• The Isola Beach Club på Blue Palace
  • Loungeområde i Arsenali Lounge på Blue Palace
  • Superior bungalow med privat pool og havudsigt på Blue Palace, Kreta
  • Superior Bungalow med havudsigt på Blue Palace

Blue Palace, a Luxury Collection Resort and Spa, Kreta, Grækenland

Smagfuld strandluksus for par og familier i fredfyldt hjørne af Kreta

Nyd solnedgangen fra Arsenali Lounge og Bar på Blue Palace på Kreta
Læs mere

Nyd fred og forkælelse på et af Europas bedste resorts. Blue Palace, a Luxury Collection Resort and Spa på Kreta inviterer til guddommelig udsigt, privat strand og afslappet atmosfære væk fra Kretas store turisme, men tæt attraktioner og lokalliv.

Nyd solnedgangen fra Arsenali Lounge og Bar på Blue Palace på KretaDet prisbelønnede resort Blue Palace er på samme tid skabt til romantik for to og til ferie på Kreta for familien, der lægger vægt på eksklusive rammer og sublime faciliteter, hvor børn er hjerteligt velkomne.

Luksushotel på Kreta med den smukkeste udsigt

I finder Blue Palace på det nordøstlige Kreta væk fra de store turistcentre, Kreta også kan byde på. I stedet ligger det luksuriøse hotel omgivet af palmer og oliventræer i en fredfyldt bugt. 

Superior bungalow med privat pool og havudsigt på Blue Palace, Kreta

Landskabet skråner ned mod den private strand, så overalt kan I nyde fantastisk udsigt mod solopgangen, det klare vand og fæstningsøen Spinalonga, som gemmer på spændende historie. Der går stier og en kabelbane fra stranden op til resortets top. Det er stenstrand, men med boardwalks af træ og badebro.

Blue Palace private strandService ved et tryk på en knap

Får I brug for lidt at drikke, behøver I ikke rejse jer fra jeres solseng. I skal blot trykke på en knap på parasollen, så er der hjælp på vej. Typisk for Blue Palace. Servicen er af højeste internationale format.  

Sejltur langs kysten ved Blue Palace på KretaTæt på lokalliv med restauranter og tavernaer 

Selv om Blue Palace gemmer sig i en stille bugt, er resortet på ingen måde isoleret.  5-10 minutters gang væk ligger landsbyen Plakas tavernaer og butikker, og i Elounda 5 minutter i bil væk er et endnu større udbud. 10 minutter mere bringer jer Agios Nikolaos shopping og restauranter. Se også udflugter på Kreta.

Lobby på Blue Palace, KretaCharmerende luksus og elegance

Blue Palace udstråler elegance med en særlig varme og intim imødekommenhed. Resortet er spredt ud over et stort område, hvor oaser med restauranter, pools og barer møder jer med hver deres stemning og tilbud. Den store brug af træ og natursten får Blue Palace til smyge sig harmonisk ind i de smukke omgivelser. 

I vil nyde en ypperlig og meget personlig service. Blue Palace har da også modtaget et væld af priser og er af det anerkendte rejsemagasin Condé Nast Traveller kåret blandt de 6 bedste resorts i Europa i 2018. 

Hovedrestauranten Olea på Blue PalaceGastronomi på Blue Palace

Blue Palace har en mangfoldighed af gastronomiske tilbud med noget for enhver alder og smag. 

  • Olea serverer lokalt og internationalt køkken (buffet) krydret med smuk udsigt over havet. Morgenmad og aftensmad. 
  • Asia Blue er en fusion af de asiatiske køkkener fra det japanske til det thailandske. Aftensmad. 
  • Isola er italiensk enkelhed med et lokalt twist. Menuen har bl.a. salater og seafood. Frokost og aftensmad.
  • Flame er steakhouse på græsk med fokus på farm-to-table-koncept, altså lokale råvarer. Den mest eksklusive restaurant på Blue Palace. Morgenmad for VIP-gæster i Island Suiter og villaer samt aftensmad for alle. Dress code: Smart Casual
  • Blue Door Taverna i et restaureret fiskerhus tæt på stranden excellerer internationalt køkken med særlig fokus på Middelhavslandene. Frokost og aftensmad. 
  • Isola Beach Club ved stranden er lette måltider til frokost samt temaaftener og bl.a. film under stjernerne. Frokost. 
  • Arsenali Lounge Bar er stedet, hvis det er tid til en snack, en drink eller en iskaffe med forrygende udsigt til Spinalonga. Om aftenen er her ofte live pianomusik.

MEDITERRANEAN MAISONETTE SUITE, BLUE PALACE PÅ KRETAVærelser og suiter på Blue Palace

Også når det gælder værelser og suiter bliver I mødt af en mangfoldighed af skønne tilbud på Blue Palace fra værelser med og uden egen pool til overdådige villaer. Indretningen er lys og gennemført lækker og moderne ned til mindste detalje. Møblerne kunne være skandinavisk design! Wi-Fi er inkluderet. 

Flere værelseskategorier findes med mulighed for dør imellem. Nyhavn Rejser anbefaler især følgende:

  • Superior Bungalow Seaview, 40 m2, 2-3 personer. 
  • Superior Bungalow Seaview med opvarmet plungepool, 40 m2, 2-3 personer. 
  • Superior Family Room Sea View, 80 m2 med to soveværelser og 2 badeværelser. Op til 5 personer.
  • Mediterranean Maisonette Suite, 70 m2 i 2 etager med privat pool på 22 m2.  Op til 4 personer
  • Deuxe Suite Sea View, 68 m2 med pool, separat stue/soveværelse og ekstra stort badeværelse. 2-4 personer.
  • Island Luxury Suites Sea View på 72 m2 med terrasse og egen opvarmet pool, 2-4 personer 

Nyd en behandling i The Elounda Spa & Thalassotherapy på Blue PalaceSpa, pools, fitness og sport

Blue Palace har en stor og lækker spa, Elounda Spa, hvor I har inkluderet adgang til stueetagens indendørs opvarmede pool, hammam, sauna og jacuzzi. I kan tilkøbe en række velgørende behandlinger. Der er særlige adgangstider til spaens stueetage for børn under 16 år. 

I har også gratis adgang til Blue Palaces fitnessrum og tennisbaner, og der er tre poolområder på Blue Palace. Dels ved stranden, og dels to steder tæt på værelser og suiter, så der aldrig er langt at gå til en svalende dukkert. 

Charlotte Frost

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Her skal i bo

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.