• Sonora Resort i British Columbia, Canada set fra luften
  • Ørne ved Sonora Resort i British Columbia, Canada
  • Tag på actionfyldt Eco-Adventure fra Sonora Resort i British Columbia, Canada
  • Restaurant Tyee på Sonora Resort i British Columbia, Canada

Sonora Resort, British Columbia, Canada

Alt inkluderet på luksusresort i ødemarken

Sonora Resort i British Columbia, Canada set fra luften
Læs mere

Sonora Resort i en klasse for sig. Det gælder faciliteter og service. Og det gælder ikke mindst beliggenheden på en lille ø i skærgårdsagtig natur. Udforsk omgivelserne på udflugter og nyd at komme tilbage til det eksklusive resort.

Tyee Lounge på Sonora Resort i British Columbia, CanadaLuksus i hjertet af Desolate Sound

Sonora Resort er resortet for jer, der gerne vil have vildmarksoplevelsen, men samtidig al den komfort, der kendetegner et femstjernet luksusresort. Resortet ligger billedskønt i Desolate Sound omgivet af grønne bugter og småøer og flankeret af tætte, dybgrønne skove.

Her arrangeres dagligt en lang række actionfyldte aktiviteter, men det er en lige så stor oplevelse blot at udforske omgivelserne på resortet, nyde en gourmetmiddag og lade sommelieren udvælge en flaske vin til at matche den storslåede solnedgang.

Sonora Resort i British Columbia, Canada set fra luftenMed vandflyver over skærgåden

I kommer til Sonora Resort med vandfly fra Vancouver, der tager jer over det storslåede Desolate Sound til Campbell River. Herfra går turen videre med enten vandflyver, båd eller helikopter til det smalle fjordstræde mellem Sonora og Stuart Island. Bemærk at der er en direkte vandflyver fire gange ugentligt.

I takt med, at I svæver over eller sejler mellem de uendelige skove, gå det langsomt op for jer, hvor langt væk fra alting, I befinder jer. Det er en vidunderligt befriende følelse.

Gold Room på Sonora Resort i British Columbia, CanadaAlt inkluderet

Sonora Resort er et topmoderne femstjernet hotel, der er opført i traditionel vildmarksstil med cedertræ og sten som primære materialer. Designet er gennemført eksklusivt fra inderst til yderst, udvalget af faciliteter og aktiviteter er overvældende, og alle måltider og udvalgte drikkevarer er inkluderet i jeres ophold.

Gastronomi og forkælelse i særklasse

Det gælder også alt, hvad I måtte lyste af mad og drikke. Alt – lige fra den velekviperede minibar til lette mellemmåltider og gastronomiske mesterværker i restauranterne er inkluderet og tilgængeligt, hvor og når I måtte have lyst. Vine og råvarer er naturligvis af højeste kvalitet, og servicen er opmærksom, diskret og selvfølgelig.

Restaurant Tyee på Sonora Resort i British Columbia, CanadaEksklusiv restaurant

Resortets restaurant, The Tyee Dining Room, står for de helt store gastronomiske oplevelser lige fra den delikat tilberedte cappucino om morgenen til vildsvinekæberne, de sorte trøfler eller kaviaren om aftenen. Når I tager ud på tur om dagen, sørget køkkenet naturligvis for en lækker og solid kurv til jer med håndplukkede lækkerier.

Prøv heli-fishing fra Sonora Resort i British Columbia, CanadaPool, fiskedamme og golf

Uden for kan I nyde udsigten over fjorden fra den opvarmede pool. Resortet råder over to ørreddamme, hvor I kan fluefiske eller blive oplært i kunsten af resortets personale – mod mindre tillæg – inden I måske begiver jer ud på en fisketur med båd eller helikopter. Dette kan med fordel bestilles hjemmefra, så man er sikret plads. Kontakt os for priser og muligheder.

I kan gå en runde på resortets ni hullers putting green, eller øve jer på teknikken i den indendørs golfsimulator. Bueskydning og tennis tilbydes på overdækkede baner, og udstyr stilles frit til rådighed til alle aktiviteter.

Ørne ved Sonora Resort i British Columbia, CanadaVandreture i regnskoven

Den tempererede regnskov omkring Sonora Resort er gennemskåret af sceniske vandreruter i varierende længde, som I kan udforske til fods eller med montainbike. Trætoppene er rige på fugle, og ude ved kysten kan I se sæler, søløver, ørne og måske en bjørn på jagt efter føde. En halvanden times vandretur fra resortet ligger Florence Lake, hvor paddle boards, kano og vandcykel er frit til rådighed.

Eagle Rock Master Bedroom på Sonora Resort i British Columbia, CanadaHygge inden døre

Tilbage på Sonora Resort kan I slappe af med en god film i resortets biograf, en kop kaffe eller urtete i vinterhaven eller et spil i spilrummet, der er forbeholdt voksne om aftenen. Sonora Resort har naturligvis sit eget fuldt udrustede motionsrum og professionel spa.

I kan også sejle kajak fra Sonora Resort i British Columbia, CanadaNatureventyr i vildmarken

Sonora Resort tilbyder jer et stort udvalg af udflugter og ekspeditioner, der bringer jer helt tæt på vildmarkens natur og dyr. Udflugterne foregår med vandresko, kajak, motoriseret gummibåd eller helikopter. Bemærk at nogle af turene koster ekstra, spørg Nyhavn Rejser.

Tag eksempelvis på hvalsafari i Desolate Sound med mulighed for at se spækhuggere, delfiner og søløver og gode chancer for at se andre hvalarter – måske endda pukkelhvaler – alt efter sæson. I kan også tage på bjørnesafari og se grizzly og sortbjørne fouragere langs kysten.

Soveværelse på Sonora Resort i British Columbia, CanadaLuksuriøse værelser med panoramaudsigt

Sonora Resort tilbyder flere forskellige værelser og suiter, der alle har de lækre materialer og den elegante indretning til fælles. Store panoramavinduer strækker sig fra gulv til loft og bringer naturen helt ind i soveværelset. Gaspejs, mageligt badekar og bugnende minibar med vin, alkohol, snacks og chokolade ad libitum bidrager til følelsen af komplet forkælelse og luksus.

 
Steen Grosen Andersen

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Her skal i bo

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.