• Udsigt fra West Coast Wilderness Lodge i British Columbia, Canada
  • Tag på bådtur fra West Coast Wilderness Lodge i British Columbia, Canada
  • Udsigt fra balkonen på West Coast Wilderness Lodge i British Columbia, Canada
  • Udsigt fra terrassen på West Coast Wilderness Lodge i British Columbia, Canada

West Coast Wilderness Lodge, British Columbia, Canada

Hyggelig, fredfyldt lodge i naturskøn fjord

Udsigt fra West Coast Wilderness Lodge i British Columbia, Canada
Læs mere

West Coast Wilderness Lodge ligger i en dyb fjord midt i British Columbias øde, skærgårdslignende kystlandskab. Kun de utæmmede skove, de stille, blå vande og den uendelige himmel omgiver jer. Glæd jer til idylliske kano-,  båd- og vandreture i ødemarken.

Udsigt fra West Coast Wilderness Lodge i British Columbia, CanadaKomplet idyl i British Columbia

Søger I helt, helt væk fra civilisationen på jeres ferie i Canada, så er West Coast Wilderness Lodge et godt sted at slå jer ned i nogle dage. Lodgen ligger ved den lille fiskerlandsby Egmont, der længe kun var tilgængelig fra søsiden, og området har bibeholdt sin fredfyldte atmosfære, selv om I i dag kan køre hertil i bil.

Fra West Coast Wilderness Lodge har I frit udsyn over fjorde og øer i British Columbia, CanadaGod standard - formidabel beliggenhed

West Coast Wilderness Lodge har tidligere især været besøgt af skoleklasser på tur i vildmarken, men lodgen har i de senere år fået sig nogle gevaldige ansigtsløft og fremstår i dag rigtig nydelig med en fortræffelig restaurant og en udsigt, som man dårligt tror eksisterer, før man ser den med egne øjne.

West Coast Wilderness Lodge i British Columbia, CanadaKærlighed, bæredygtighed og respekt

West Coast Wilderness Lodge er grundlagt og ejet af Paul Hansen, der er født i Køge, inden han som barn flyttede til Canada med sin familie. Paul og hans kone Patti er inkarnerede naturmennesker, og deres store kærlighed til omgivelserne er hele lodgens fundament - lige fra de økovenlige byggematerialer til den bæredygtige drift, valget af råvarer i restauranten og selvfølgelig udbuddet af udflugter og aktiviteter.

Både lodgen selv og jeres ophold her er om noget i pagt med naturen.

Prøv kræfter med white water rafting ved West Coast Wilderness Lodge i British Columbia, CanadaOplevelser fra West Coast Wilderness Lodge

På West Coast Wilderness Resort begynder natureventyret, så snart I træder uden for jeres dør, og hvor end I vender jer hen, er der nye scenarier, der tager vejret fra jer.

Oplevelser på egen hånd

Kanoer, kajakker, mountainbikes og fiske- og bueskydningsudstyr kan lejes på stedet. Tag en snak med lodgens naturguider, der kan vejlede jer om, hvor I får de største oplevelser.

Tag på bådtur fra West Coast Wilderness Lodge i British Columbia, CanadaOplevelser med naturguide

Naturguiderne arrangerer også guidede ture, bl.a. til de storslåede vandfald Chatterbox Falls og Freil Falls, der befinder sig tæt ved lodgen, og til Skookumchuck Rapids, hvis brusende strømhvirvler er perfekte til white water rafting.

Der tilbydes også udflugter med zodiac, vandfly og helikopter, der tager jer med til endnu mere øde egne.

Nyd jeres måltider omgivet af grønt og blåt på West Coast Wilderness Lodge i British Columbia, CanadaKøkken med kærlig omtanke

Tilbage på West Coast Wilderness Lodge kan I tanke ny energi i lodgens restaurant. Tag plads ved de høje panoramavinduer eller på den store terrasse. Skarver og ørne gør jer selskab, mens solen går ned bag de grønne småøer i vest.

Restauranten har ry for at være en af områdets bedste, og menuen er som alt andet på West Coast Wilderness Lodge forankret i lokale traditioner og respekt for naturens gaver.

Nyd udsigten fra jeres private terrasse på West Coast Wilderness Lodge i British Columbia, Canada

Ocean-view suite

I bor i en Ocean-View Suite med den bedst tænkelige udsigt, som lodgen har at tilbyde. Suiten er indrettet med en dobbeltseng og et loungeområde. Visse suiter har tilmed en sovesofa til eventuelle børn, der er med på turen.

Herudover har I eget badeværelse, minibar, tv og te- og kaffefaciliteter samt naturligvis jeres private terrasse med fult panoramaudsigt over fjorden, skovene og øerne.

Kim Carlsson

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Her skal i bo

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.