• Morgensol på Fogo Island Inn, Newfoundland i Canada
  • Naturen omkring Fogo Island Inn, Newfoundland
  • Værelse med udsigt på Fogo Island Inn, Newfoundland
  • Udforsk og oplev naturen fra Fogo Island Inn, Newfoundland

Fogo Island Inn, Fogo Island, Newfoundland, Canada

Et lokalt livsværk og det ultimative hotel på Newfoundland

Fogo Island Inn, Newfoundland i Canada
Læs mere

Intet hotel i Newfoundland har samme fortælling og giver samme oplevelse som Fogo Island Inn. I bor på klipperne med udsigt til isbjergene, der glider forbi. Et moderne luksushotel for alle, der elsker rå natur og blid forkælelse. Og meget mere end det.

Fogo Island Inn, Newfoundland i CanadaDer er så meget at fortælle om Fogo Island Inn, at det kan være svært at beslutte, hvor man skal begynde, og hvor man skal ende. Lad os starte med Fogo Island selv. Så er scenen sat.

Masser af oplevelser for børn og voksne nær Fogo Island Inn, NewfoundlandFogo Island – en del af Canadas historie

Fogo Island er den største af de mange små klippeøer omkring Newfoundland. Størrelsen ligger mellem Møn og Mors, og her bor små 3.000 mennesker. Nogle af de første bosættere i Canada kom hertil i starten af 1700-tallet. Navnet tilskrives portugisiske søfarere, for Fogo betyder ild på portugisisk.

Engelske og irske fiskere startede et torskeeventyr langs kysterne af Newfoundland inkl. Fogo Island. Det varede til 1980’erne, hvor fiskeriet begyndte at smuldre. Med det smuldrede de lokale samfund også, men det skulle bl.a. Fogo Island Inn ændre på. 

Tag sneskoene på og udforsk naturen omkring Fogo Island Inn, NewfoundlandEnestående natur

Fogo Island er et af den slags steder, hvor man overgiver sig totalt til naturen. Her møder I en råhed og renhed på en sprød og sårbar måde, der går lige hjertet. Der er højt til himlen og uendeligt til horisonten. Labrador-strømmen glider forbi her med isbjerge fra Grønland og skaber et subarktisk klima. 

Nyd naturen og dyrelivet ved Fogo Island Inn, NewfoundlandBedste årstid på Fogo Island?

Sommeren har flere lyse timer og bedre temperaturer til vandreture end vinteren, men ellers har alle årstider sine fascinerende karakteristika. Vintrene er snefulde og isen bemægtiger sig området. I foråret skabes nyt liv. Juni er Trap Season, hvor fælder og garn gøres klar til krabbefiskeriet. Sommeren er hvaltid. Og om efteråret er det tid at plukke de vilde bær.

Både isbjerge og hvaler kommer tæt på kysten og kan opleves på bådture fra Fogo Island. 

Joe Batt's Arm på Fogo Island, NewfoundlandFogo Island Inn – en del af den lokale historie

Når man ser Fogo Island Inn rejse sig op fra klipperne, kan man fristes til at tro, at det er en isoleret luksuriøs verden, der bryder ind i et lokalsamfund. Intet kunne være mere forkert.  Fogo Island Inn er skabt af lokale for at udvikle området, der havde brug for en ny livline. Alt overskud går tilbage til lokalsamfundet. 

Bag projektet står stifteren Zita Cobb og fonden ”Fastshore”, der er navnet på den line, der går fra bolværket til fiskernes fælder i vandet. Symbolikken er klar. At skabe udvikling og vækst gennem af fastholde kulturen. 

Lobbyen i Fogo Island Inn, NewfoundlandIndrettet i samarbejde med de lokale

Fogo Island Inn er moderne luksus, men også meget mere end det. Alt i indretningen er skabt i samarbejde mellem en designer og de lokale kunsthåndværkere, der hver især bød ind med ideer og detaljer fra hjemmelavede gyngestole til hæklede puder. 

Alt på Fogo Island Inn har derfor en historie og en sjæl med rødder i lokalsamfundet.

Kunstudstilling på Fogo Island Inn, NewfoundlandEn luksuriøs verden med uendelig udsigt

Noget af det, der falder først i øjnene på Fogo Island Inn er de høje gulv-til-loft vinduer, der lukker lys ind og giver uendelige udsigter mod havet. Det gælder alle suiter, og det gælder ikke mindst i restauranten, hvor omgivelserne bare vælter ind.

Selv om I vil være ude i naturen det meste af tiden, er her uendeligt meget at vende hjem til. Bibliotek, galleri med lokale produktioner, bar, tesalon, lounge, sauna, opvarmede jacuzzis, fitnessrum og biograf, der spiller både block busters og lokale dokumentarfilm, der kan gøre jer klogere på kulturen og naturen. 

Fantastisk udsigt fra Fogo Island SuiteSuiter på Fogo Island Inn

Fogo Island Inn har 29 suiter fordelt på 5 kategorier. De største kan huse familier på op til 4 personer.

  • Labrador Suite, 32 m2. Ligger på første, anden og tredje sal
  • Newfoundland Suite, 39 m2. Ligger på første, anden og tredje sal
  • Fogo Island Suite, 75 m2. Ligger på tredje og fjerde sal
  • Flat Earth Suite, 102 m2. Ligger på fjerde sal

Badeværelset i Fogo Island SuiteHer er al tænkelig komfort fra gratis Wi-Fi, badekåber og slippers til luksuriøse badeværelser med håndklædevarmere og sågar opvarmede toiletsæder (!). Skulle vejret være mod jer, er der passende overtøj og gummistøvler på værelset. Her er også en kikkert, når I skal se efter hvaler, fugle og isbjerge. 

Nyd den fantastiske udsigt fra restauranten på Fogo Island Inn, NewfoundlandAll inclusive – næsten

Det giver sig selv, at med så isoleret beliggenhed er der ikke et mylder af alternativer, når sulten og tørsten melder sig. Derfor er langt det meste inkluderet på Fogo Island Inn. Blandt andet:

  • Alle måltider inkl. velkomst snack
  • Alle ikke-alkoholiske drikke
  • Halvdags introduktion til området
  • Cykler
  • Brug af alle faciliteter fra biograf og sauna til fitness og bibliotek
  • Drikkepenge. 15% af dine betalinger er automatisk afsat til de ansatte. Og overskuddet går til lokalsamfundet

Fogo Island Inn er røgfrit hotel. Alt efter sæson er der minimum 2 eller 3 nætters ophold.

David Rosborg Larsen

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Her skal i bo

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.