• Nyhavn Rejsers Group, Events & Incentives team
  • Oplev Islands fantastiske natur fra en snescooter
  • Den Blå Lagune i Island

Derfor Nyhavn Rejser Groups, Events & Incentives

11 gode grunde til at vælge Nyhavn Rejser Groups, Events & Incentives

Normalt taler vi helst om dine opgaver. Lige her vil vi dog gerne tale om de mange gode grunde, der er til at vælge Nyhavn Rejser Groups, Events & Incentives. Selvfølgelig fordi vi håber, at det kan føre til at tale endnu mere om dine opgaver. 

Den væsentligste grund til at vælge Nyhavn Rejser Groups, Events & Incentives er i virkeligheden vores mange succesfulde arrangementer gennem årene for tilfredse kunder. Arrangementer skabt for alt fra sommerfugleklubber til nogle af Danmarks største virksomheder. I indland og udland. 

Men hvad er baggrunden for successen? Vi har talt med vores kunder og set os i spejlet. Her er nogle af de mange gode grunde. Vi glæder os til at tale med dig om endnu flere.

Fordi din succes er vores succes

Dit arrangement er vigtigt for dig. Det giver sig selv. Og det giver også sig selv, at det er vigtigt for os til mindste detalje. Vores mål er, at jeres arrangement er så godt, at deltagerne vil gøre alt for også at komme med næste gang. Øget salg. Motiverede medarbejdere. Glade kunder, der kommer igen.

Fordi dit arrangement ikke kan laves om

En teaterforestilling eller et show har sine mange forpremierer, du har kun premieren. Derfor er det så vigtigt at få tænkt alt igennem i mindste detalje, også det utænkelige. Det gør vi sammen med dig.

Fordi vi har ressourcerne

Brug vores tid i stedet for din egen. Har du bare én gang stået som ansvarlig for et event, ved du hvad vi mener.

Fordi vi er gode til at lytte

Dine mål og behov bestemmer indholdet. Derfor er det så vigtigt, at vi kommer rigtigt fra start med et godt og grundigt opstartsmøde.

Fordi du får 100 % udbytte af vores erfaringer

Vi har kendskab til destinationer, hoteller og events, som vi gerne deler ud af. Alt kan lade sig gøre inden for de rammer, som dine mål og dit budget giver. Vi har prøvet det meste og mere til. Og vi er konstant på udkig efter nye muligheder.

Fordi vi er et godt sammentømret team

Vi er et team af ildsjæle. Vi tager enhver udfordring op med glæde, engagement og interesse. Vi har arbejdet sammen i mange år. Stået sammen i tykt og tyndt. Kender hinandens kunder. Og er der altid for både hinanden og kunderne.

Det er din sikkerhed for, at du altid kan få hjælp.

Fordi du har brug for professionel service og rådgivning

Du får samme kontaktperson fra første møde til afsluttende regnskab og evaluering.

Ved større projekter arrangerer vi forhåndsbesøg de steder, vi anbefaler til dit arrangement. Og vi tager med som teknisk rejseleder ved større arrangementer, for at være et skridt foran og sikre successen.

Fordi vi har perfekt online registrering

Hos Nyhavn Rejser Groups, Events & Incentives registrerer dine deltagere sig online og evt. ændringer registreres også online. Du slipper for hundredevis af mails og lange Excel-ark. Vi sender dig en rapport, eller du får selv adgang til systemet. Samtidig kan vi tilbyde at websiden personliggøres helt efter dit ønsker til logo, farve og design.

Læs om online registrering her

Fordi vores kompetencer dækker worldwide

Fra det lille interne møde til symposiet med tusindvis af deltagere. Fra konferencen i Danmark til kongressen i Denver. Fra rejsen med faglige besøg til rejsen fyldt med kreativitet. Fra Kick-off møde og fest til de helt store temafyldte events.

Fordi vi sætter fokus på den berømte prik

Vi har altid øje for de små bemærkelsesværdige events undervejs, der gør en kæmpe forskel.

Fordi du er i sikre økonomiske hænder

Vi holder øje med deadlines og betingelser. Vi lægger et præcist budget. Og følger det. Sidst, men bestemt ikke mindst, så får du pakkerejseloven med, når du lader Nyhavn Rejser Groups, Events & Incentives stå for dit arrangement. Vi er med dig hele vejen, også hvis uheldet er ude: Naturen viser sig fra den barske side, eller hvis flyet forhindres af strejker eller teknik m.v.

Få hjælp til arrangementet for virksomheden eller foreningen

Vi har nogle af branchens mest erfarne eksperter i erhvervsgrupperejser - møderejser, konferencer, kongresser, kick-offs og events. Tal med dem om dit næste arrangement. Gør brug af vores eksperters viden og kreativitet i idéfasen og handlekraft, når dit arrangement skal gennemføres. Ring og få et arrangement skræddersyet efter dine mål og ønsker. Ring 33 18 84 50