• Gangbro over regnskoven ved Sacha Lodge, Amazonas i Ecuador
  • Fantastisk dyreliv i regnskoven ved Sacha Lodge, Amazonas i Ecuador
  • Bo tæt på naturen på Sacha Lodge, Amazonas i Ecuador
  • Rigt dyreliv ved Sacha Lodge, Amazonas i Ecuador
  • Fantastisk dyreliv i regnskoven ved Sacha Lodge, Amazonas i Ecuador

Piratfisk og papegøjer i Ecuadors Amazonas

Forlæng eventyret med ophold på Sacha Lodge i regnskoven, 4 dage fra 9800 kr.

Fantastisk dyreliv i regnskoven ved Sacha Lodge, Amazonas i Ecuador
Læs mere

Ecuador byder på noget af Sydamerikas flotteste regnskov i Amazonas. Biodiversiteten er højere, dyrelivet er rigt og eksotisk, og på Sacha Lodge kan I ikke undgå at komme tæt på. Opholdet inkluderer alle måltider og udflugter.

Sacha Lodge i Amazonas, EcuadorBo mellem trætoppene

Sacha Lodge er en intim lodge med blot 26 værelser, der er opført i naturmaterialer og omgivet af strategiske udsigtspunkter, der forbindes af gangbroer. Hele området er anlagt med henblik på at påvirke naturen mindst muligt og samtidig give lodgens gæster en så intens of tryg naturopleve som muligt.

Sacha Lodge ligger i et af Amazones mest dyrerige områder, Ecuador

Tæt på hele tiden

Uanset hvor I vender jer hen, er naturen tæt på. Jeres værelse er skærmet af med myggenet, så I kan åbne op og falde i søvn til regnskovens lyde. Poolen er skabt med gummipontoner i den sø, Sacha Lodge ligger ud til. Og restauranten har naturligvis panoramaudsigt over det grønne rige.

Udforsk regnskoven ved Sacha Lodge, Amazonas i EcuadorAlt inkluderet

På Saca Lodge er alle måltider og udflugter inkluderet, og udbuddet er omfattende: Sejl i kano ved aftentide med pandelamper og spot krokodiller i mørket, trek i junglen ved daggry og se dyrene vågne og jage, fisk efter piratfisk, bestig lodgens observationstårne, spot aber, pelikaner og meget, meget mere. Overalt ledsages I af levende fortællinger og den frodige regnskovs duftende farveorgie.

Prisen er beregnet som en forlængelse af en rejse til Galápagos og Ecuador, hvor I tager nogle ekstra dage i Amazonasjunglen.

SACHA LODGE, AMAZONAS, ECUADOR

DAG 1: REJSEN TIL REGNSKOVEN

I bliver hentet på hotellet i Quito og kørt til lufthavnen. Flyafgang til byen Coca i Amazon-junglen, hvor I afhentes af jeres lokale guide fra Sacha Lodge og køres til Cocas flodhavn. Her er der afgang med en motoriseret kanobåd, og jeres bagage ompakkes i vandtætte poser til turen.

I kano ad flodvejen

I sejler godt tre timer ned ad Napo-floden, før I går i land for at vandre et kort stykke gennem regnskoven til en lille sø, hvor I igen tilbagelægger den sidste strækning ind til Sacha Lodge i kano, inden I ankommer midt på eftermiddagen.

Gangbro over regnskoven ved Sacha Lodge, Amazonas i Ecuador

Eventyret begynder i trætoppene

Ved ankomsten til Sacha Lodge modtages I af personalet og de lokale naturguider, som introducerer jer til lodgens faciliteter. Og mon ikke, det så kribler i jer for at udforske gangbroerne mellem trætoppene og få det fulde overblik over det frodige junglerige, I er landet i.

Gangbro over regnskoven ved Sacha Lodge, Amazonas i EcuadorDAG 2: VANDRING I JOMFRUELIG REGNSKOV

Morgenen er reserveret til en tidlig junglevandring ad Liana Chica-stien, der fører fra lodgen til et udkigstårn bygget i naturmaterialer. Turen går gennem tæt regnskov nær toppen af træerne, hvor gangbroerne hænger udspændt over regnskovens ufremkommelige tæppe i 36 meters højde. Udsigten er mageløs, og fuglelivet er usædvanligt rigt. 

Området omkring Sacha Lodge er kendt for en verden af fugle, Amazonas i EcuadorVælg selv jeres eventyr

Efter frokost kan I selv vælge, hvad resten af dagen skal gå med. Aktiviteterne er spredt ud over et stort område, så I kan vandre ud i små grupper uden at træde i hinandens fodspor. Måske er dette dagen, hvor I forlænger udflugten til ud på aftenen, så I med pandelampe oplever junglens nattedyr begynde at røre på sig. Aftensmaden serveres tilbage på lodgen.

Kanotur gennem regnskoven ved Sacha Lodge, Amazonas i EcudaorDAG 3: EN DAG MED KANO

Efter morgenmaden tager I af sted på vandring ad Lagartococha-stien, der går gennem områder, der fortsat er beboet af Amazonas-indianere, og undervejs fortæller jeres engelsktalende guide om indianernes levevis og forhold til ånderne i skoven.

Stien fører til Lagartococha Sø, hvor I stiger ombord i en kano for at padle jer vej gennem et sumpområde, der er hjemsted for nogle af regnskovens eksotiske dyr såsom anakondaen, de små caiman-krokodiller og det noget mere charmerende sydamerikanske flodsvin, kapivaren.

Oplev det fantastiske dyreliv ved Sacha Lodge, Amazonas i EcuadorGennem den druknede skov

Efter frokost er det tid til et af de store højdepunkter: Den tavse kanotur gennem en oversvømmet del af Amazonas-regnskoven. Her kan I opleve adskillige abearter, jungleegern og flododdere, og hvis I er heldige, kan I høre brøleaberne med deres karakteristiske, næsten bjørneagtige brøl.

Sacha Lodge i Amazonas, EcuadorHjem gennem tusmørket

I holder pause ved Sacha Lodges over 40 meter høje udsigtstårn, hvor I bl.a. har udsigt til Sumaco-vulkanen. Og så går turen retur i tusmørket. Pludselig er det en hel symfoni af lyde, der møder jer i den oversvømmede skov, mens Sacha Lodge lyser jer varmt i møde.

Hyggelige værelser midt i regnskoven på Sacha Lodge, Amazonas i EcuadorDAG 4: VIDERE TIL QUITO 

Det er blevet tid til at vende tilbage til Quito, og den sidste vandring ad træbroerne i junglen leder ned mod søen. Herfra går det med kano på tværs af Pichicocha-søen, og siden med motoriseret kano til Coca, hvor I omstiger til bil og siden indenrigsflyet til Ecuadors hovedstad, Quito.

Fra Quito kan I enten rejse hjem mod Danmark eller videre til nye eventyr i Sydamerika.

Lasse Westh

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Kort

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.