• The Warehouse Hotel i Singapore ligger ud til Robertson Quay
  • Den imponerende lobby i The Warehouse Hotel i Singapore - industriel arkitektur møder moderne design
  • Nogle af Asiens bedste kokke står bag menuerne i restaurant Po på The Warehouse Hotel

The Warehouse Hotel, Singapore

Unikt designhotel på Robertson Qay ud til Singapore River

The Warehouse Hotel i Singapore ligger ud til Robertson Quay
Læs mere

Tag et gammelt pakhus fra 1895 og fyld de industrielle rammer med moderne design, historiske detaljer og førsteklasses gastronomi. Så har I The Warehouse Hotel i Singapore.

Industrielt design møder moderne indretning i lobbyen på The Warehouse HotelDa The Warehouse Hotel blev skabt i 1895, var kvarteret med pæne ord ret livligt. Hemmelige broderskaber, destillerier, spillebuler og prostituerede tog mod sømænd, der fragtede varer fra Malacca-strædet ud i verden. 

I dag kigger moderne kontorhuse og hoteller ned på det smukke pakhus, der står som et vidnesbyrd om en svunden tid. Nok lidt misundeligt, for pakhuset har al den sjæl og personlighed, de andre mangler. 

Industrielle rammer møder varme, fantasi og moderne design 

Allerede når I træder ind i den store lobby, mærker I dynamikken på The Warehouse Hotel. Den særlige måde at udnytte rummene. De overraskende detaljer i udsmykningen. De lækre møbler. Det hele spiller perfekt sammen. Kommer der en gæst spadserende i badetøj, er det fordi, trappen til poolen på taget går gennem lobbyen. Den er på alle måder hotellets hjerte. 

River View Room på The Warehouse Hotel i SingaporeVærelser tilpasset den historiske bygning

Alt for mange hoteller er indrettet i historiske bygninger, uden at man mærker det. På The Warehouse Hotel lever det gamle pakhus stadig. Gamle, sortmalede bærende metalkonstruktioner skaber liv og står flot til de hvidmalede vægge. 

River View Mezzanine Room i to etager på The Warehouse Hotel i Singapore

Værelserne på første sal har pakhusets skrå lofter med dobbelt lofthøjde til følge. Nogle er i to etager med bibliotek på mezzaninen. Og smukt designede suiter med loungeområde slutter historien af. Warehouse Sanctuary og River View Room på hhv. 27 og 34 kvadratmeter har normal loftshøjde. 

Nogle af Asiens bedste kokke står bag menuerne i restaurant Po på The Warehouse HotelGastronomi på The Warehouse Hotel

En af Singapores hotteste chefkokke, Willin Low, har lagt linjen og niveauet for kvaliteten af gastronomien i Restaurant Po på The Warehouse Hotel. Willin Low er stifter af The Rocket, en af Asiens top 50 restauranter, og kendt for mod-sin, det moderne Singapore køkken.

Singapore og shopping hører uløseligt sammenOplev Little India og Chinatown med guide

Når I bor på The Warehouse kan I gratis deltage i udflugter til fods med guide til Little Indias og Chinatowns skjulte perler og lokalliv. Undervejs fortæller jeres guide spændende historier om Singapores fortid og nutid. I har god tid til at fordybe jer undervejs, og oplever bydelene på lokalvis - langt fra guidebøgernes anbefalinger.

Her skal i bo

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.