Galapagos øernes dyrerige og de store levn fra Inkariget
Det store indianske marked i Otavalo
Vi har hilst på Galapagos' suler, skildpadder og fregatfugle
Vi kender de enkelte yachts, katamaraner og ruter
Hør om kombination med Amazonas eller Inkariget i Peru
Få skræddersyet jeres rejse til Ecuador og Galapagos
Nyhavn Rejsers eksperter har personligt udforsket de fascinerende levn fra inkaerne, handlet på indianermarkedet i Otavalo og været helt tæt på dyrelivet på Galapagos øerne.
KRYDSTOGT VED GALAPAGOS øerne
Altafgørende for en rejse til Galapagos øerne er kvaliteten – og herunder størrelsen - af båden og kvaliteten af jeres lokale guider.
Nyhavn Rejser har afprøvet og udvalgt de bedste Galapagos-krydstogter, så I kan sejle med en yacht eller en katamaran, der passer til netop jeres ønsker til størrelse, komfort, stemning, kvalitet af naturguiderne og mad om bord. Vi anbefaler krydstogter til Galapagos med relativt få passagerer ad de bedste ruter.
I kommer til vidt forskellige vulkanske øer og oplever nærmest at stå omgivet af hav- og landleguaner, søløver, blåfodede suler og tusinder af andre havfugle.
TAMME OG UTÆMMEDE
På grund af Galapagos øernes afsondrede beliggenhed ud for Ecuadors kyst har deres flora og fauna kunnet udvikle sig helt uden indvirkning fra udefrakommende kræfter, og resultatet er spektakulært. Dyrene er aldrig blevet jaget, og de har aldrig lært, at menneskeracen kan være et dødeligt bekendtskab. Derfor er de helt tamme – og I får mulighed for at komme helt tæt på.
ECUADORS SMUKKE BYER og amazonas
En rejse til Ecuador kan også være en fascinerende rejse tilbage i historien til store levn fra Inkariget som Ingapirca og til charmerende byer fra kolonitiden som UNESCO-beskyttede Quito og byen Cuenca. I Ecuadors Amazonas venter tætte regnskove og sjældne dyr og fugle. Her kommer I helt tæt på naturen i Amazonas-junglen.
INDIANERMARKEDET I OTAVALO
Særligt fascinerende på en ferie i Ecuador er mødet med nutidens indianersamfund bl.a. i Andeshøjlandet, hvor et besøg på det farverige indianermarked i Otavalo er et af højdepunkterne på mange rejser til Ecuador.
SKRÆDDERSYEDE REJSER TIL GALAPAGOS øerne OG ECUADOR
Få skræddersyet en rejse til Galapagos og Ecuador. Tal med vores rejserådgivere og hør evt. også, hvordan I kan kombinere en rejse til Galapagos med en rejse til Amazonas eller Perus store levn fra Inkariget som Machu Picchu.