• Haven på The Ashbee Hotel med smuk udsigt over Taormina på Sicilien, Italien
  • Poolområdet på The Ashbee Hotel i Taormina på Sicilien, Italien
  • St George Restaurant på The Ashbee Hotel i Taormina på Sicilien, Italien
  • Montgomery Suite på The Ashbee Hotel i Taormina på Sicilien, Italien

The Ashbee Hotel, Sicilien, Italien

Elegant boutique-hotel med egen Michelin-restaurant i Taormina

Haven på The Ashbee Hotel med smuk udsigt over Taormina på Sicilien, Italien
Læs mere

På et højdedrag i udkanten af Taormina skuer The Ashbee Hotel majestætisk ud over Middelhavet. Her emmer af ånd og klasse, som det passer sig for et medlem af The Leading Hotels of the World. Og så er hotellets restaurant, St George Restaurant, belønnet med en Michelin-stjerne.

Loungeområde på The Ashbee Hotel i Taormina på Sicilien, ItalienHISTORISK ELEGANCE I MODERNE INDPAKNING

The Ashbee Hotel blev oprindeligt opført som en privat villa for en britisk rigmand, og kombinationen af siciliansk arkitektur og britisk raffinement gennemsyrer stadig det statelige boutique-hotel. Moderne italiensk interiør og modige farvevalg bringer hotellet ind i det 21. århundrede uden at gå på kompromis med stedets historiske ånd.

Poolbaren på The Ashbee Hotel i Taormina på Sicilien, ItalienEN FREDFYLDT PERLE I TAORMINA

Beliggenheden på et højdedrag lader jer nyde Taormina i fred og ro, samtidig med at I kan spadsere rundt til byens seværdigheder. Fra det elegante poolområde har I en strålende udsigt over kysten og byens huse, og rundt omkring i den frodige have finder I flere idylliske kroge og terrasser, hvor I kan nyde middelhavssolen i selskab med en god bog - eller blot hinanden.

Poolområdet på The Ashbee Hotel i Taormina på Sicilien, ItalienRomantik på siciliansk

The Ashbee Hotel er nemlig det perfekte valg for en romantisk kæresteferie i alle aldre. Og takket være hotellets beskedne størrelse oplever I en dejligt uformel og personlig service, som bidrager til den afslappede og hjemlige atmosfære.

St George Restaurant på The Ashbee Hotel i Taormina på Sicilien, ItalienEgen Michelin-restaurant

Romantikken fortsætter på St George Restaurant, der drives af den anerkendte kok Heinz Beck og er belønnet med en Michelin-stjerne. Menuen er et festfyrværkeri af farvestrålende sicilianske råvarer i kreative fortolkninger. Gå ikke glip af den eksklusive tasting menu, og lad den ledsage af en af de fortræffelige lokale vine.

Vulkanen Etna set fra det græske amfiteater uden for Taormina på Sicilien, ItalienPå opdagelse i Taormina

Taormina ligger på Siciliens nordøstlige kyst og er en af øens dejligste feriebyer. Centrum er et vidunderligt virvar af gamle gader, kirker og sjove butikker. Besøg også det antikke amfiteater i udkanten af byen, eller køb billet til en af sommerens forestillinger. En mere idyllisk scene kan man ikke forestille sig.

Taormina er nabo til Etna, og en vandretur på vulkanens grønklædte skråninger i selskab med en lokal guide kan varmt anbefales.

Spa suite på The Ashbee Hotel i Taormina på Sicilien, ItalienVærelser i gennemført design

The Ashbee er et ægte boutique-hotel, hvor værelsernes indretning og design er gennemtænkt ned til mindste detalje. Badeværelserne er med brusebad i italiensk marmor, og I har udsigt enten til den smukke gårdhave eller hotellets omgivelser.

Værelsernes størrelse og indretning varierer. Vi anbefaler et deluxe room, hvor I har egen balkon, eller en suite, hvis I har børnene med. Tal med jeres rejserådgiver om mulighederne, så I er sikre på at få den helt rette værelsestype.

Lars Damsbo

Få hjælp til rejsen

Har du spørgsmål, eller vil du gerne høre mere om en rejse tilpasset dine ønsker? Ring til vores rejserådgivere og få inspiration, råd og vejledning.

Her skal i bo

Klik på det interaktive kort for at forstørre det.

Sådan bestiller I en rejse

  • Kontakt os

    Ring på 33 18 88 54, kig forbi Folke Bernadotte Allé 7 i København eller klik på "Kontakt os".
  • Ønsker og gode råd

    Tal med en rejserådgiver om jeres ønsker. Få inspiration og hør deres personlige anbefalinger.
  • I får en REJSEPLAN

    Vi sammensætter en rejse ud fra jeres ønsker. I får et rejsesite med alle oplysninger samlet ét sted.
  • Rejsen lægges fast

    Når I er tilfredse, accepterer I tilbud og betaler depositum. Vi booker alt, som vi har aftalt det.
  • VI holder kontakt

    I er velkomne med spørgsmål. Vi opdaterer rejsesite med rejsepapirer og følger op, når I er hjemme.