Glæd jer til:
To af de bedste resorts på Cook Islands
Rundtur og kulturaften på Rarotonga
Sejltur på Aitutakis smukke lagune
3 dage i L.A. på Kimpton La Peer Hotel 4*
Inkl. daglige vouchers til restauranter
Tænk, hvis man kunne skabe en verden fyldt med skønhed, varme og glæde. Lægge en beskyttende ring omkring den. Og så bare nyde livet i sit eget Paradis.
Det er faktisk sådan, naturen har skabt de 15 paradisøer, som tilsammen udgør Cook Islands. Bølgerne fra det dybblå Stillehav brydes i hvide skumtoppe mod revet, der ligger rundt om hver enkelt ø.
Inden for denne hvide cirkel ligger den turkise lagune fredfyldt og fristende med smukke atoløer som pynt. Og inde på land venter hvide strande og frodiggrønne bjerge, der rejser sig mod den blå himmel.
Velkommen til Cook Islands.
Det bedste af Rarotonga og Aitutaki
I skal opleve to af de bedste resorts på øerne Rarotonga og Aitutaki. Vi inkluderer flere udflugter som f.eks. sejlads på Aitutakis guddommelige lagune.
Og vi arrangerer en hjemrejse, der er et eventyr i sig selv: Nemlig 3 dages ophold på Kimpton La Peer Hotel 4* i West Hollywood.
I bliver modtaget i lufthavnen og kørt til Crown Beach Resort, hvor I overnatter 7 nætter. Nyd det. Hvis I ikke kan vente med at opleve denne del af rejsen, kan opholdet i L.A. selvfølgelig også lægges på vejen ud, så rejsen ud til Cook Islands bliver delt over i to.
Ellers sker udrejsen som planlagt en søndag med SAS til London og videre med Air New Zealand via Los Angeles til Rarotonga, Cook Islands. Ved at rejse søndag sikrer I den bedste flyplan hele vejen på jeres rejse.
Crown Beach Resort & Spa, Rarotonga
Crown Beach Resort & Spa 4* ligger på den vestlige side af Rarotonga. Her finder I nogle af Rarotongas bedste strande, og placeringen mod vest betyder samtidig enestående solnedgange.
Læg hertil hvide sandstrande og den turkisfarvede lagune, så fornemmer I, hvad der venter jer på jeres ferie på Cook Islands.
Her er kun 36 villaer og suiter, så der er aldrig trængsel, hverken på den brede strand eller på resortet. Fælles for alle værelser er, at de er rummelige, lyse og med moderne faciliteter.
Indretningen er præget af mange naturmaterialer med fine tekstiler, varme træsorter og kølende klinkegulve.
Flere villaer og suiter har egen lille pool, så sig til, hvis I ønsker en opgradering.
Restauranter
Crown Beach Resort & Spa har 3 restauranter:
- Oceans Restaurant & Bar på stranden serverer morgenmad, frokost og middag i afslappet tempo og atmosfære
- Windjammer Restaurant er mere formel med fokus på specialiteter fra Stillehavsområdet
- Tang Restaurant er stedet for en pizza, asiatisk mad og måske lidt tapas
Udover Crown Beach Resort & Spas egne restauranter er der 5 restauranter inden for gåafstand.
Inkl. vouchers til restauranter
Både på Rarotonga og Aitutaki inkluderer vi daglige vouchers til såvel resortets egne restauranter som lokale restauranter udenfor. Alle daglige vouchers er på 50 NZ$ pr. person.
Aktiviteter
Atmosfæren på Rarotonga – og overalt på Cook Islands i øvrigt - er afslappet, og her findes ingen burgerkæder, trafiklys eller store internationale hoteller. Det giver sig selv, at I nok vil tilbringe det meste af tiden under palmerne og i det lune vand. Ud over den smukke sandstrand er her dog også en ferskvandspool.
Vil I gøre lidt ekstra for jeres velvære, kan I nyde en behandling i Spa Ariki. Brug af snorkleudstyr og kajakker er inkluderet i prisen. Fitness og dykkercenter findes ligeledes på resortet. Det gør børn under 16 år til gengæld ikke.
