• Soveværelse med udsigt i Seaside Bungalow på Villa Ixora, Fransk Polynesien
  • Poolområdet på Villa Ixora, Fransk Polynesien
  • Nyd et måltid med udsigt til vandet i Seaside House, Villa Ixora, Fransk Polynesien

Villa Ixora, Raiatea, Fransk Polynesien

Hyggeligt pensionat tæt på Raiateas hovedby Uturoa

Poolområdet på Villa Ixora, Fransk Polynesien
Læs mere

Villa Ixora er ganske enkelt et rart sted at bo. Det lille og hjertevarme pensionat har kun fem værelser og en god lille restaurant - og så bor I i gåafstand til Raiateas lille hovedby Uturoa med marked, havnemiljø, butikker og restauranter.

Nyd et måltid med udsigt til vandet i Seaside House, Villa Ixora, Fransk PolynesienTæt på lokalliv og dagligdag i Polynesien

Villa Ixora ligger på Raiateas østkyst i udkanten af øens hovedby Uturoa. Det er en rigtig dejlig placering, som giver mulighed for at nyde byen i løbet dagen og opleve det lokale liv samtidig med, at I bor i rolige og hjemlige omgivelser ved en lille og stille bugt. 

Uturoa har knap 4000 indbyggere og i byens midte, finder I flere butikker, cafeer, restauranter og en hyggelig havn med fiskebåde, lystsejlere og både der sejler til naboøen Taha’a. Ved siden af havnen, kan I hver dag opleve byens hyggelige marked, hvor de handlende sælger fisk, frugt, grønt og lokalt håndværk fra den tidlige morgenstund.   

Poolområdet på Villa Ixora, Fransk PolynesienPå Villa Ixora kan I også låne cykler, så I kan komme længere rundt på øen og havkajakker, så I kan bl.a. kan udforske Tepua-bugten og sejle ud til de kridhvide strande på den lille ø Ofetaro. Og så arrangerer pensionatet også en række heldagsudflugter, hvor I kan udforske Raiatea eller en sejltur til Raiateas søsterø Taha’a, der også kaldes for Vaniljeøen – her produceres godt 70 procent af al vanilje i Fransk Polynesien. 

Prøv de lokale specialiteter i restauranten på Villa Ixora, Fransk PolynesienHjemlig varme, pool og frisk fisk på menuen

Villa Ixora ligger ved en lille bugt lige syd for Uturoa. Pensionatets små bungalows ligger spredt i en have med palmer, farverige tropiske planter og en græsplæne, der løber helt ud til vandkanten og Villa Ixoras store badebro. 

I Villa Ixoras hovedbygning er der også et lille bibliotek med bøger og brætspil, og lobbyen fører videre ud til en stor overdækket terrasse, hvor I finder en hyggelig restaurant med udsigt til have og pool. Her er det ikke mindst fisk som er på menuen. Fra papegøjefiskefilet og tuntatar til Polynesiens berømte guldmakrel – tilberedt med inspiration fra såvel middelhavskøkkenet som det lokale polynesiske køkken.  

Soveværelse med udsigt i Seaside Bungalow på Villa Ixora, Fransk Polynesien5 værelser med terrasse

Villa Ixora har fem værelser fordelt på tre Garden Bungalows, en Seaside Bungalow og en Seaside House. Alle værelserne har terrasse, aircondition, tv, køleskab, dobbeltseng og en sofa, som kan laves til en tredje seng. Indretningen er lys og enkel med indslag af lokalt polynesisk håndværk. Hør med jeres rejserådgiver, hvilken værelsestype, som passer jer bedst.

Steen Grosen Andersen

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Her skal i bo

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.