• Ankomst til Odyssey skibet efter en dagsudflugt i Zodiac ved Galapagos
  • Galapagos udflugt i Zodiac fra Monserrat skibet
  • Kom tæt på dyrelivet på Galapagos om bord på Coral - et førsteklasses ekspeditionsskib

Luksus eller turistklasse på Galápagos?

Sådan vælger I det rette skib til jeres opdagelsesrejse

Hos Nyhavn Rejser er vi eksperter i rejser til Galápagos, og vi formidler enhver form for krydstogtskibe – fra turistklasse til katamaraner, yachts og private både. Men hvordan finder I det skib, der passer bedst til den type Galápagos-rejse, som I drømmer om? Få svaret her – og ring til os bagefter for at høre mere.

Solnedgang ved Isabela Island, Galapagos i EcuadorUnikke øer

De uspolerede Galápagos-øer er et paradis for naturelskere. Fra de golde klippelandskaber til de frodige skråninger, fra de tårnhøje vulkaner til de blå bølger myldrer øerne med et enestående dyreliv, og hver ø er helt sin egen.

Familie på Galapagos i EcuadorBedst med krydstogt

Kun to af Galápagos-øerne er beboede, og selv om vi også kan arrangere et hotelophold her, er et krydstogt den optimale måde at opleve øerne på. For I skal vidt omkring for at få det fulde indblik i øernes mangfoldighed, og de stramme fredningsregler sætter klare forskrifter for, hvordan det er tilladt at færdes.

Treasure of Galapagos tæt ved landSkibet afgør oplevelsen

Af samme årsag er valget af skib så vigtigt for jeres oplevelse. Det er her, I tilbringer jeres tid, når I ikke er i land, og skibets størrelse og manøvredygtighed afgør, om I kan komme helt tæt på selv de mest utilgængelige dele af øerne - eller om der er store oplevelser, som I går glip af.

Soldækket om bord på ekspeditionsskibet Daphne - et skib i turistklassen i GalapagosFra turistklasse til luksus

Krydstogtskibene, der sejler mellem Galápagos-øerne, er overordnet opdelt i forskellige klasser – fra turistklasse til superior, første klasse og luksus. Inden for hver kategori er der igen forskellige typer af skibe med varierende størrelse, indretning og faciliteter.

Kom tæt på dyrelivet i Galapagos om bord på Coral - et førsteklasses ekspeditionsskibDet bedste af det bedste

Er skibets komfort, gastronomi, service mv. altafgørende for jer, kan det give god mening at se på skibene i luksusklassen, der tilbyder det ypperste inden for disse områder. I skal dog være forberedt på, at prisen på krydstogtet naturligvis stiger i takt med, at antallet af skibets stjerner gør det.

Angelito - turistklasse ekspeditionsskib i GalapagosVærdi for pengene

Hos Nyhavn Rejser baserer vi vores rejseforslag på skibe i turistklassen. Her er tale om rigtig gode skibe, hvor forholdene ombord ikke er prangende, men hvor naturoplevelserne er præcis de samme som på de dyrere skibe. Det er her, vi oplever, at vores gæster får den bedste værdi for pengene.

Tip Top IV er så lille, at det kan nå ind i selv de mindste bugter i GalapagosVælg altid de mindste skibe

Uanset hvilken skibsklasse, I hælder til, bør I altid gå efter de mindste skibe med plads til blot 16-20 passagerer. Det er her, I får den mest autentiske oplevelse. Skibene er mere manøvredygtige, og atmosfæren er uformel og kammeratlig om bord. Med færre deltagere I gruppen får I større udbytte af jeres naturguide og flere informationer om alt det, I ser og oplever.

Kan vi friste med jeres helt egen båd?

Vi kan naturligvis også arrangere krydstogter med større skibe, hvis I eksempelvis ønsker flere restauranter og gerne vil være en del af et større selskab. Og er I omvendt et mindre selskab eller en familie, der ønsker jeres helt egen skib, så kan vi også chartre det til jer.

Skildpadde på Galapagos i EcuadorHvor længe vil I sejle?

Når I har valgt jeres skib, skal I beslutte jer for, hvor mange dage jeres krydstogt skal strække sig over. Et typisk Galápagos-krydstogt kan vare fra 4 dage og op til 10 dage eller mere. Den mest normale varighed er dog 5 eller 8 dage.

Kvinde og sule på Galapagos i EcuadorMasser af oplevelser

På de længerevarende krydstogter kan I i sagens natur nå at komme længere omkring. I lærer de andre deltagere bedre at kende, og I får en større viden om den natur og de dyr, I ser. Men selv på de korterevarende krydstogter oplever I en masse, og kameraet skal nok blive fyldt op.

Snorkeltur i Galapagos arrangeret af Voyager - et førsteklasses ekspeditionsskibI land og til søs

Et typisk Galápagos-program har to landgange per dag. En formiddagstur og en eftermiddagstur. Herudover er der rig mulighed for snorkling, badning og afslapning på båden. Jeres engelsktalende naturguide følger med både på snorkleturene og på land.

Pelikan og marineleguan på Galapagos, EcuadorNyd udsigten!

Resten af tiden forløber utroligt afslappende. Der er rig lejlighed til at nyde udsigten over øerne fra skibet, iagttage nysgerrige delfiner og søløver, der følger jer på vej, og læse en god bog og nyde en kold drink på dækket i komplet harmoni med omgivelserne.

Gør drømmen til virkelighed

Ring til vores rejserådgivere, og fortæl om jeres Galápagos-drømme. Så fortæller vi jer, hvilket krydstogt der får dem til at gå i opfyldelse.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.