• GB Roofgarden Restaurant på Hotel Grande Bretagne i Athen i Grækenland
  • GB Poolbar & Grill på Hotel Grande Bretagne i Athen i Grækenland
  • Executive Grand Suite på Grande Bretagne i Athen i Grækenland
  • Indendørs pool i spaen på Hotel Grande Bretagne i Athen, Grækenland

Hotel Grande Bretagne, Athen, Grækenland

Historisk luksus med enestående tagterrasse og perfekt beliggenhed

Winter Garden på Hotel Grande Bretagne i Athen i Grækenland
Læs mere

Nyd en ferie i Athen på et af verdens bedste hoteller. Hotel Grande Bretagnes overdådige luksus og glamour er konger og statsmænd værdige. De har da også boet her alle sammen. Perfekt beliggenhed ved Syntagma pladsen.

Winter Garden på Hotel Grande Bretagne i Athen i GrækenlandHotel Grande Bretagne er for Athen, hvad d’Angleterre er for København. Ikke bare har de samme reference i navnet, de er også begge en historisk stolthed for deres by med bedste beliggenhed.

Perfekt beliggenhed ved Syntagma-pladsen

Hotel Grande Bretagne ligger ud til Athens mest berømte plads, Syntagma, hvor parlamentet nu er i det gamle kongepalads. Det er her, I ser de kendte soldater i den traditionelle græske uniform vogte over den ukendte soldats grav. I er lige ved Metroen og også sporvognen til strandene.

De ukendte soldaters grav i Athen, Grækenland På ganske få minutter kan I gå til Parthenon, Akropolismuseet, den maleriske park National Garden, det charmerende Plaka-kvarter og det oprindelige stadion til De Olympiske Lege i Athen, Panathinaiko også kendt som Kallimarmaro.

Nyd en rejse til Grækenland, hvor I bor lige i smørhullet i Athen.

Executive Grand Suite på Grande Bretagne i Athen i GrækenlandOverdådig luksus fyldt med historie

At træde ind på Hotel Grande Bretagne i Athen er som at træde ind i et palads med søjlegange, springvand, palmer, antikviteter, guldbelagte smedejernsarbejder, smukke glasmosaikker og en indretning, der stråler af royal elegance, men som også viser, at tiden på ingen måde er stået stille.

GB Poolbar & Grill på Hotel Grande Bretagne i Athen i GrækenlandEt eksempel på det sidste er den enestående tagterrasse med pool, bar og restaurant, hvor I springer lige ind i nutiden – med udsigt til historien, for det er som om, at man næsten kan røre Akropolis herfra.

Et hotel med en historie

Der kan skrives lange bøger om alle de statsoverhoveder og celebriteter, der har boet på Hotel Grande Bretagne. Fra de store Hollywood-stjerner til både Churchill og Adolf Hitler. Dog ikke samtidig. Hver torsdag arrangerer hotellet historisk rundvisning. Tilmeld jer i receptionen.

GB Roofgarden Restaurant på Hotel Grande Bretagne i Athen i GrækenlandRestauranter på Grande Bretagne

Hver eneste morgen står I op efter en god nats søvn og bliver bekræftet i, at jeres valg af hotel i Athen var det rigtige. Især, hvis I starter dagen med den overdådige morgenmad med alt hvad hjertet begærer i GB Roof Garden restaurant, hvor I både kan sidde inde og ude på terrassen med enestående udsigt til Akropolis. Synet giver et sug i maven hver gang.

Om aftenen ændrer GB Roof Garden restaurant stemning til en udsøgt fine dining restaurant. Behøver vi nævne, hvor unikt det er, når Akropolis lyser op i natten i projektørernes skær?

Afternoon tea på Hotel Grande Bretagne i AthenAfternoon tea, vine og cocktails

I den smukke Winter Garden kan I også nyde morgenmad, let frokost og ægte afternoon tea, og ved den store pool på tagterrassen venter GB Pool Bar & Grill med sunde, lette retter, autentisk græsk køkken og cocktails og drinks, når I skal hygge. Poolområdet er åbent fra april til oktober.

Alexander's Bar på Hotel Grande Bretagne i Athen i GrækenlandGrande Bretagne har også flere barer og lounges med hver deres overdådige særpræg. Nyd den kæmpe antikke gobelin i Alexander’s Bar, der af Forbes Magazine er kåret til verdens bedste hotelbar. Motivet er Alexander den Stores sejr i slaget ved Guagamela i 331.  

Interesserer I jer for vine? Så er steder The Wine Library. Hvis I ønsker det, kan I deltage i wn wine masterclass.

Acropolis Deluxe Room på Hotel Grande Bretagne i Athen i GrækenlandVærelser og suiter på Grande Bretagne

Grande Bretagne har 320 værelser og suiter, og alle – store som mindre – er indrettet med overdådighed og antikviteter og originale kunstværker.

Alle værelser har wi-fi, tv, aircondition, kaffe/te-faciliteter. Nogle har udsigt til gårdhaven, mens andre har udsigt mod byen, Syntagma-pladsen og Akropolis. Alle 56 suiter og værelserne på 6. og 7. etage har 24/7 butler service.

Royal Suite på Hotel Grande Bretagne i Athen i GrækenlandFra Classic Room til Royal Suite

De mange kategorier af værelser og suiter På Hotel Grande Bretagne spænder fra Classic room på 27 m2 med udsigt til gårdhaven til Royal Suite på 400 m2 med vinkælder og fitnessrum. Eller skal det være Penthouse Suite med to soveværelser og privat pool på tagterrassen?

Nyhavn Rejser anbefaler især Deluxe Acropolis Guest Room på 28 m2. Her er al den royale stemning, I kan ønske jer, og udsigt til byen fra de store vinduer, der lukker masser af lys ind.

Indendørs pool i spaen på Hotel Grande Bretagne i Athen, GrækenlandSpa på Grande Bretagne

Når man er på ferie i Athen, går man rundt hele dagen for at nyde de mange attraktioner og seværdigheder. Derfor kan det være skønt at vende hjem til en gang massage eller bare ren afslapning med dampbade, aromaterapi, mudderrum, isfontæne og fodspa.

I kan det hele i hotellets spa, der også har en stor indendørs pool. 

Anny Stensvig

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Her skal i bo

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.