• Val Thorens i De Tre Dale på skiferie i Frankrig
  • Velpræpareret pist i Courchevel i De Tre Dale i Frankrig
  • Toppen af Courchevel i De Tre Dale på skiferie i Frankrig
  • Meribel i De Tre Dale på skiferie i Frankrig

Courchevel i verdens største samlede skiområde

Skiferie i Frankrig med adgang til over 600 km pister

Skiferie i verdens største sammenhængende skiområde, De Tre Dale i Frankrig med Courchevel, Mèribel, Val Thorens og Les Menuires, er både for pulserende jetset og familier. Super effektiv logistik binder 600 km pister sammen.

Courchevel i De Tre Dale på skiferie i FrankrigCourchevel ligger i Les Trois Vallées i de franske alper med udsigt til blandt andet Mont Blanc. Står I på ski eller snowboard her, har I adgang til et kæmpe og ualmindeligt velfungerende skiområde. 

De 4 Courchevel-områder

Courchevel består af 4 skiområder og satellitbyer med 150 km lokale pister. For nogen ville det være alt rigeligt, men for mange er Courchevel bare en lille del af deres skiferie i Les Trois Vallées. Områderne er opkaldt efter højden af deres beliggenhed, Courchevel 1300, Courchevel 1550, Courchevel 1650 og endelig Courchevel 1850, der på alle måder er toppen, når det gælder skiferie i Courchevel. 

Nyd aftenstemningen i Courchevel på skiferie i FrankrigDet handler ikke kun om, at I her er tættest på de øverste pister og den bedste sne. Courchevel 1850 kaldes også vintersportens St. Tropez, for det er her, eliten og jetsetterne mødes både på pisterne og i de 4 natklubber. Hotellerne med blandt andre Six Senses Residences Courchevel er en tand mere eksklusive – i mange tilfælde adskillige tænder. Det samme gælder restauranter og selvfølgelig priser. 

Se pistekort over Courchevel, der faktisk også rummer et femte område, La Tania, der blev skabt til OL i 1992.

Meribel i De Tre Dale på skiferie i FrankrigPister og lifte i Courchevel

I Courchevel er 1 kabelbane, 10 gondoler, 20 stolelifte, 29 slæbelifte og 3 rullende fortove. De 150 km pister fordeler sig inkl. La Tania på 23 grønne, 34 blå, 32 røde og 10 sorte. Der er altså til de øvede, men hovedvægten ligger på begyndere, let øvede og normalt erfarne skiløbere og snowboarders. Der er mulighed for guidede ture til off piste.  

Nyd panoramaudsigterne i Courchevel på skiferie i FrankrigDe tre dale

Courcehevel er som nævnt en del af Les Trois Vallées. 119 pister bindes her sammen af et effektivt system med 174 lifte. Områderne er Les Menuires, Val Thorens og Mèribel. I kan få ét liftkort til det hele.

I er nu oppe på et sammenhængende område med 600 km pister med 53 grønne pister, 136 blå, 113 røde og 35 sorte, hvor stjernen blandt de sorte er den upræparerede Grand Couloir. I Les Trois Vallées er skov, høje tinder og gletsjere og 52 restauranter ude i terrænet. Se samlet pistekort.

Les Menuires i De Tre Dale på skiferie i FrankrigZen zoner og familieparker til børn

Les Trois Vallées er også til børnefamilier med et særligt familie skipas og masser af oplevelser målrettet de mindste og ikke mindst det sjove samvær. 

I Family Park er et øveområde målrettet familier også med jumps og rails, men alle har adgang. Vil I først se, hvordan det gøres af de øvede, så læg vejen omkring DC AREA 43 i Méribel Mottaret. 

The Western Skipark er en tema-skipark for begyndere, hvor navnet siger alt om temaet. Løb ned ad brede boulevarder med sjove opgaver på vejen og tag det rullende fortov op igen. 

Kort

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.