• Spa og velvære på Mauna Lani Bay Hotel & Bungalows, Big Island, Hawaii
  • Massage og spa på Hawaii

Spa og velvære

Nutidens mantra men ældgamle traditioner på Hawaii

Giv os en daglig omgang massage med healing og fri os for hverdagens stress. Hvem kan modstå tilbuddet om mere energi og en fornyet sjæl i total balance!

Måske er det derfor spirituel sanselighed og velvære synes at være nøgleord i tiden. Men nyt er det faktisk ikke. På Hawaii har healing og velvære behandlinger i århundreder været en del af den spirituelle kultur. Specielt Kohala distriktet på Big Island refereres til som landet der flyder over med åndelig styrke. De indfødte i Kalahuipua'a, nu kaldet Mauna Lani, dyrkede også medicinske planter fordi guderne havde givet dem en healende virkning. Især ilima som i dag benyttes til at fremstille de velduftende Leis (blomsterkranse).

Den bemærkelsesværdige Spa på Mauna Lani, Big Island, er dedikeret til jorden og er en hyldest til øens geologiske vidundere, de is og sneklædte tinder på Mauna Kea og den ildsprudlende vulkan Kilauea. Ild og is symboliserer de klare og energiske kræfter som findes indeni os alle. Massage terapi på Mauna Lani er baseret på fortidens traditionelle teknikker og healing metoder. Der bliver flittigt brugt lokale produkter som jasmin, lavendel, vanille, sandeltræ, ingefær, papaya, kaffe, havsalt, tang, svalende sten af marmor og varme lava sten.

Der mere end femten forskellige massagetyper og ligeså mange øvrige behandliger. Lomilomi er en ret udbredt og traditionel Hawaii massage som begynder med en bøn på det fascinerende lokale Hawaiian. Lomilomi Hula er tilsat bølgende Hawaii musik koreograferet af en kumu (lærer) som med hænderne danser Hula på kroppen.

Den ultimative spa oplevelse er absolut den udendørs lava sauna. Her sidder du velindsmurt i mudder som solens varme stråler tørrer mens du slapper af og finder din indre ro. Bagefter skyller du dig i din private udendørsbruser og bliver masseret i velduftende olier. Ritualet afrundes med en omgang meditation til lyden af nænsomme og healende lyde i La'au (healing haven).

Udover Mauna Lani har de fleste større hoteller deres egne spa faciliteter. Reservation til behandling anbefales så snart I er ankommet til hotellet. Som regel kan I blot afregne når du chekker ud fra jeres hotel.

Kort

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.