• Klar til afgang med Orientekspressen i London
  • En kupe om bord på Orientekspressen er både komfortabel og smagfuldt indrettet
  • 4-retters menu, krystalglas og sølvbestik om bord på Orientekspressen

Orientekspressen fra London til Venedig

Historisk togrejse kombineret med 2 nætters stilfuld luksus i London og Venedig, fra 37.000 kr.

Glæd jer til:

Legendariske Hotel The Ritz i London

Historisk atmosfære på The Orient Express

Nyd champagne, mens Europa glider forbi

Gastronomi og service i verdensklasse på Orientekspressen

Luksuriøs finale på Belmond Hotel Cipriani i Venedig

Læs mere

Skal I fejre en særlig anledning, eller trænger I bare til et romantisk eventyr, så tag på rejse med Orientekspressen og oplev en verden svøbt ind i historie og luksus. En verden, hvor stewards med hvide handsker serverer champagne til togets elegante gæster, mens Europa glider forbi.

Fra starten på den røde løber til det afsluttende glas champagne er denne togrejse et eventyr uden lige. Historiens første kapitel er to nætter på det legendariske Hotel The Ritz i London, og den storslåede finale er to nætter på det verdensberømte Hotel Cipriani i Venedig.

Et ikon for alle rejsende

The Venice Simplon-Orient-Express er luksustoget, som alle andre luksustog måler sig op mod. Det er det eneste ene, et ikon for alle rejsende, der ønsker at give sig selv oplevelser og kvalitet ud over det sædvanlige.

Toget er berømt for sin stil, stemning, service og gastronomi. I træder ind i en svunden tid, hvor man færdes med værdighed og gensidig respekt i smukke og romantiske omgivelser omgivet af personale, der er til for jer og jeres velbefindende.

Uden for glider resten af verden smukt forbi. I kan betragte den og nyde den fra jeres smagfulde kupé eller fra den stemningsfulde restaurant med de fint dækkede borde.

Som man gjorde det den gang – og stadig gør det i dag på de bedste steder.

Start på The Ritz i London

I flyver fra København til London, hvor det luksuriøse eventyr starter med to overnatninger på det legendariske Hotel The Ritz 5*. Ligesom Orientekspressen er The Ritz indhyllet i fortidselegance. Nyd den magiske atmosfære på hotellet og Londons unikke udbud af shopping, teatre og museer i to dage, inden I starter på det rullende eventyr.

Fra London til Venedig

I stiger om bord på Orientekspressen sidst på morgenen på Victoria Station. Allerede på perronen fornemmer man den historiske atmosfære, der ligger som en usynlig kappe omkring det legendariske tog.

Hverdagens stress og jag bliver tilbage på perronen, så nyd hvert sekund på The Venice Simplon-Orient-Express. I er på en rejse som ingen anden.

4 retters menu

Efter afgang er det tid til at klæde om og gøre sig klar til aftenens delikate 4-retters menu i restauranten. Bagefter tager I måske en drink i baren og slutter af med at sige godnat til hyggepianisten.

Afternoon tea med champagne

Efter en god nats søvn og en dejlig morgenmad kan I slappe af og nyde det smukke landskab, der passerer forbi. Midt på dagen er der brunch i restauranten, og lige før I er fremme i dogernes by, Venedig, serveres der afternoon tea og et glas champagne. Kanaler, smukke pladser og fine bygninger venter på at blive udforsket.

Det samme gør det verdensberømte Belmond Hotel Cipriani, der ligger ud til lagunen på spidsen af øen Giudecca lige ud for hjertet af Venedig.

Finale på Belmond Hotel Cipriani i Venedig

Igen træder I ind i en verden for sig, hvor romantik, sjæl og charme fylder de smukke rum. Og igen mærker I, hvad ægte og dybfølt service vil sige. Fra hotellet har I ugenert udsigt til lagunen og dogepaladset, som kun er 4 minutter væk i hotellets smukke båd.

Efter 2 overnatninger på dette hotel, der er en rejse værd i sig selv, flyver I hjem til Danmark.

Andre ruter

I kan vælge at gøre ovenstående rejse i omvendt rækkefølge, så I flyver til Venedig, bor på Cipriani og kører med The Venice Simplon-Orient-Express fra Venedig til London.

Det er ligeledes muligt at starte eller slutte rejsen i Paris. Herfra er der først afgang hen på aftenen, så det er muligt at flyve ind samme dag og "nøjes med togrejsen og opholdet på Cipriani.

Der er ugentlige afgange det meste af året på disse klassiske ruter. Derudover er der i løbet af året også få særruter til Prag, Budapest og Wien og ikke mindst de to ultimative 6 dages eventyr fra henholdsvis Paris til Istanbul og Istanbul til Venedig.

Kort

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

PRISER OG DATOER

Pris per person ved 2 voksne

Orientekspressen fra London til Venedig
RejseperiodeDobbeltEnkelt
28.10.19 ‑ 31.10.1946.000‑48.00060.000‑62.000
01.11.19 ‑ 11.11.1939.000‑41.00053.000‑55.000
19.03.20 ‑ 31.03.2036.000‑42.00046.000‑55.000
Hvorfor prisintervaller?
Intervallerne i prislisten angiver den pris, vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Den endelige pris vil afhænge af, hvilke fly der har ledig kapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt hvilke værelseskategorier der er ledige.

Peter Richard Jørgensen

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.
Intervallerne i prislisten angiver den pris (i dkr.), vi forventer at kunne lave den beskrevne rejse indenfor. Endelig pris afhænger af ledig flykapacitet på den udrejsedato, I vælger, samt ledige værelseskategorier. RING vedr. priser over jul og nytår. Dobbelt: v/2 pers., enkelt: v/1 pers. i værelse, suite, villa el. kahyt.

Inkluderet

  • Fly København-London / Venedig-København
  • Lufthavnsskatter
  • 2 overnatninger i London på The Ritz 5* i et Queen Superior Room, inkl. morgenmad
  • 1 overnatning om bord på The Venice Simplon-Orient-Express i double cabin
  • Fuld forplejning - table d’hôte måltider - på toget
  • 2 overnatninger i Venedig på Belmond Hotel Cipriani 5*, inkl. morgenmad.

Ikke inkluderet

  • Afbestillings- og rejseforsikring, vi anbefaler Gouda
  • Drikkevarer
  • Transport til/fra lufthavne og togstationer

Bemærk

  • Der vil være tillæg for ophold på Cipriani i forbindelse med særlige begivenheder som fx Bienale og Filmfestivalen
  • Ved afrejse fra Cipriani skal der betales en lokal city tax på EUR 5 pr. person pr. nat