• Oplev de smukkeste solnedgange på Pension Papahani, Fransk Polynesien
  • Nyd fisk og skaldyr med fødderne i sand på restauranten på Pension Papahani, Fransk Polynesien
  • Bo i lækre bungalows ved stranden på Pension Papahani, Fransk Polynesien

Pension Papahani, Maupiti, Fransk Polynesien

Familiejet pensionat i sublime omgivelser

Den kridhvide sandstrand ved Pension Papahani, Fransk Polynesien
Læs mere

Pension Papahuni er ikke meget mere end fem rustikke bungalows, en fortryllende lagune - og frisk fisk og skalddyr på menuen hver aften. Det er med andre ord essensen af Fransk Polynesien. Og helt igennem magisk.

Bo i enestående omgivelser på Pension Papahani, Fransk Polynesien

Fransk Polynesien væk fra alfarvej

Maupiti ligger mere end 300 km vest for hovedøen Tahiti i et bortgemt hjørne af Fransk Polynesien. Her bor der cirka 1200 mennesker, som alle bor fast på den lille hovedø Vaiea i skyggen af vulkanen Mt. Teurafaatu. 

Omkring hovedøen løber der en lille ring af småøer, adskilt fra hovedøen af en lysende, turkis lagune – og på en af disse småøer, Motu Tiapaa, ligger Pension Papahuni. Med udsigt til lagunen og hovedøens vulkan på den anden side. Det er ganske enkelt skønhed af en anden verden. 

Solnedgang ud fra kysten på Pension Papahani, Fransk PolynesienSand under fødderne og autentisk ahima’a

Det lille og familiedrevet pensionat består basalt set af fem enkle bungalows og en pavillon med en restaurant på stranden. Det er rustikt, men komfortabelt og ikke mindst hjertevarmt. 

Men mere end noget andet, er det oplevelsen af at være så langt væk fra hele verden. I så gudesmukke omgivelser. Og så hos en polynesisk familie, som arrangerer alt fra snorkling til fisketure og autentisk polynesisk madlavning i jordovn – en såkaldt ahima’a.

Nyd fisk og skaldyr med fødderne i sand på restauranten på Pension Papahani, Fransk PolynesienFri leg, landsbyliv og alt godt fra havet 

Det her er det enkle og essentielle strandliv. Uden krumspring. I den åbne restaurant, sidder I med sand under fødderne og hver kan I glæder jer til autentiske polynesiske retter med dagens fangst af fisk og skaldyr – og så kan I købe vin, øl og vand i pavillonen hele dagen, hvor der også serveres morgenmad fra kl. 7 hver morgen. 

I har også mulighed for at sejle i kajak, snorkle og fiske fra såvel kysten som fra en båd. Og så kan I sejle til hovedøen Vaiea, leje cykler eller vandre rundt på den smukke ø, hvor I kan se frem til at opleve landsbyen og lokalkulturen i dette afsidesliggende hjørne af Fransk Polynesien.  

Bo i lækre bungalows ved stranden på Pension Papahani, Fransk Polynesien5 bungalows

Pension Papahani har 5 rustikke bungalows, hvoraf en har direkte udsigt til lagunen, mens de øvrige vender ind mod en dejlig, tropisk have. Alle bungalows er bygget i lokale naturmaterialer og har Wi-Fi, badeværelser med varmt vand og myggenet over sengen. Hør mere med jeres rejserådgiver, om hvilken bungalow, som passer jer bedst.

Steen Grosen Andersen

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Her skal i bo

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.