• Professionel surfer i bølgerne på Hawaii
  • Udsigtspunktet  Waipio Valley på Big Islands, Hawaii
  • Volcanoes National Park på Big Island

Mød Hawaii-eksperterne

Hvad er det, der er så fantastisk ved Hawaii? Læs eksperternes egne svar

De elsker Hawaii. De har været der. Udforsket øerne, testet hotellerne og prøvet udflugterne iført både det begejstrede og det kritiske øje. Mød Nyhavn Rejsers Hawaii-eksperter.

Det er dem, der screener alle tilbud, før vi giver dem videre til vores kunder. Det er klar til at give jer en masse inspiration og til at sammensætte jeres rejse ud fra jeres ønsker og budget.

Men hvad er det lige, de selv er så vilde med på Hawaii?

Nyd udsigten fra Pu’u o Kila Lookout over ned over Kalalau Valleys bjergsiderDavid Rosborg Larsen: Jeg skal SÅ meget tilbage

Man kan jo spørge selv om hvorfor man skal rejse i 24 timer for at komme ud til godt vejr, strand, natur og nye impulser… Kan man ikke finde det uden at skulle flyve så langt?

Jeg var rigtig glad for strandene på Hawaii. Glad for butikker og barer på Waikiki. Fascineret over oplevelsen på Kualoa Ranch. Og taknemmelig for det behagelige klima, hvor det hverken var for varmt eller for fugtigt.

Men det, som overraskede mig mest og efterlod det største indtryk, var stemningen samt forskelligheden mellem øerne.

Selvom de ligger tæt, adskiller de sig alligevel fra hinanden. At stå på kanten af krateret ved Kilauea-vulkanen på Big Island om aftenen, hvor man ser skæret fra lavaen. At snorkle med havskildpadder, spotte hvaler eller nyde udsigten ud over Waimea Canyon på Kauai. Alt sammen vidt forskelligt – og der er kun 30-40 minutters flyvetur mellem øerne.

Når man hjemmefra læser om ’Hang loose-stemning’, er det svært at sætte sig ind i.

For mig var det indbegrebet af gæstfrihed kombineret med afslapning. Ikke kun i en solseng ved poolen, men i højere grad den approach jeg blev mødt med overalt.

Jeg følte mig i den grad velkommen – næsten som når man besøger familie, man ikke har set i lang tid. Jeg skal SÅ meget tilbage…

Pukkelhval, HawaiiLars Mørk: Jeg kunne blive ved og ved

Hawaii er fantastisk, fordi

  • Her er natur, alt fra regnskov, over høje bjerge til aktive vulkaner
  • Her er fede hoteller og fantastiske restauranter
  • Her er shopping på niveau med New York og San Francisco
  • Her er nogle af verdens bedste strande
  • Her er hvaler, fisk, skildpadder og meget andet sjovt i vandet
  • Her er den fantastiske kombination af Polynesien og USA, som man ikke finder andre steder på kloden
  • Og jeg kunne blive ved og ved…. :-)

Lars har blandt andet været på fantastisk krydstogt på en yacht med masser af snorkling. Klik nedenfor og læs hans rejsebrev.

Læs rejsebrev med Lars Mørk

Hawaii byder på kridhvide sandstrande og azurblåt havMaria Andkær Øien: varme og venlighed

Der er ikke noget sted i verden som Hawaii!

Øerne kan tilbyde noget for enhver rejsende, om det er storbyferie, badeferie, aktiv ferie eller kulturel ferie, og så kan det opleves året rundt - ingen betydelig lavsæson som andre steder i verden.

Fra jeg første gang jeg satte min fødder på øerne, vidste jeg, at dette var et sted, der ville få en særlig betydning for mig. Den varme og venlighed, man bliver mødt med, er så ægte og autentisk. Man bliver draget af deres historie og kultur, og jeg ønsker efter hvert besøg at komme tilbage for at opleve og lære mere om øerne.

Jeg har haft rigtig mange gode oplevelser på Hawaii, alt fra en dag i vandkanten med mine børn, hiking i regnskovene, bade i vandfaldene til en dag på toppen af Diamond Head ventende på en tsunami, der aldrig kom.

Der er så mange ting at komme tilbage til. Jeg har lovet mig selv, at min næste tur skal være inkl. overnatninger på Molokai og Lanai. Jeg er også nødt til at tage en helikoptertur over Kauai, som i øjeblikket er min favorit-ø, men det ændrer sig jo hele tiden :-)

Hawaii-polynesisk kultur center optræder på HawaiiCamilla Flindt: Fantastisk året rundt

Hawaii er fantastisk, netop fordi det byder på så meget. Øerne er så forskellige, at der er lidt for alle. Naturen er fantastisk. Der er både frodig jungle og super strande med perfekt snorkling inden for 30-45 min.

Dyrelivet i havet er helt i top, store skildpadder, manta rays, hvaler og fisk i alle udgaver samt flotte koraller. Er man til vandring og natur, venter regnskov med fantastisk flora og fauna.

Er man til historie, byder Hawaii på såvel Pearl Harbor som den polynesiske kultur. Her er søde mennesker. Og det bedste ved det hele er, at man kan tage dertil hele året rundt.

Få hjælp til jeres rejse

Ring til Hawaii-eksperterne og få inspiration og ikke mindst hjælp til at planlægge jeres rejse til Hawaii.

Se rejser til Hawaii

Hils på vores medarbejdere

Kort

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.