• En af Mauis smukke, øde strande
  •  “Wall of Tears” i Waihee Valley på Maui består af hele 17 vandfald, Hawaii
  • Havskildpadder i koralrevet på Hawaii
  • Oplev den fantastiske natur på hesteryg, Kualoa Ranch på Hawaii
  • Hvalsafari på Maui, Hawaii
  • Familietid på stranden, Hawaii

Derfor skal I med Nyhavn Rejser til Hawaii

Vi finder det, I ikke finder – og kvalitetstjekker alt!

En rejse til Hawaii. Kan det være så kompliceret? Ikke nødvendigvis. Men hvis I vil være sikre på, at alt klapper, at kvaliteten er i top overalt, at I oplever mere end det traditionelle og at overraskelserne er af den slags, der får smilet frem, er det måske en anden sag.

Nyd udsigten fra Pu’u o Kila Lookout over ned over Kalalau Valleys bjergsiderDet handler om indblik. Erfaring. Om kritisk sans. Lysten til at udforske og forfine. Og evnen til at sammensætte et program med flest mulige oplevelser og bedste rute. Alt det, Nyhavn Rejsers Hawaii-rådgivere er eksperter i.

Se video med Hawaii-ekspert Lars Mørk.

Ikke dyrest. Ikke billigst. Men bedst. 

Vi bestræber os hverken på at lave den dyreste eller den billigste rejse til Hawaii. Vi taler i stedet med jer om, hvad der er vigtigt for jer - og hvad der ikke. Så kan vi sammensætte den rejse, der giver bedst værdi for de penge, I vil bruge på rejsen. 

Oplev aktivitet på en vulkan, HawaiiÆrlige i alt

Og vi er ærlige. Vi siger fra, hvis vi ikke kan lave en rejse med den nødvendige kvalitet ud fra det givne budget. Og vi tillader os at have en mening om fx udflugter eller hoteller, som måske gør sig godt på Google, men som vi personligt har valgt fra efter at have prøvet dem selv. Vi skal nok forklare hvorfor!

På Maui mener vi f.eks. ikke, at Kaanapali stranden er specielt børnevenlig. Vandet bliver hurtigt dybt, så vi vil ikke anbefale området. Det gør andre måske, fordi her er mange hoteller i alle prisklasser. Men vi vil hellere længere mod syd på øen. Til Kihei og Wailea, hvor strandene er bedre.

Udvalget er måske knap så stort her, og priserne er lidt højere. Men til gengæld er oplevelsen bedre. Igen – det handler om at få bedst mulig værdi for pengene.

En djævlerokke (Manta Ray) i ensom majestæt i havet ved HawaiiVi kan – og vil – stå inde for kvaliteten

Samlet har Nyhavn Rejsers Hawaii-team 20-30 besøg på Hawaii at bygge deres erfaring på. Og der kommer hvert år nye besøg til. Tingene kan forandre sig, og nyt kommer til. 

Vi har kørt, sejlet, vandret øerne tynde, og vi har snorklet overalt, hvor det er værd at stikke hovedet under vandet. Resultatet er et kæmpe program af udflugter, vi kan stå inde for. Vi har samtidig håndplukket hoteller i alle pris- og serviceklasser så der er noget for enhver smag. Men vi booker ikke et hotel, vi ikke kender. 

Endelig kan vi fortælle jer, hvor i skal have en 4WD, hjvor I bør køre i åben sportsvogn, og hvor I kan nøjes med mindre. Og vi arrangerer det med alle forsikinger inkluderet.

Svøm og bad ved vandfald på HawaiiEn oplevelse for livet

En rejse til Hawaii er for de fleste en oplevelse for livet. Derfor mener vi, at man skal have den fulde oplevelse med. Vi har derfor valgt at inkludere en række udflugter er i vores rejseforslag. Det kan være alt fra en snorkeltur med skildpadder til en helikoptertur over den imponerende Kilauea Vulkan. 

Men alt kan selvfølgelig skræddersys efter jeres ønsker. Endnu en god grund til at få den grundige snak med rådgiveren først!

Poolområdet. Mauna Kea Beach Hotel, Big IslandVær opmærksom på ekstra gebyrer

På rejser til Hawaii møder I et begreb, der kaldes resort fee. Gebyret inkluderer typisk ting som Wi-Fi, en daglig avis, brug af strandudstyr og andet, som hotellerne kan finde på. Lejlighedshoteller opkræver ofte et rengøringsgebyr, som opkræves ved afrejse uanset hvad. 

Hos Nyhavn Rejser bestræber vi os altid på at inkludere disse obligatoriske gebyrer i prisen. I kan jo ikke undgå dem. På en rundtur til 3-4 øer kan det blive op mod 4-5.000 kroner samlet. Ud over, at det er irriterende penge at betale på stedet, vil vi gerne skabe et reelt billede af, hvad en rejse koster. Også derfor er vores priser ofte en smule højere, end I kan se andre steder. 

Er det af den ene eller anden grund ikke muligt at inkludere et gebyr, får I altid klar besked på forhånd, så I undgår overraskelser.

Lars Mørk, Hawaii ekspert i Nyhavn Rejser på udkig efter nye oplevelserTal med en ekspert

Vi har sammensat en lang række forslag til rejser til Hawaii. Kig på dem, men husk, at det er kun forslag. Lad jer inspirere og tal med os. Det er det vi er her for.

 

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.