• Perivolos stranden ved hotel Istoria på Santorini i Grækenland
  • Indgangen til Istoria på Santorini i Grækenland
  • Storia Suite på  hotel Istoria på Santorini i Grækenland
  • Perivolos stranden ved hotel Istoria på Santorini i Grækenland

Istoria, Perivolos, Santorini, Grækenland

Nyd en stor suite på den hvide perle i det sorte sand

30 meter lang pool på  hotel Istoria på Santorini i Grækenland
Læs mere

I det sydøstlige hjørne af den græske ø Santorini ligger det smukke boutiquehotel Istoria 4+* ud til Perivolos-stranden. Hotellet er kun adskilt fra det vulkanske sand af en smal kystvej, som praler, hvis den kalder sig mere end en sti.

30 meter lang pool på  hotel Istoria på Santorini i Grækenland Himlen er blå. Vandet er det samme. Men sandet er ikke hverken hvidt eller gyldent, når I tager på badeferie i Grækenland på designhotellet Istoria. Nej, sandet på den 3 km lange Perivolos-strand er knaldsort og fortæller dermed alt om øens vulkanske historie. Forunderligt og smukt.

Nyd en ridetur på den vulkanske strand på Santorini i GrækenlandIstoria fortæller historie

Det smukke hotel med blot 12 suiter fortæller også selv historie, Ja, navnet Istoria kommer af græsk ”ιστορία”, der betyder historie. Og hvert enkelt suite tager tråden op, for de er alle navngivet ”historie” på 12 forskellige sprog fra Saga til Storia.

Et studie i hvidt og blåt i Pyrgos på Santorini i GrækenlandMen det er ikke bare i ord, at Istoria fortæller historier. Arkitektur og indretning er en fortælling i sig selv, hvor man fornemmer f.eks. grottehusene på Santorinis nordvestlige kyst ved Oia i hvælvingerne og i murenes traditionelle hvide udtryk.

Materialerne er rustikke med terracotta, træ og beton i samspil med moderne møbler, der igen står i kontrast til store krukker, der giver minder om antikken. Nyd de mange indtryk på en ferie på Santorini.

30 meter lang pool på  hotel Istoria på Santorini i Grækenland Pool og Perivolos-stranden

Dagene på Istoria går med at nyde den græske sol og det dejlige hotel. Når I skal køle ned, kan I kaste jer I Ægæerhavets svalende vand eller gå i Istorias 30 meter lange pool, der er omkranset af solstole og en poolbar.

Også på stranden er solstole og boardwalks af træ hen over sandet. Alle stole er reserveret til hotellets gæster, og der er servering lige til solnedgang. Er I A-mennesker, kan I nyde de smukkeste solopgange fra stranden.

Asian Spa på Istoria på Santorini i GrækenlandSpa og shopping

Vil I forkæle jer selv lidt ekstra, kan I gå i hotellets spa. En køretur på blot 12 minutter bringer jer til charmerende Pýrgos med trappegader, hvide kirker med blå kupler og fantastisk udsigt over Santorini og Det Ægæiske Hav.

En køretur på 10 minutter ekstra bringer jer videre til den største by på Santorini, Fira, hvor I kan udforske butikker, cafeer og restauranter. 20 minutter til bringer jer op til den hvide by Oia med den verdensberømte solnedgang.

Storia Suite på  hotel Istoria på Santorini i GrækenlandSuiter på Istoria

De blot 12 suiter på Istoria er smukt indrettet og med stor grad af privatliv. Alle har egen terrasse med solstole – mange også egen jacuzzi eller lille pool.  

  • Saga, 38–40 m2, første sal
  • Recit, 35-37 m2, stueetagen, jacuzzi
  • Tarina, 35-37 m2, stueetagen, pool
  • Rakonto, 45 m2, 2. sal, separat soveværelse, 2 terrasser
  • Conte, 40 m2, 1. sal, terrasse med jacuzzi og siddeområde og flot strandudsigt
  • Storia, 50 m2, 2. sal, uhindret havudsigt, separat soveværelse, terrasse med siddeområde og jacuzzi

Restauranten på hotel Istoria på Santorini i Grækenland Restauranten på Istoria

Når sulten melder sig, kan I gå på Mr. E Restaurant, hvor bordene er sat op i det sorte sand. Chefkokken har blandt andet arbejdet på Noma i København. På menuen er nytænkt græsk gastronomi og Middelhavskøkkenets mange fristelser med for eksempel masser af frisk fisk fra Det Ægiiske Hav. Velbekomme.

Lars Damsbo

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Her skal i bo

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.