• Hovedpoolen på The Oberoi Beach Resort, Al Zorah
  • Kohinoor Suite med fantastisk udsigt på The Oberoi Beach Resort, Al Zorah
  • Den smukke sandstrand ved The Oberoi Beach Resort, Al Zorah
  • Restaurant Vinesse på The Oberoi Beach Resort, Al Zorah

The Oberoi Beach Resort, Al Zorah, Ajman

Moderne resort med ægte sandstrand og masser af aktiviteter

Premium 2 Bedroom Villa med privat pool på The Oberoi Beach Resort, Al Zorah
Læs mere

The Oberoi Beach Resort er det oplagte valg for jer, der vil opleve Dubai, men bo i mere fredfyldte omgivelser direkte ud til en ægte sandstrand. Her er en fantastisk spa, to restauranter og mulighed for en masse aktiviteter. Skal I have egen pool?

Den smukke sandstrand ved The Oberoi Beach Resort, Al ZorahIndhyllet af strand og frodig mangrove

I finder The Oberoi Beach Resort i byen Al Zorah, som ligger i emiratet Ajman på østkysten af Den Arabiske Halvø ved kysten af Den Persiske Golf. Det azurblå hav bølger blidt frem og tilbage i strandkanten på Al Zorahs gyldne sandstrand foran resortet. Modsat Dubais kunstige strande, er stranden her helt og aldeles naturlig. Det samme er den frodige mangroveskov i nærheden. Og mens golfbanen langt fra er naturlig, er den ved at blive udviklet sammen med cykelstierne, kajakturene og områdets andre faciliteter, så de snart kan byde hotellets gæster velkommen.

Samtidig venter pulserende Dubai med sine mange seværdigheder såsom Burj Khalifa og Dubai Mall kun en times kørsel væk. Udforsk også de andre strande omkring Al Zorah eller besøg de kommercielle bydele i Ajman eller naboemiratet Ras Al Khaimah, der også har en større vandpark.

Hovedpoolen på The Oberoi Beach Resort, Al ZorahAfslapning ved poolen eller forkælelse i spaen?

Når I ikke nyder ferielivet ved stranden, kan I slappe af ved resortets 80 meter lange pool (en af de længste i Emiraterne) eller lade jer forkæle i spaen. Start med en times yoga for at sætte stemningen eller besøg de traditionelle dampbade (hamam) efterfulgt af en dejlig spabehandling eller massage.

Børn er velkomne

I kan sagtens rejse til The Oberoi Beach Resort som familie med små børn, men faciliteter og indretning henvender sig primært til større børn, teenagere og voksne.

Her er eksempelvis en lille børneklub, hvor personalet arrangerer aktiviteter og lege for de mindste.

Aquario - lækker fiskerestaurant på The Oberoi Beach Resort, Al ZorahFine-dining, skaldyr og tapas

The Oberoi Beach Resort har to restauranter og en bar. Restaurant Vinesse byder på fine-dining med smagfulde, internationale retter serveret med panoramaudsigt ud over stranden. Vil I hellere spise direkte ud til stranden, tilbyder restaurant Aquario udsøgte skaldyrs- og fiskeretter.

Langs poolen finder I desuden loungen, hvor I kan nyde kølige drinks, tapas og sandwichs.

Premium værelse med balkon på The Oberoi Beach Resort, Al ZorahStore, moderne suiter

The Oberoi Beach Resort har cirka 70 værelser og suiter, der varierer i størrelsen fra 55 til 169 m2 med balkon eller terrasse. Alle værelserne har en moderne skandinavisk-inspireret indretning holdt i lyse, atmosfærefulde farver. Her er Wi-Fi, TV, aircondition osv.

Premium 2 Bedroom Villa med privat pool på The Oberoi Beach Resort, Al ZorahSkal I have egen pool?

Rejser I som familie, har I brug for mere plads, eller vil I bare have det bedste? Så anbefaler vi en af de 14 villaer, der alle har egen pool. De har et, to eller tre soveværelser samt stor stue, og det er muligt at få serveret alle måltider i jeres villa.

Peter Richard Jørgensen

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Her skal i bo

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.