er magisk. Om morgenen kan man bare gå ned og tage en kajak og padle ud i fjordlandet. Der er vandreture, sejlture …

Og Black Rock Oceanfront Resort på Vancouver Island. Bølgerne brager ind mod skærgården, og man kan tage på hvalsafari efter gråhvaler. Kommer man her i august – september, kan man se de sorte bjørne med unger.

Amerikansk sortbjørn i Canada Har man ikke set alle bjerge, når man har set det første?

Steen: Der er hele tiden noget flottere rundt om hjørnet. Vi bygger jo også turen op, så man oplever det hele i den rigtige rækkefølge.

David: Jeg kørte faktisk den ”forkerte” vej rundt, og det var stadig enestående. Jeg har været der, mens der var efterårsfarver. Det var så smukt.

Steen: I virkeligheden handler det slet ikke om at planlægge en rute fra A til B, men om at få de unikke oplevelser, som Canada kan byde på. Man skal lægge udflugter ind ad flere dages varighed, op og se nogle isbjørne, rideture, vandreture …

Man kan blive fløjet op til en sø i en vandflyver, og så sejler man derfra i kano i tre dage med overnatning i telt eller på lodges!

Oplev Canadas smukke natursceneri fra en vandflyverHvad drømmer I om at opleve?

Steen: Forestil dig en bjælkehytte langt væk fra alting. Forestil dig at holde jul derude i tyk, tyk sne. Ild i pejsen og bjørneskind på gulvet, et par kasser rødvin … Det kunne da være fantastisk!

Eller King Pacific Lodge, hvor du bliver fløjet op i vandflyver og bor 3 - 4 dage. Der er en masse brune bjørne!

David: Ja, 3-4 dage væk fra det hele, hvor man bare nyder fred og ro.

Bjørne, ulve … Hvorfor udsætte sig selv for alle de farer?

David: Jamen, det er jo fascinerende.

Steen: De er jo mere bange for dig, end du er for dem! Man har en guide med og tager sine forholdsregler: Går i almindeligt trav og taler sammen – ikke noget med at tage iPod på og liste af sted, for så risikerer man at overraske et dyr.

West Coast Wilderness Resort, CanadaEr det en god idé at kombinere øst og vest?

Steen: Kun, hvis du flyver med Air Canada og mellemlander i Toronto på vejen. Så kan du tage nogle dage og besøge Niagara Falls, men ellers ikke. Altid stop over på vej ud – ikke på vej hjem, for så er du mentalt på vej mod Danmark.

Hvad er det bedste råd I har givet en kunde, der skulle til Canada?

David: Køb rejsen hos Nyhavn Rejser!!!

Steen: Giv dig god tid. Tag en dag eller to i Vancouver, når du kommer, i stedet for at haste videre. Der er en masse at se, og du skal have jetlag ud af kroppen.

David: Kør ikke bare videre hele tiden med en nat hvert sted. Giv dig selv tid til de ture ud i naturen, vi har talt om. Og begræns dig.

Steen: Book dine overnatninger hjemmefra, hvis du vil være sikker på at få plads. Det er ikke USA med et motel på hvert gadehjørne. Og lyt til vores råd!

Ja, gode råd er der masser af, og du er velkommen til at gøre brug af dem. Ring til vores Canada-eksperter og få hjælp til din rejse.

Den smukke sø Moraine Lake i Canada

Kort

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Relaterede rejser

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.