• I Florida kan I sejle med airboat til alligatorerne i Everglades uden for Miami
  • På Island kan I køre ræs på snescootere uden for Reykjavik
  • I Italien kan I besøge den historiske kokkeskole Santa Benedetta uden for Rom
  • En tur i tank uden for Budapest er en sjov oplevelse uanset alder og køn

Teambuilding på dybt vand

Skab sammenhold og kampgejst med de helt rigtige udfordringer

I skal helt derud, hvor I ikke kan bunde. Der, hvor grænserne bliver rykket, og I opdager, at I kan meget mere, end I tror, og hvor I samarbejder på en helt anden måde, end I plejer.

Teamspirit og samarbejdeKunsten at udfordre

Alle grænser er individuelle. Og vi svømmer alle på forskellig vis. Derfor skræddersyer vi først jeres teambuildingtur, efter vi har lært hinanden rigtig godt at kende. Det er ikke nok bare at udfordre. I skal udfordres på den helt rigtige måde og have de oplevelser, der gør det største indtryk på lige netop jeres gruppe.

På Island kan I køre ræs på snescootere uden for ReykjavikMilevidt fra Reykjavik

Den iskolde vind pisker jeres kinder og tager åndedrættet fra jer. Det er svært at orientere sig, når alt, man kan se, er hvidt. Hvide flader. Hvide skråninger. Hvid himmel.

Men I ræser videre, selvfølgelig! I skal jo vinde! Udforsk Islands vilde gletsjere med superjeeps og snescootere.

I Italien kan I besøge den historiske kokkeskole Santa Benedetta uden for RomI kokkeskole på Santa Benedetta

På den 300 år gamle vingård uden for Rom kaster den fyndige madmor om sig med italienske gloser som en general, der dirigerer sine tropper.

Pastadejen klistrer til fingrene. Hvem har styr på grøntsagerne? Og hvordan laver man en ægte italiensk pastasovs? Det er bare om at følge med, så I om lidt kan nyde jeres hjemmelavede festmiddag i fællesskab.

Farmer-OL i Dublin, IrlandFarmer-OL i Dublin

I har sved på panden, mudder på støvlerne og dufter af alt godt fra landet. Hvem er bedst til at stakke tørv? Hvor langt kan I kaste en gummistøvle? Hvor hurtigt kan I køre en trillebør – med bind for øjnene?

Test hinanden og jeres konkurrencegen til disse meget alternative olympiske lege i Irland.

Læs mere om teambuilding i Dublin her.

I Florida kan I sejle med airboat til alligatorerne i Everglades uden for MiamiAlligatorer og adrenalinkick i Everglades

De ligger som grønbrune skygger i overfladen, næsten umulige at skelne fra det saftige buskads og det grumsede vand. Men de er der, alligatorerne, og I mærker deres tilstedeværelse som en rislen ned ad ryggen, inden jeres airboat drøner videre gennem Everglades. Alligatorernes legeplads.

Nyd en frokost i det grønne, eller stig til vejrs i en helikopter i bedste CSI-stil.

Læs mere om teambuiling i Miami her.

Kør i gamle tanks i Budapest, UngarnGå til angreb i Budapest

Adrenalinen dunker i øregangene. Strategien er lagt, men fjenden har gemt sig godt, og flere holdkammerater er allerede ramt af røde kugler.

Jeres hold fører efter quadbike-ræset, men I skal indtage fjendens base, inden I kan komme på militærhelikoptertur til Balaton-søen og pløje gennem landskabet i gamle kommunist-tanks. Så nu gælder det. Tag en dyb indånding. Og gå til angreb.

Læs mere om teambuilding i Budapest her.

I Sydafrika kan I sejle kajak til pingvinkolonien på Kap Det Gode HåbKapsejlads ved Kap Det Gode Håb

Kap Det Gode Håb strækker sig som en grøn fangarm ud i de brusende verdenshave, der sultent slikker op om klipperne. Skæbnesvangert. Men kappet holder.

Inde på stranden står pingvinerne og stepdanser på sandet og ser nysgerrigt til, mens I sejler forbi. Nuvel, jeres kano kan ikke helt måle sig med portugisernes karaveller. Men det bliver jeres opdagelsesrejse ikke mindre spektakulær af.

Smukke gamle bygninger i Nice, FrankrigPå afveje i Nice

I er på bar bund i fremmede omgivelser. I de snævre stræder ligner alle de kulørte huse hinanden, og det er kun alt for nemt at fare vild i det labyrintiske gadebillede.

Pludselig genkender én et gadenavn, og så er I atter på farten. Det gælder jo om at komme først. Men først skal I spille petanque med de lokale pensionister og lære at bage croissanter, der smelter på tungen.

Læs mere om teambuilding i Nice her.

Relaterede rejser

Få hjælp til arrangementet for virksomheden eller foreningen

Vi har nogle af branchens mest erfarne eksperter i erhvervsgrupperejser - møderejser, konferencer, kongresser, kick-offs og events. Tal med dem om dit næste arrangement. Gør brug af vores eksperters viden og kreativitet i idéfasen og handlekraft, når dit arrangement skal gennemføres. Ring og få et arrangement skræddersyet efter dine mål og ønsker. Ring 33 18 84 50