Rundtur på Rarotonga
Rarotonga er den største af Cook Islands 15 øer. Den bjergrige centrale del af øen er dækket af tropisk regnskov. Dagstemperaturen året rundt ligger på ca. 25 - 30 grader, køligst juni - august og varmest i november - marts, hvor der også kan komme en tropisk byge. Øen er 30 km i omkreds, og de to busruter bringer jer nemt til f.eks. hovedstanden Avarua. De kører hver sin vej rundt, så der er altid en bus hjem igen.
Før I hopper på bussen, arrangerer vi dog en halvdagstur med guide, der giver jer et hurtigt indtryk af øen, muligheder og afstande. I kommer øen rundt i en minivan med en lille gruppe af andre rejsende.
Aftenshow med polynesisk kultur
Den polynesiske kultur er præget af dans, sang og dejlig mad. Det kommer I til at få et spændende indblik i på en traditionel kulturaften fyldt med sang, dans, glæde, energi og skønne retter.
Guddommelige Aitutaki
Efter mange dejlige dage på Rarotonga er tiden nu inde til at tage videre mod perlen i Cook Islands: Aitutaki. I bliver hentet på hotellet og kørt til lufthavnen, hvorfra I flyver til Aitutaki.
Et besøg på Cook Islands er simpelthen ikke komplet uden et besøg her – enten på en udflugt eller endnu bedre: Hvis I overnatter her. Det er ét af de smukkeste steder i Stillehavet, i tæt konkurrence med Bora Bora i Fransk Polynesien!
I skal være hele 5 nætter på Pacific Resort Aitutaki 5*, der er det bedste hotel på øen. Med en blændende beliggenhed på en lang hvid sandstrand omgivet af svajende palmer bliver det ikke meget bedre.
Villaer med udsigt til lagunen
Alle 26 bungalows ligger skyggefuldt under træerne, og alle har udsigt til den blå lagune og direkte adgang til stranden, hvor I også finder jeres egen liggestol i behagelig skygge under et palmetræ.
Værelserne er rummelige med alle moderne faciliteter og stor terrasse med daybed. Stilen er en god blanding af asiatisk og polynesisk arkitektur, og ud over restaurant med udsigt over havet, er her også en pool med tilhørende bar, en mindre butik og en "mini spa", der tilbyder massage, ansigtsbehandlinger med videre.
Udover vandet, solen og stranden og det smukke resort er medarbejderne nogle af de sødeste og mest imødekommende, vi længe har mødt! Og med et glimt i øjet! Ubetinget det bedste sted at bo på Aitutaki!
Udflugt på lagunen
Set fra luften ligger Aitutaki som en lysende ring i det dybblå Stillehav. Det store koralrev beskytter lagunen og fastlandet hele vejen rundt. Så uendeligt smukt.
En sejltur på lagunen er netop emnet for en dagsudflugt på Aitutaki. Lagunen er berømt for sin snorkling, og I går også i land på legendariske One Foot Island, hvor stranden regnes som en af de absolut bedste i hele Oceanien. Her kan I nyde en frokost, det hvide sand, de farverige fisk og det klare vand.
Stjernernes Los Angeles
Det er nærmest umuligt at løsrive sig fra Aitutaki, men heldigvis venter flere oplevelser på hjemrejsen. Vi har nemlig reserveret et 3 overnatninger på Kimpton La Peer Hotel 4*, der ligger i et af West Hollywoods mest kreative kvarterer.
Kimpton La Peer Hotel er en oase, hvor designerånden og stemningen fra det omkringliggende kvarter slipper med ind i et levende loungedesign. Hotellet er smagfuldt hele vejen igennem - lige fra den stemningsfulde gårdhave med lounge, bar og pool til jeres værelse, hvor Ole Henriksen Spa-produkter giver ekstra forkælelse til badet.
På opdagelse i Hollywood
Dagene er afsat til at shoppe på Sunset Strip, slentre rundt i Hollywood, se på stjerner i fortovet, opleve Universal Studios og alt, hvad denne skønne by ellers byder på. I kan også nyde poolen, hvis badetøjet skal luftes en sidste gang, inden I rejser det sidste stykke hjem. Nyd dette ophold.