• Udsigt over St. Croix i Dansk Vestindien fra havet
  • Smilende kvinder på St. Croix
  • Hjørnet af Kongensgade og Strandgade i Frederiksted på St. Croix, Dansk Vestindien
  • Buck Island ved St. Croix, Dansk Vestindien

Dansk historie på St. Croix

Fra danske forter til caribisk rom

St. Croix er den største og på mange måder mest danske ø i Dansk Vestindien. Oplev charmerende Christiansted og det gule fort Christiansværn, gamle pakhuse og en afslappet atmosfære.

Par hånd i hånd på en strand på St. Croix, Dansk VestindienAt gå på opdagelse på St. Croix er virkelig en oplevelsesmættet rundtur i et vigtigt kapitel i den danske historiebog med minder fra kolonitiden. 

St. Croix byder desuden på kridhvide strande, tropiske skove og et fantastisk caribisk køkken.

St. Croix byder på masser af shoppingCHARMERENDE CHRISTIANSSTED

I Christiansted ligger der fashionable butikker, hyggelige restauranter og barer i gamle pakhuse og arkader. 

Det er nemt at gå rundt til de fleste seværdigheder, f.eks. det smukke Guvernementshus, den gamle toldbod og Steeple Building, som i dag er et lille museum dedikeret til øens historie og kultur. 

Oplev også den danske kirkegård, hvor mange af navnene på gravstenene er velkendte, f.eks. Hansen, Nielsen og Christensen. 

Christiansværn Fort ved Christiansted på St. Croix i Dansk Vestindien set fra vandetDET GULE FORT CHRISTIANSVÆRN

I Christianssted kan i også besøge Christiansværn, der er det bedst bevarede af de tilbageværende danske forter på De Danskvestindiske Øer. Det gule fort blev opført på resterne af det franske fort Saint Jean fra 1645, og desuden anvendte man mursten, som var medbragt til øen som ballast i sejlskibene. 

Fra fortet er der en fantastisk smuk udsigt til den lille ø The Cay og sejlbådene, der ligger fortøjret i bugten.

Guvernementshuset i Christiansted på St. Croix blev bygget, da Peter von Scholten var guvernør i Dansk Vestindien

PETER VON SCHOLTENS TRAPPE

I skal selvfølgelig også op ad trappen til Guvernementshuset, som blev bygget, da Peter von Scholten blev guvernør. Andre attraktioner er museet i The Steeple Building fra 1753, den gamle toldbod og Vejerboden, hvorfra sukker, tobak, bomuld, rom og meget mere blev vejet og pålagt skatter til Danmarks konge, før de eksotiske varer blev udskibet. 

Frederikssted Fort på St. Croix i Dansk VestindienFREDELIGE FREDERIKSTED

På øens vestlige side ligger Frederiksted, som også er en udflugt værd.

Frederiksted er noget mindre og mere stille end Christiansted. Den største seværdighed er Fort Frederik fra 1740. Det var her, Peter von Scholten den 3. juli 1848 frigav slaverne.

Prøv en god rom fra Cruzan-destilleriet på St. Croix i Dansk VestindienAndre interessante ting er bl.a. Hospitalsgade med den tidligere danske kirke, Trinitatis og det gamle militærhospital, der i mange år blev anvendt som kommuneskole. 

Dette er selvfølgelig bare eksempler på attraktioner. I kan også besøge romdestilleri og botanisk have på St. Croix.

Kort

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.