• Outrigger Fiji Beach Resort har et stort poolområde
  • Start dagen med frisk frugt
  • Oplev Fijis kulturer - her den traditionelle Meke-optræden
  • Ocean breeze bungalow med udsigt ud over havet

Outrigger Fiji Beach Resort, Vitu Levu, Fiji

Kombiner oplevelser og afslapning på et af Fijis bedste familieresorts

Outrigger Fiji Beach Resort har et stort poolområde
Læs mere

Familievenligt luksusresort med masser af aktiviteter for voksne og børn, stort poolområde, prisvindende restaurant og kridhvide strande. Tæt på fascinerende Sigatoka, som gemmer på en række naturoplevelser.

Resortets store poolområde med swim-up barEt af Fijis bedste resorts

Outrigger Fiji Beach Resort er et af de bedste resorts på Fijis hovedø, Vitu Levu, og det mærkes. Straks efter ankomst overgiver I jer til den indre ro, som de billedskønne omgivelser fremkalder. En pallette af grønne nuancer, svajende palmetræer og tætbevoksede højdedrag folder sig ud bag resortet. I modsatte retning ser I ud over de kridhvide sandstrande og Stillehavets krystalklare hav, som roligt skyller sine bølger frem og tilbage i strandkanten, og grønne naboøer pletter horisonten med deres bløde knolde.

Outrigger Fiji Beach Resort

Omgivet af øens smukkeste natur

Uden for resortet venter et af Fijis mest dramatiske naturområder – Sigatoka. Langs Sigatoka-floden vogter meterhøje sukkerrør og sirlige frugtplantager over indgangene til dybe grotter og stejle klippesider, hvor I stadig kan se spor efter kannibalernes gamle stenovne. Området er perfekt at udforske med jeep eller speedbåd. Læg også vejen forbi selve Sigatoka by, hvor I kan opleve det ægte fijianske byliv, som det ikke findes på nogen af Fijis andre øer.

Outrigger Fiji Beach Resort har et stort poolområdePool med udsigt over Stillehavet

I hjertet af resortet mellem høje palmetræer med udsigt ud over stranden og det turkisblå hav, finder I det store poolområde. Nyd solens varme stråler på en liggestol under en palme og køl af med en svømmetur i poolen. Poolen har naturligvis swim-up bar, hvor børnene kan nyde en kold sodavand, og I kan forsøde ferielivet med en drink.

Der er masser af aktivitetsmuligheder på strandenStrandparadis af aktiviteter

Der er ingen grund til at beholde skoene på, når I besøger dette resort. Tag sandalerne i hånden og spasser langs vandkanten, mens bølgerne blidt skyller ind over jeres fødder. Eller udforsk de mange muligheder for vandaktiviteter såsom snorkling mellem smukke koralrev og stimer af eksotiske fisk.

Aktiviteter og lege for de mindste i børneklubbenUnderholdning for alle

På Outrigger Fiji Beach Resort er der højt til loftet, så børn kan være børn. Det afspejler sig i resortets mange aktiviteter for både store og små. I børneklubben bliver I mødt af professionelt personale, som laver forskellige lege og aktiviteter med børnene. Og for teenagerne bliver der arrangeret vandpolo, vandreture i lokalområdet og andre aktiviteter.

Voksne og større børn kan også spille golf eller tennis på resortets egne baner eller besøge spaen.

Restauranterne serverer kulinariske madoplevelserPrisvindende restaurant

Resortet er især kendt for den eksklusive Restaurant Ivi, som er kåret til at være en af de bedste fine dining-restauranter på Fiji. Menukortet byder på fijiansk inspirerede retter af lokale, friske råvarer såsom fisk og skaldyr. I kan bl.a. vælge mellem forskellige tre-retters signaturmenuer.

Derudover har resortet forskellige restauranter, hvor I kan smage på alt fra lokale fijianske retter til signatur-pizza bagt på bål og lækre desserter, der vækker sanserne. 

Restaurant med udsigt ud over havetCocktails under stjernehimlen

Langs resortets strandkant, på en lille bakketop, finder I den helt særlige Kalokalo Bar. Lad mørket trænge sig på og afslut en oplevelsesrig dag med signatur-cocktails og tapas eller østers og champagne under stjernehimlen og med udsigt ud over Stillehavet.

Ocean breeze bungalow med udsigt ud over havetVærelser og bungalows med udsigt

I kan vælge mellem at bo på et værelse eller i en bungalow. Fælles for dem alle er, at de har en moderne indretning med møbler i lyse farver og træsorter samt faciliteter såsom WiFi, aircondition, badekar/brusebad, kaffe- og te-faciliteter, hårtørrer, TV og minibar.

Alle værelser har en balkon, og bungalows har en terrasse. I kommer til at bo i frodige omgivelser mellem høje palmetræer og små, hyggelige stier eller med skøn udsigt direkte til stranden og Stillehavet.

Vælg mellem:

  • To værelsestyper på 47 m2
  • Fire typer bungalows, hvor tre af dem er 50 m2 og sidste type er på 116 m2 med plads til hele familien

Mulighed for privat butlerserviceMulighed for privat butlerservice

Vælger I at bo i en bungalow, har I mulighed for at få privat butlerservice, som sørger for velkomstdrinks, gerne pakker ud for jer og guider jer i løbet af ferien til oplevelser og aktiviteter, som matcher jeres ønsker. Og så får I serveret champagne og kanapeer hver eftermiddag på terrassen i jeres bungalow – måske det skal nydes med udsigten fra hængekøjen?

Peter Møller

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Her skal i bo

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.