• The Lagoonpool på The Westin Resort, Grækenland
  • Terrassen på Restaurant Flame på The Westin Resort
  • Aquaparken på The Westin Resort

Familieferie på det uberørte Peloponnes

Natur, strandluksus og et hav af aktiviteter i Grækenland, 8 dage på The Westin Resort 5* fra 16.000 kr. børn fra 5.000 kr.

Glæd jer til

Costa Navarino på det uberørte Peloponnes i Grækenland

The Westin Resort Costa Navarino 5* ud til lang strand

Suite på 70 m2 med separat stue. Plads til 2 voksne og 3 børn max 14 år

En mangfoldighed af aktiviteter og restauranter

Direkte fly til Athen inkl. 7 dages billeje fra Athen til Peloponnes

Læs mere

Nyd familieluksus på den autentiske del af Peloponnes-halvøen i Grækenland. Kilometerlang strand, en mangfoldighed af restauranter og aktiviteter, mange udflugtsmål og en 70 m2 suite med god plads til hele familien.

Nyd de smukke landskaber, den autentiske græske stemning og en dejlig suite på luksusresortet The Westin Resort Costa Navarino. Resortet er et slaraffenland for både børn og voksne med et utal af aktiviteter og masser af oaser, hvor I kan slappe af sammen. 

Ferie på Naturskønne Peloponnes

Peloponnes er en halvø på den sydligste del af det græske fastland. Eller rettere var. I dag er Peloponnes en ø adskilt fra fastlandet af den imponerende Korinth-kanal. 

I flyver fra København til Athen, hvor I har billeje inkluderet de næste 7 dage. Herfra kører I små tre timer tværs over smukke Peloponnes med bølgende landskaber, olivenlunde og citrusplantager til jeres hotel The Westin Resort Costa Navarino 5* på vestkysten. Resortet ligger lige ud til stranden og er på de øvrige sider omfavnet af to championship golfbaner. 

Stor suite på The Westin Resort Costa Navarino - med pool?

I skal bo i en stor Family Suite på 70 m2 med separat soveværelse, loungeområde med sovesofa, to badeværelser og masser af plads til hele familien. Indretningen er lys og lækker med al den komfort, I kan drømme om. I har en dejlig terrasse med smuk udsigt over poolområder, haveanlæg og bjergene i baggrunden. 

Vil I også have privat pool? Så anbefaler vi at opgradere til en Infinity Suite også på 70 m2 med 23 m2 pool. Begge disse kategorier har kapacitet til 3 voksne og 2 børn på max 14 år, samt et barn på 4 år i forældrenes seng.

I keder jer aldrig på The Westin Resort

The Westin Resort har 18 restauranter og barer, og listen over aktiviteter nærmer sig det uendelige fra børneklubberne over skønne poolområder til sport både til lands og til vands. En tur i spaen eller hamamen frister også, hvis I virkelig vil slappe af. På stranden er gratis solstole og børnevenligt vand, og der er samtidig mange udflugtsmuligheder både med bil lidt længere væk og på cykel i lokalområdet, hvor livet levet på ægte græsk i de små byer med hyggelige tavernaer.  

Udflugter fra The Westin Resort 

Vi inkluderer billeje fra Athen lufthavn og til udflugter under opholdet. Peloponnes er fyldt med arkæologiske minder med templer, amfiteatre, gravkamre, klostre, store fæstninger og meget mere. Både Olympia, hvor de første olympiske lege blev afholdt år 776 f.kr, og det store ruinområde Mykene med den imponerende løveport kan nås på en dagsudflugt. 

I nærområdet bør I tage en taxi eller hoppe på en cykel til den halvcirkel-formede strand Voidokilia lige syd for resortet. Det er en af Grækenlands smukkeste strande og vandet er helt roligt i den beskyttede bugt. Trænger I til lidt storbyliv, kan vi anbefale en tur til de marmorbelagte gader i Kalamati. Men mest af alt vil I nok bare nyde at blive forkælet på The Westin Resort. Se flere udflugtsforslag.

 

Kort

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

PRISER OG DATOER

Pris per person ved 2 voksne

voksenpris - family suite

Familieferie på det uberørte peloponnes - ADT Family Suite
RejseperiodeDobbeltEnkelt
23.11.18 ‑ 30.11.1814.000‑16.00024.000‑26.000
17.02.19 ‑ 17.05.1915.000‑17.00024.000‑28.000
18.05.19 ‑ 28.06.1918.000‑20.00031.000‑33.000
29.06.19 ‑ 19.07.1928.000‑30.00050.000‑52.000
20.07.19 ‑ 07.08.1933.000‑35.00060.000‑62.000
Hvorfor prisintervaller?
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.

voksenpris - infinity suite med privat pool

Familieferie på det uberørte peloponnes - ADT Infinity Suite
RejseperiodeDobbeltEnkelt
23.11.18 ‑ 30.11.1815.000‑17.00026.000‑29.000
17.02.19 ‑ 17.05.1916.000‑18.00027.000‑29.000
18.05.19 ‑ 28.06.1920.000‑22.00034.000‑36.000
29.06.19 ‑ 19.07.1929.000‑31.00053.000‑56.000
20.07.19 ‑ 07.08.1935.000‑37.00065.000‑67.000
Hvorfor prisintervaller?
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.

børnepris (2-11 år)

Familieferie på det uberørte peloponnes - CHD
RejseperiodeDobbeltEnkelt
23.11.18 ‑ 30.11.183.000‑5.0003.000‑5.000
16.02.19 ‑ 07.08.194.000‑6.0004.000‑6.000
Hvorfor prisintervaller?
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.

Lars Damsbo

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige. RING vedr. priser over jul og nytår.

Inkluderet

  • Direkte fly København-Athen t/r
  • Lufthavnsskatter
  • 7 dages billeje i Ford Focus eller lign. Inkl. fri km, skatter og forsikringer. Bilen udleveres i Athen
  • 7 nætter på The Westin Resort Costa Navarino 5* i valgte suite, inkl. morgenmad

Ikke inkluderet

  • Afbestillings- og rejseforsikringer, vi anbefaler Gouda og Europæiske

Bemærk

  • Halvpension (hvis ikke inkluderet) kan bestilles mod tillæg: 2.250 kr. pr. voksen. 1.125 kr. pr. barn (fra 4 år t.o.m. 12 år). Tillæg gælder for lækker buffet i Morais Restaurant og "dine around" med et tilgodehavende på 30 euro pr. voksen (15 euro pr. barn). I ydersæsoner er visse restauranter lukkede
  • Børn under 15 år bor gratis og betaler kun for fly