• Simonos Petra klostret i munkerepublikken på Mount Athos, Halkidiki, Grækenland
  • Lej en båd og spis frokost på havet - Eagles Palace, Halkidiki i Grækenland
  • Dykkercenter og vandsport på Eagles Palace, Halkidiki i Grækenland
  • Holy Trinity klostret i Meteora, Grækenland

Udflugter fra Eagles Palace, Halkidiki

Klostre, drypstenshuler og historie inviterer til ekstra oplevelser

En rejse til Halkidiki byder på masser af udflugtsmuligheder i det naturskønne område. Mange små bugte og hyggelige fiskerbyer kan nås med bil, bus eller cykel. 

Lej en båd og spis frokost på havet - Eagles Palace, Halkidiki i GrækenlandSEJLTURE FRA EAGLES PALACE HALKIDIKI

Vandet ved Eagles Palace er så klart, at I jævnligt vil se store stimer af fisk. I kan leje en af resortets små både og sejle med picnic kurv og snorkel til en lagune på øen Ammouliani ca. 10 min. fra stranden ved Eagles Palace.  Eller tag på en længere sejltur med resortets store båd. Måske får I følgeskab af delfiner. Eagles Palace har eget dykkercenter. I kan leje kajakker, windsurfere mm. så der er nok at tage sig til. 

Holy Trinity klostret i Meteora, GrækenlandMETEORA-KLOSTRENE 

I skal selvfølgelig primært slappe af på jeres rejse til Halkidiki, men er I friske på en dagstur, hvor I står tidligt op, kan I tage til de betagende Meteora-klostre på toppen af klipper, der rejser sig lodret 2-300 m i vejret. Førhen kunne man kun komme til toppen ad rebstiger eller ved at blive hejst op i net. I dag kan man besøge nogle af dem via en bro og trapper, og det er er enestående syn, der venter jer både neden for klipperne og fra klostrene ud af området. 

Fiskerbåd på havet ved Halkidiki i Grækenland

DRYPSTENSHULERNE PETRALONA

Halkidiki byder også på en underjordisk attraktion, nemlig drypstenhulerne Petralona, hvor der blandt andet er fundet rester af urmennesker. Grotterne blev fundet ved en tilfældighed, da en hyrde søgte efter et kildespring. 

Kong Philip den II's gravkammer i Vergina (Aigai), Markedonien, Grækenland. Han var far til Alexander den Store.HISTORISKE HALKIDIKI

Er I bare en smule historisk interesserede, giver en rejse til Halkidiki også store oplevelser. I er i Alexander den Stores hjemstavn, og i den hyggelige storby Thessaloniki er fantastiske museer. 45 minutter derfra kan I besøge de kongelige grave i Aigai, hvor bl.a. Philip II, far til Alexander, er begravet. Kun Tut Ank Ammons grav i Egypten har kunnet fremvise mere guld.

Tårnet i Ouranoupolis ved Eagles PalaceTÆT PÅ ATHOS OG HIMLENS BY, OURANOUPOLIS

Kun 4 km fra Eagles Palace ligger den hyggelige landsby Ouranoupolis, hvor Andronikos-fæstningen våger over byen. De lokale munke fik den bygget for at beskytte mod pirater. I dag er det turister og pilgrimme, der kommer til Ouranoupolis, der betyder Himlens By. Byen er nemlig porten til området omkring det hellige bjerg Athos. Athos er en tusind år gammel munkerepublik, hvor der er i dag er 20 store, aktive klostre. Drømmer I om en udflugt til Athos, er der kun adgang for mænd og munke. 

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.