• Nordlys og millioner af stjerner over Panorama Glass Lodge ved Hella på Island
  • Vinterstemning ved Panorama Glass Lodge ved Hella på Island
  • Køkkenet på Panorama Glass Lodge på Island

Panorama Glass Lodge, Hella, Island

Nyd den smukkeste nat under himlen

Nordlys og millioner af stjerner over Panorama Glass Lodge ved Hella på Island
Læs mere

Oplev en unik nærkontakt med Islands natur med overnatning i et lækkert glashus. Fra sengen og det opvarmede spabad på terrassen har I frit udsyn til stjerner, nordlys og midnatssol med timelange solnedgange alt efter årstid.

Lig i jeres seng og se på himlen på Panorama Glass Lodge ved Hella på IslandPanorama Glass Lodge er et af den slags steder, der for altid står som et særligt minde fra en rejse til Island. Det er et af de minder, I fortæller om som noget af det første. Og gerne vender tilbage til igen og igen.

glashuse på det sydlige Island

Stedet er det sydlige Island ikke langt fra den lille by Hella. Her står to smukke glashuse og skuer mod himlen og naturen omkring. Der er højt til himlen og langt til naboen, så I får med det samme følelsen af at være bare jer i naturen. Tæt på husene løber elven Ytri-Rangá, der er kendt for sit gode laksefiskeri.

I er omsluttet af smuk natur på Panorama Glass Lodge ved Hella på IslandKøkken, badeværelse … og gardiner

Jeres glashus på Panorama Glass Lodge er skabt med smuk arkitektur og indretning med varmt træ, stål og selvfølgelig masser af glas.

Der er ikke reception eller restaurant, men når sulten melder sig, kan I lave mad i jeres lille køkken. Her er komfur, gryder, service, køleskab, Nespressomaskine m.m. Det er muligt at købe fra et lille udvalg af pasta, ris, morgenmadsprodukter og krydderier, men tag hellere med, hvad I vil bruge. Der er vinåbner i huset!

I har også jeres eget lækre badeværelse – uden glasvægge eller loft. I soveværelset er der gardiner til væggene, hvis I vil have lidt ekstra privatliv.

Vinterstemning ved Panorama Glass Lodge ved Hella på IslandTo huse: Alva og Freya med spabad på terrassen

De to glashuse på Panorama Glass Lodge er helt ens. Alva er tættest på parkeringspladsen, Freya mere isoleret. De to huse kan ikke se hinanden.

Begge har et boblende og varmt spabad på terrassen, hvor I sommer og vinter kan sidde og nyde udsigten og ikke mindst at være sammen så unikt et sted. Det er romantik, når det er bedst.

Vinterstemning ved Panorama Glass Lodge ved Hella på IslandPraktisk information

Der er et minimum på 2 nætters overnatning på Panorama Glass Lodge.

I får en kode til låsen sent aftenen før. Kommer I efter mørkets frembrud om vinteren, er der lommelygter i et skab ved parkeringspladsen. Der er ikke lys langs stierne, for det vil ødelægge den klare udsigt til stjerner og nordlys. Nærmeste butik er i Hella 25 minutters kørsel væk.

Nyd en tur i den varme jacuzzi ved Panorama Glass Lodge på IslandI Island kan der være fluer og mitter nær vandområder om sommeren. Der er to fluesmækkere til det samme. Vi anbefaler 5 minutter i det 42 grader varme spabad, hvis mittebid begynder at klø. Agter I trods alt at sove lidt om sommeren, kan natbriller være en god idé, hvis I er lysfølsomme.

Mette Nielsen

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Her skal i bo

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.