• Infinitypool på Munduk Moding Plantation, Bali
  • Poolområdet ved Munduk Moding Plantation på Bali
  • Nyd dejlige måltid på Munduk Moding Plantation, Bali

Munduk Moding Plantation, Munduk, Bali

Betagende resort i Balis højland

Poolområdet ved Munduk Moding Plantation på Bali
Læs mere

På Munduk Moding Plantation går Balis blå himmel i et med resortets store infinity-pool. Omgivet af en kaffeplantage med frodig jungle og grønne rismarker kan I nyde en fantastisk udsigt over vulkaner og Balihavet.

Velbeliggende jacuzzi på Munduk Moding Plantation, BaliPRISVINDENDE RESORT OG KAFFEPLANTAGE

Munduk Moding Plantation er noget så usædvanligt som et resort midt i en kaffeplantage. Det er også del af et økoturisme-projekt, der sikrer lokalsamfundet arbejde. Alt sammen med til at forklare, hvorfor det af World Luxury Hotels Association er kåret til bedste Eco-Luxury Resort i Indonesien. 

Glæd jer til udsigten over Balis vulkaner og Java-havet fra resortets 18 m infinity-pool. Og gå en tur i plantagen og se, hvordan kaffen bliver produceret, og smag den i resortets eget risteri. 

Munduk Moding Plantation har en i særdeleshed betagende beliggenhed på Bali

BALIS BEDST BEVAREDE HEMMELIGHED

Munduk er en af Balis mest indtagende bjergbyer, men stadig uspoleret. I 1000 m højde gemmer den tidligere hollandske hill station sig mellem jungle, rismarker og kaffetræer. Rundt om i landskabet er endnu arkitektoniske spor fra den hollandske kolonitid.

Udsigt fra soveværelset i jeres Two Bedroom Coffee Villa på Munduk Moding Plantation, BaliVILLAER OG VÆRELSER

Der er syv forskellige værelseskategorier på Munduk Moding Plantation, der inkluderer villaer og suiter. Det er den anerkendte balinesiske arkitekt Popo Danes, der har designet værelserne i en smagfuld stil med indonesiske indslag i form af smukt lokalt kunsthåndværk og tekstiler. Garden Suites er forsynet med smuk udsigt og udstyret med møbleret terrasse og day bed. Der er også familievenlige suiter og et legearel til de mindste.

FRA JORD TIL BORD

Munduk er takket været et gunstigt klima og gode jordbund et af de frodigste områder på Bali. Det smitter direkte af på udbuddet af frugt og grønt, der her er større end resten af øen. Det mærkes også på resortets restaurant MiMPi, der desuden har egen økologisk køkkenhave. Maden er indonesisk, men køkkenet henter inspiration i hele Asien. Der er også mange vegetariske indslag på menuen.

Spabehandlingsrum på Munduk Moding Plantation, BaliSpa og massage

Forkæl jer i den store spa med en bred vifte af behandlinger og massage, der omfatter en signatur-massage med chokolade og kaffe scrubs - I er ikke i en kaffeplantage for ingenting.

Betagende udsigt fra restauranten på Munduk Moding Plantation, Balivandreture, afternoon tea og kaffekurser

Der er masser af muligheder for at være aktiv i Munduk, der er kendt for sine vandrestier og vandfald: Brug dagene på trekking og landsbybesøg eller rid ud på en af resortets heste.  

Et ophold i Munduk bringer jer også tættere på Balis essens: Hver dag afholdes gratis intro-kurser til Balis kultur, hvor I kan lære om offergaver og danse til gamelan-musik som en indfødt eller blive klogere på, hvordan man laver Fair Trade-kaffe. Om eftermiddagen vises også naturfilm for børn og voksne.

I skal selvfølgelig heller ikke gå glip af den inkluderede afternoon tea. Når mørket falder på, kan I slutte dagen med at varme jer ved det knitrende lejrbål under stjernerne.

Peter Richard Jørgensen

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Her skal i bo

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.